22. marts 2010, 10:28 – opdateret 22. marts 2010, 10:32

Protesterne mod og utrygheden ved en ny netcensur i Danmark breder sig.

Teleselskaber, banker og advokater er alle betænkelige ved indgrebet. Fra 1. januar 2011 skal alle udenlandske spilfirmaer, der vil virke i Danmark, lade sig registrere og dermed betale en sum til det danske foreningsliv, sådan som Danske Spil gør. Hvis ikke, skal danske internet-udbydere blokere for, at man overhovedet kan besøge den pågældende spilleside på nettet.

»Der er ting i forslaget, som virker rigtigt uigennemtænkt. Vi vil f.eks. ikke blot reagere på en henstilling. En henstilling er juridisk uforpligtende. Hvordan kan man lave en henstilling og straffe os, sandsynligvis med betragtelige bøder, hvis vi ikke følger den? Spilmyndigheden skal træffe en begrundet afgørelse, som kan påklages, som alle andre offentlige myndigheder gør,« siger advokat hos Telia, Lasse Andersen, som er formand for de danske internet-udbyderes ansvarsgruppe.

Han er utilfreds med, at Skatteministeriet slet ikke involverede internet-udbyderne i hverken forarbejdet eller høringsrunden, selv om teleselskaberne er landets største internet-udbydere.

»Til sammenligning er Kulturministeriet i gang med et større udredningsarbejde om, hvordan man undgår pirateri på nettet gennem en møderække med alle relevante parter. Hvorfor koordinerer de to ministerier ikke? Har regeringen forskellige IT-politikker? Man kan ikke bare gøre, som Skatteministeriet har gjort. Det kan være første skridt i en forkert retning. Begynder man så pludselig også at begrænse borgernes adgang til andre ting?« spørger Lasse Andersen.

I strid med Grundloven

Danske advokaters fællesorganisation, Advokatsamfundet, mener direkte, at blokeringen kan være i strid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og kræver en nærmere analyse af »indførelsen af det foreslåede medvirkenansvar«, som vil udløse bøder til internet-udbyderne.

Danske Advokater, der repræsenterer 4.000 advokater og advokatfuldmægtige, kræver en tilbundsgående analyse af bl.a. den administrative byrde hos internet-udbyderne og vil vide, »hvordan Spillemyndigheden vil sikre sig, at alle danske internetudbydere hver gang modtager meddelelse om spillemyndighedens ønske om blokering«. Organisationen finder det »væsentligt, at lovforslaget forholder sig til den situation, hvor der på et internet-domæne tillige udbydes en lang række lovlige tjenester, som der så også lukkes for adgangen til«.

Endelig finder Danske Advokater det »betænkeligt«, at man vil spærre for bestemte netadresser via en såkaldt DNS-blokering, »når man allerede forud for lovforslagets vedtagelse ved, at DNS-blokeringen vil være meget nem at omgå«.

Også pengeinstitutternes organisation, Finansrådet, kræver, at Spillemyndigheden står til ansvar, så bankerne ikke får erstatningssager, hvis en kunde lider tab. Finansrådet vil ikke acceptere, at Spillemyndigheden blot »kan henstille, at der ikke må føres midler fra eller til en bestemt konto« og kræver derfor også direkte påbud.

Finansrådet påpeger desuden, at »de foreslåede regler rummer adskillige muligheder for omgåelse« – f.eks. ved at finde en anden betalingskanal eller ændre identitet.

Endelig kræver Finansrådet, at bankerne får dækket deres omkostninger til at udvikle et system, der kan stoppe de ulovlige betalinger.

Det er ikke lykkedes Berlingske Business at få Skatteministeriet til at svare på, om f.eks. en engelsk spilside med en underside på dansk dermed skal blokeres helt, om det er ulovligt for sports-entusiaster at lave links til udenlandske spilsider, om en hjemmeside med sportsnyheder og en spildel vil blive spærret helt, selv om nyhederne intet har med spil at gøre, og hvad der sker, hvis en dansker indbetaler et beløb på en udenlandsk side, der derefter spærres, så han ikke kan bruge pengene og ydermere ikke længere kan komme i kontakt med firmaet, fordi adgangen er blokeret.