Berlingske Business
LIVE
17:03 Vestas og Mærsk slutter på toppen i C20

Uber lover at droppe hemmelig »kontrol-dræber«

pix-Uber
Når folk, som Uber har identificeret som kontrollører, har forsøgt at bestille en vogn gennem kørselstjenestens app, er den automatisk blevet aflyst, og de har fået vist falske oplysninger om Uber-biler. Arkivfoto: Toby Melville, Reuters/Scanpix Foto:

Kørselstjenesten har brugt indsamlede data til at sikre sig mod, at kontrollører fra myndighederne og konkurrenter kunne bestille en vogn. Det bliver nu stoppet, lover Uber.

Det omdiskuterede, hemmelige »Greyball«-system, som kørselstjenesten Uber har brugt til at blokere for, at ansatte ved myndighederne har kunnet bestille en vogn gennem Uber-mobilappen, bliver nu stoppet igen.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times. Udmeldingen kommer en uge efter afsløringen i New York Times. Greyball er angiveligt blevet brugt i flere byer til at identificere kontrollører, som i hemmelighed arbejder på at indsamle beviser for, at Uber overtræder den lokale taxilovgivning.

BM

Sendte falske oplysninger ud

Uber fastholder, at programmet er lovligt og også anvendes til andre formål, hvad det fortsat vil blive. Nu vil selskabet se på, hvordan Greyball bruges blandt de ansatte verden over.

Greyball-systemet har siden 2014 været brugt til automatisk at aflyse ture, som folk, der blev identificeret som ansat ved myndighederne eller konkurrenter, bestilte. Uber-ansatte kunne også blokere for folk, som de mente overtrådte Ubers egne servicebetingelser. Ifølge New York Times får de kontrollører, som programmet identificerer, falske oplysninger om tilgængelige biler i Uber-appen, og deres bestilling bliver hurtigt aflyst. Uber skal sågar have besøgt elektronikbutikker for at indsamle data om billige mobiltelefoner, som lokale myndigheder har købt ind som led i aktioner mod Uber-chauffører.

»Vi har udtrykkeligt forbudt dens brug fremover i forhold til målrettet handling mod lokale myndigheder. Med den måde, som vores systemer er sat op på, vil der gå nogen tid med at sikre, at dette forbud virker fuldtud,« siger Ubers sikkerhedsdirektør, Joe Sullivan, til Financial Times.

pix-Søren Pape

Er blevet brugt i Norge

Uber slås i forvejen med, at tjenesten i mange lande er kendt ulovlig, fordi man bruger med taxilovgivningen. I Danmark er politiet således begyndt at sigte Uber-chauffører.

Ifølge det norske telegrambureau NTB har Uber i Norge skriftligt bekræftet over for Dagsavisen, at Uber Norge bruger Greyball dér.

»Programmet hindrer falske kunder og dem, som bryder vores retningslinier, det være sig nogen, som ønsker at skade vores chauffører, konkurrenter, som vil forhindre og sabotere vores operation, eller modstandere, som går i ledtog med myndighederne i hemmelige »anslag« for at sætte fælder op for vores chauffører,« skriver Uber.

Også i Norge har Uber-chauffører de seneste måneder fået bøder for at køre uden taxitilladelse.

Snap-stifterne på børsen i New York

En lang række af møgsager

Uber har på det seneste været ekstra i vælten efter Uber-stifter og -topchef Travis Kalanicks vredesudbrud over for en Uber-chauffør samt beskyldninger om sexchikane i selskabet.

Dertil kommer, at en af Ubers nye topfolk, Gary Marcus, har forladt selskabet igen efter blot fire måneder. Han skulle stå i spidsen for Ubers laboratorium med forskning i kunstig intelligens. I sidste uge forlod to andre, ledende folk Uber, nemlig cheferne for udviklings- og produktafdelingerne, skriver Financial Times.

uber vs google

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen