Del : SMS

Udlandspriser kan forsvinde allerede i 2017

pix-Udlandsmobil
For første gang siden 2007 falder udlandspriserne på mobiltelefoni og data ikke i næste uge, 1. juli. Til gengæld er der udsigt til et ordentligt gok nedad til næste år, så man roligere kan ringe hjem med sidste nyt fra sandstranden. Arkivfoto: Iris/Scanpix

På mandag forsøger EUs lettiske formandskab at blive enig med Europaparlamentet om at give mobil- og datapriserne et ordentligt gok nedad i 2016 og fjerne dem endeligt året efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter måneders armvridning vil det på mandag stå klart, om priserne på at bruge sin telefon og sin PC i udlandet allerede fra næste år vil få et ordentligt tryk nedad og dernæst helt afskaffes fra 2017 - mere end et år, før der ellers var lagt op til.

På mandag mødes nemlig det lettiske EU-formandskab med Europaparlamentet i forsøget på at få en aftale på plads. Parlamentet stemte allerede i 2014 for, at de såkaldte roamingpriser helt skulle forsvinde med udgangen af 2015, så man i alle 28 EU-lande bruger sin telefon og dataforbindelse til samme pris som derhjemme.

pix-Roaming

Dansk støtte til afskaffelse

Danmark har bakket op bag at få roaming afskaffet så hurtigt som muligt, men navnlig i sydeuropæiske lande har der været modstand, fordi turismestrømmen er så stor, at indtægterne fra roaming skæpper godt i kassen hos teleselskaberne her. I andre lande længere nordpå frygter man, at en afskaffelse vil betyde højere tale- og datapriser i hjemlandet.

Ifølge Berlingskes oplysninger går man nu efter at afskaffe roaming i 2017, sandsynligvis omkring sommerferiens begyndelse, men allgerede i 2016, formodentlig til april, vil EU tvangssænke priserne markant, nemlig til den pris, som teleselskaberne internt afregner med hinanden til. Det skulle i praksis opleves som omkring 70 procent lavere priser end nu for den almindelige turist.

EU har siden juni 2007 hvert år kappet noget af roamingpriserne, i 2014 for første gang også af datapriserne, men i år bliver første gang, at der ikke sker et prisfald. Det er priserne fra 2014, der fortsat vil gælde. Dermed koster det fortsat op til 1,77 kroner i minuttet at ringe fra sin telefon og 0,46 kroner i minuttet at blive ringet op. Den maksimale SMS-pris er dermed også fortsat 0,55 kroner pr. sendt SMS, mens det som altid er gratis at modtage en besked. Dataprisen, som sidste år fik et ordentligt gok nedad, forbliver også den samme, nemlig 1,86 kroner pr. megabyte data - og det er hurtigt brugt.

RB PLUS To ud af tre tjekker arbejdsmail i ferien

Vil holde øje med prisstigninger

Årsagen er, at den seneste aftale om tvangssænkning, som blev indgået i 2012 under det danske EU-formandskab, kun gjaldt til 2014, fordi man forventede at have løst problemet forinden. Det skete som bekendt ikke, og i de seneste måneder har det været talt om, at det først ville blive i 2018, at man ville kunne rejse og roame frit uden ekstrabetaling ved kasse 1.

Priserne gælder i de 28 EU-lande samt i Norge, Island og Liechtenstein, der - selv om de ikke er medlemmer af EU - har valgt at følge med EU-lovgivningen også her.

Når roamingen afskaffes, bliver det op til de nationale telemyndigheder - i Danmark er det Erhvervsstyrelsen - at se til, at teleselskaberne ikke benytter anledningen til at hæve priserne i stedet på de danske abonnementer.

I praksis er der intet teknisk, der tilsiger de høje roamingpriser.

DSB

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere