Venstre vil ikke finde sig i, at 28 kommuner har købt nye IT-systemer uden at sende opgaven i udbud. Det har kostet millioner, mener IT-ordfører.
18. januar 2010, 15:12
28 kommuners køb af IT-systemer uden om alle udbud skal nu kulegraves.
Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen vil ifølge Computerworld have Kommunetilsynet (det tidligere Tilsynsråd) til at gribe ind, inden en ny og strammere lov træder i kraft til sommer.
Millioner er gået tabt
De 28 kommuner har købt ind hos KMD, det tidligere Kommunedata, der er storleverandør af IT til de danske kommuner og indtil december 2008 også ejet af kommunerne selv. Dermed er millioner af skattekroner tilsyneladende gået tabt.
Hverken Klagenævn for Udbud eller Konkurrencestyrelsen har mulighed for at gribe ind, og den nye lov gælder først fra 1. juli 2010.
»Bare fordi man derude har troet, at går den, så går den. Hvis ikke I (Computerworld, red.) og jeres kollegaer var begyndt at skrive om dette her, så var der slet ikke sket noget, og så var det fortsat kørt rundt i dette logelignende forhold,« siger Michael Aastrup Jensen, som ikke vil acceptere løselig omgang med skattekroner.
Han er selv tidligere borgmester i Randers Kommune og er overbevist om, at kommunerne er på kanten af såvel forvaltnings- som offentlighedsloven.
Kommunerne har købt KMDs økonomisystem Opus





























































