Et luksusliv med dyre biler, både og smykker til millioner. Læs tre skæve historier fra Ekstra Bladets bog om Bagger.
1. april 2009, 14:39
Stein skabte splid
En af Stein Baggers metoder til at holde det gigantiske fupnummer skjult var at spille folk ud mod hinanden. Ifølge Ekstra Bladets bog ”Fantasten” havde Stein Bagger for vane at henvende sig til en ansat og fortalte vedkommende, at en af andre medarbejdere bagtalte ham. Derefter gik han til den anden ansatte og gjorde det samme med omvendt fortegn.
På et tidspunkt sagde Stein Bagger til finansdirektør Jeanette Lorenzen, at formand Asger Jensby ikke mente, at hun var god nok til sit job. På den baggrund havde Jeanette Lorenzen og Asger Jensby ikke det bedste forhold.
Stein Bagger havde også fortalte Asger Jensby, at han ikke kunne fordrage Peter Sølbeck. Jensby var derfor meget overrasket, da det kom frem, at Sølbeck var med på den famøse tur til Dubai, hvor Bagger forsvandt.
Kilde: Ekstra Bladets bog ”Fantasten. Fra hippiebarn til storsvindler”
Fik du læst:
Her er historiens største svindlere
Don Ø: Jeg er også en usædvanlig mand





























































