Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Uber ansætter NASA-ekspert til at lave flyvende biler

pix-Flyvende bil
Mange deler visionen om flyvende biler. Nu har Uber ansat en NASA-ingeniør med svært megen forstand på området til at hjælpe sig med at udvikle dem. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Den omstridt kørselstjeneste arbejder på at kunne bringe folk til og fra arbejde i en flyvende bil - og en normal Uber-tur. De første kan være klar inden for nogle få år.

Det er meget længe siden, at flyvende biler var noget, som man kun fandt i Harry Potters troldmandsunivers. I fremtiden skal man kunne praje en flyvende bil gennem kørselstjenesten Uber, som netop har ansat en ekspert fra den amerikanske rumadministration, NASA.

Mark Moore var manden, der inspirerede internetgiganten Googles medstifter og topchef, Larry Page, til at kaste sig over udviklingen af flyvende biler. Nu skifter han efter 30 år arbejdsplads og rykker ind i Uber Elevate-divisionen, hvor han bliver direktør for udvikling af flyveteknologier, skriver den britiske finansavis Financial Times. I oktober offentliggjorde Uber en hvidbog om sin interesse for teknologi til »lodret opstigning og landing«.

Business man, touching computer tablet with 2017 number

Klar over udfordringerne

NASA-ingeniøren har forsket i ubemandede flyvningssystemer og personlige luftfartøjer i forventningen om, at der inden for de kommende 20 år vil ske en stor ændring i den måde, som vi vil bruge flytransport på. Det var dette forskningspapir, der satte skub i Larry Pages hemmelige igangsætning af de to iværksættervirksomheder Zee Aero og Kitty Hawk.

»Jeg kan ikke forestille mig et selskab, der står i en stærkere position til at blive førende inden for dette nye økosystem og gøre markedet for elektriske, flyvende bybiler virkeligt,« siger Mark Moore ifølge nyhedsbureauet Bloomberg om sit jobskifte, der sker et år, før han kunne være gået på pension.

Uber er endnu ikke gået i gang med at bygge en flyvende bil, men hvidbogen beskriver, hvilke tekniske forhindringer der skal overvindes. Det drejer sig om både støjforurening, bilens ydeevne og den begrænsede batteritid. Ubers vision er, at folk tager en normal Uber-tur hjemmefra til den nærliggende »vertiport« - en sammentrækning af »vertical« (lodret) og »heliport« (helikopterlandingsplads«. Herfra letter de så og lander igen i den »vertiport«, der er tættest på deres arbejdsplads højst 80-150 kilometer derfra. Mark Moore mener, at den flyvende bil vil kunne oplades, mens folk står af og går om bord.

Billede
For abonnenter LÆS MERE : IT-veteraner: Vi har skabelonen til succes

De første biler kan måske flyve i år

NASA-ingeniøren forventer, at vi inden for de næste et-tre år vil se de første flyvende biler, som vil have piloter til at styre i en lang tid endnu.

Flyproducenten Airbus' topchef, Tom Enders, sagde i januar på det verdensøkonomiske topmøde i Davos i Schweiz, at man vil begynde at teste en flyvende bil allerede i år.

Ubers kørselstjeneste er omstridt og i mange lande direkte forbudt, fordi dens chauffører ikke følger den lokale taxilovgivning, og fordi passagertransporten ikke er tilstrækkeligt dækket ind forsikringsmæssigt.

Læs mere: Her er Ubers 98 sider store hvidbog om flyvende biler

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen