Politiken og Børsen. Nordea, Fona og Pepsi. Listen over dem, som kommer i klemme takket være nettet, udvides hele tiden. I morgen er det måske din tur.
15. oktober 2007, 08:35 – opdateret 15. oktober 2007, 08:42
Nyheden ramte Politikens pacifistiske image i solar plexus for ti dage siden. En person i huset havde opfordret til vold i forbindelse med de unges varslede besættelse af et hus. Opfordringen, der var sendt af »Molotov Bent« til et rødt debatsted på nettet, blev kendt på ingen tid.
Få dage før var det dagbladet Børsen, der blev ramt. En bannerannonce på nyhedsstedet borsen.dk ledte direkte til et websted, hvor den besøgende blev forsøgt afkrævet fortrolige kontooplysninger mod løfter om gratis musik-downloads.
Begge hændelser illustrerer, hvor hurtigt et kendt navn kan blive forbundet med uheldige foreteelser. Politiken gik straks ud og bebudede en intern undersøgelse, og den vender jeg tilbage til. Børsen blev sur over, at nogen ville skrive om problemet, og orienterede ikke selv sine læsere.
Under alle omstændigheder var skaden dog sket, hvilket illustrerer at det ikke længere er nok at blot at holde egen sti ren. Den tilsøles let af andre, bevidst og ubevidst, og der er ikke længere timer eller dage til at reagere. Nyt rejser lynhurtigt på nettet, og de elektroniske spor kan ofte blotlægges på sekunder.
Også din virksomhed kan pludselig få en uønsket hovedrolle i rampelyset. Internt vil der findes ungdommelige sjæle, der glemmer at tænke over, at deres handling kan skade alle. Der kan også være forbitrede medarbejdere, som under anonymitetens dække spreder gift via indlæg på blogs og nyhedssteder. Der kan være pralerøve, som udleverer informationer, andre gladeligt misbruger.
Nordea tabte
Eksternt tripper horder af kriminelle på kanten af din virksomhed, og angreb gør ondt på omdømmet. Se bare på Nordea, som for nylig blev erklæret som den store taber i en storstilet undersøgelse af kunders tilfredshed med banker i Norden og de baltiske lande. De svenske kunders tillid til banken er rystet efter de mange phishing-angreb, hvor kriminelle via mails har lokket folk til at udlevere »nøglerne« til netbankkontoen.
Nordea’s kunder udgjorde det svage led. Tænk så over, hvor meget hårdere, det rammer, hvis de kriminelle udnytter en dårligt beskyttet server eller et usikkert trådløst netværk til deres forehavender.
Det gælder om at have overvågningen på plads og ligeledes kriseberedskabet. Hvem ved? I næste uge er det måske en stor dansk virksomhed, der afsløres som affyringsrampe for tusindvis af ondartede mails, som åbner PC’er for angreb.
Nettet har jo også givet de utilfredse kunder større rækkevidde. Tag bare Fona, der har fået ørerne i klemme på iværksætterstedet Amino.dk. Her har en kvinde skildret gentagne problemer med sin relativ nyindkøbt MacBook, og indledningsvis illustreret trængslernes tidslinie meget professionelt og humoristisk. Læsertallet skal sandsynligvis opgøres i tusinder, men Fona har – så vidt jeg umiddelbart kan se – ikke selv blandet sig i debatten, hvilket er torskedumt.
Direktørens kosmetiske indgreb
Man kan dog også blande sig på uheldig vis. Tag bare den unge e-butik Getmore, der klarer sig godt i pristjek på diverse computerudstyr, men som har fået dårlige anmeldelser. Jeg har selv gode erfaringer med butikken, men den stod til dumpekarakter hos portalen Trustpilot, hvor kundeanmeldelserne samles. Pludselig kom dog en strøm af tilfredse Getmorekunder, men de elektroniske spor pegede direkte tilbage til firmaet, hvor direktøren måtte krybe til korset og erkende.
Elektroniske spor har også fået rødmen frem hos giganter som Pepsi, Wal-Mart og Exxon. De har pyntet på beskrivelser i opslagsværket Wikipedia, mens det hjemme blev Politiken, som blev hængt ud i en Wikipedia-sag. Nogen i mediehuset havde forsøgt at trække lidt tænder ud af beskrivelsen af Muhammedsagen.
Og så er ringen hermed sluttet hos Politiken. Hvem er det dog i huset, der ignorerer, at de spor, de afsætter, leder direkte tilbage til Rådhuspladsen 37? Det finder mediehuset måske aldrig ud af. Sporet starter nemlig ikke ved den anvendte PC, fortælles jeg, men helt ude ved hoveddøren, bag hvilken der befinder sig op mod 3.000 PC’er. Hos Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Alle med samme IP-adresse »bag på kuverten«.
Jeg hører, at den praksis skyldes ønsket om at beskytte de enkelte journalisters kilder, hvilket jeg har stor forståelse for. På den anden side... lyder det ikke lidt urealistisk, hvis IT-afdelingen har afskåret sig fra at kunne spore en hændelse tilbage til en PC? Hvad hvis der sker noget alvorligt?
Men lad det nu ligge. Politiken må vel blot forsøge at motivere næste »Molotov Bent« til lige at tilføje, at ytringen står for egen regning. Nu fik de unge deres happening – »afsløringen« af Politiken. De fik en anledning til at påstå, at »skandalehungrende journalister« ville underminere den planlagte »ikke-voldelige stil«.
Posteringen var en gave kommunikationsmæssigt. Spørgsmålet er så, om du er beredt, hvis din virksomhed bliver den næste »glade giver« i en dubiøs sammenhæng?
Links findes på min blog target="_blank">it-bizzen.blogspot.com, der også er åben for kommentarer.


























































