Del : SMS
Berlingske Business

TV-krig i hele Danmark

pix-TV Overalt
Med TV Overalt gør Viasat det nu muligt at tage TV-kanalerne hjemme fra parabolen med sig overalt, hvor der er en internetforbindelse - i første omgang dog kun på en tavle-PC, senere kommer mobiltelefoner og PCer til. TV Overalt fungerer i Viaplay-appen.

Viasat, som står bag TV3-kanalerne, åbner nu som sine konkurrenter for, at man kan se TV-kanalerne fra parabolen derhjemme overalt i Danmark. Det er dog ikke gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

TV-krigen i Danmark er nu total, efter at også satellit-TV-leverandøren Viasat nu gør det muligt at se de TV-kanaler, som man har abonnement på, uanset hvor man befinder sig.

Viasat, der er en del af mediekoncernen Modern Times Group, som ejes af den svenske Kinnevik-koncern og bl.a. står for TV-kanalerne TV3 og TV3+, lancerer onsdag sin streamingtjeneste »TV Overalt«, som lige nu kræver en tavle-PC.

For kun en måned siden havde det Telenor-ejede Canal Digital premiere på sin streamingtjeneste, Canal Digital Go. Her kan man også se sine TV-kanaler trådløst på tavle-PCer, mobiltelefoner og PCer, uanset om man er hjemme eller ude. Viasats tjeneste virker endnu kun på tavlecomputere med Googles Android eller Apples iOS som styresystem men kommer senere også til smartphonetelefoner og almindelige computere.

Færre ser direkte TV

Kunder hos det TDC-ejede YouSee, som er Danmarks største kabel-TV-selskab, har i flere år kunnet se kanalerne fra deres TV-pakke trådløst derhjemme, så længe man sad på en YouSee-bredbåndsforbindelse. Siden er det også blevet muligt at se dem overalt i Danmark, bare der er trådløs adgang. Også landets næststørste kabel-TV-selskab, det Sydenergi-ejede Stofa, har »Web-TV To Go«, mens Waoo, der ejes af en række andre elselskaber, tilbyder net-TV hjemme men ikke på farten.

De nye TV-muligheder kommer i erkendelse af, at færre og færre sidder foran TV-skærmen og ser fjernsyn, mens det sendes. Flere og flere vælger at se det forskudt, og derfor rummer mange af net-TV-løsningerne - også Viasats - et arkiv, hvor typisk en lang række kanalers udsendelser ligger i et døgn, en uge, to uger eller en måned, så man kan se dem, når man har tid og lyst. Viasat gemmer de fleste udsendelser i et døgn.

Samtidig vælger flere og flere at droppe de store TV-pakker til fordel for en mindre, som eventuelt suppleres med rene nettjenester som Viasats Viaplay, TV 2 Play eller amerikanske Netflix, som også kan ses på fjernsynet, hvis det er koblet på hjemmets netforbindelse, eller på andet udstyr med internetforbindelse.

Med til at holde på kunderne

Viasats produktchef, Christian Hoffmann, lægger ikke skjul på, at satsningen handler om at holde på kunderne, så de ikke smutter til konkurrenterne.

»Vi forventer, at det vil skabe flere og gladere kunder, der som sideeffekt bliver mere loyale. TV Overalt kan nok også trække nye kunder til, men det vil så nok snarere være dem, der har fravalgt os, fordi vi ikke havde denne løsning. Over tid vil der dog helt sikkert komme flere nye kunder ind, men lige nu gør det produktet federe for de eksisterende kunder,« siger han til Berlingske.

Det er MTGs egne kanaler - TV3-kanalerne, sports-, film- og dokumentarkanalerne -, som skal være det store trækplaster.

Forretningsmodellerne er forskellige hos de forskellige selskaber. Hvor YouSee automatisk giver net-TV med i TV-abonnementet uden ekstra beregning, og Canal Digital »indtil videre« giver Canal Digital Go uden ekstra betaling, skal man hos Viasat betale 99 kroner om måneden for »TV Overalt«. Så får man til gengæld op til tre ekstra dekoderbokse til andre fjernsyn end hovedfjernsynet derhjemme og adgang til TV-kanalerne også på farten. Hidtil har man skullet betale 69 kroner pr. boks om måneden. Dermed vil nogle Viasat-kunder, som i dag har flere bokse, spare penge, mens andre vil opleve tiltaget som en prisstigning.

Et spørgsmål om bokse

Vil mange kunder ikke forvente, at de burde kunne nøjes med én boks og så kunne se alt andet som net-TV, så de slipper for ledninger og opladere?

»Jo, det kunne man sagtens forstille sig, og det er da også en udvikling, som vi egentlig gerne ser. Jeg har ikke noget personligt behov for, at kunderne skal have masser af bokse,« siger Christian Hoffmann.

Viasats »TV Overalt« anvender Viasats applikation Viaplay, som er Viasats netfilmtjeneste, men kræver ikke abonnement på selve Viaplay. Til gengæld kræver det, at man er parabolkunde hos Viasat med en af de tre TV-pakker. Har man i forvejen Viaplay-abonnement, vil man både kunne tilgå film og TV i applikationen.

Mange muligheder for TV i Danmark

Der er masser af muligheder for at få TV-signalet på i Danmark. Det afhænger nogle steder af, hvor man bor, og hvilke kabler der ligger i jorden. TV-kanalerne kan ses via antenne, satellit/parabol, kabel-TV, bredbånds-/internetforbindelsen, mobiltelefon eller direkte på nettet som dr.dk.

Viasat leverer også MTGs TV-kanaler til andre TV-udbydere som TDC og Waoo.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere