Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Total tilbagegang for TDC

pix-TDC Teglholmen
TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, har tidligere sagt, at 2016 bliver et hårdt år, og at det først bliver i anden del af 2017, før der er udsigt til lysere tider for telegiganten. Arkivfoto: Thomas Breinstrup

Telegiganten mister kunder på alle fronter og går tilbage i omsætning og indtjening.

Der er tilbagegang på alle fronter for Danmarks største teleselskab, TDC, der mister omsætning, indtjening og kunder.

12.000 mobilkunder, 26.000 fastnetkunder, 7.000 TV-kunder og 16.000 bredbåndskunder sagde i 4. kvartal farvel til TDC.

Omsætningen faldt i oktober-december til 5.415 millioner kroner fra 5.557 millioner kroner for et år siden, en nedgang på 2,6 procent. Driftsresultatet (EBITDA) gik tilbage fra 2.298 millioner kroner til 2.058 millioner kroner.

Telenor stjal stor erhvervskunde

TDC har nu 2.953.000 mobilkunder og har - ligesom sine konkurrenter - formået at fastholde deres gennemsnitlige månedsforbrug, som ligger på 118 kroner. Det skyldes de stigende mobilpriser i Danmark, hvor de billigste mobilabonnementer forsvinder, mens der lægges lidt mere data i de øvrige for at få folk til at skifte op. Der er 722.000 fastnetkunder tilbage - et område, hvor alle teleselskaber mærker tilbagegang. 1.379.000 har fortsat TV hos TDC, mens 1.233.000 har internetforbindelse gennem selskabet.

Den store tilbagegang på mobilkunder er sket på erhvervssiden, hvor TDC tabte 14.000, en stor del, da Telenor i november stjal en af de helt store, Novo Nordisk, fra TDC. Til gengæld fortsætter TDC med at hente private mobilkunder ind og har nu 44.000 flere end for et år siden.

TDCs guldæg, Norges næststørste kabel-TV-selskab Get, er gået en smule frem denne gang på omsætning og indtjening og har vundet 3.000 bredbåndskunder i løbet af 4. kvartal men samtidig tabt 1.000 TV-kunder. Driftsresultatet er dog på et år steget med 7,7 procent til 395 millioner norske kroner.

Topchef: 2017 vil give markant forbedring

TDCs topchef, Pernille Erenbjerg, hæfter sig i en kommentar ved, at »det er lykkedes os at levere et bedre resultat, end vi havde forventet på EBITDA og cash flow, og jeg er naturligvis tilfreds med, at vi overgik vores finansielle mål for 2016«.

Hun forventer, at 2017 vil bringe »en markant ændring i positiv retning i den oplevelse, vi giver vores kunder«.

»Med hensyn til de finansielle resultater forventer vi at kunne levere en markant forbedret udvikling på både indtjening og cash flow i forhold til den relative store nedgang, vi har oplevet i 2016. For vores cash flow forventer vi således enten stabilitet eller en moderat vækst,« siger koncernchefen.

Telia afviste køb af TDC

TDC er det sidste af de fire store teleselskaber, der fremlægger regnskab. Telenor, der er Danmarks næststørste teleselskab, vandt i julekvartalet 44.000 nye mobilkunder og tjener flere penge, mens Telia sagde farvel til 27.000 mobilkunder og er gået tilbage. »3« vandt 7.000 nye kunder og står også økonomisk bedre end for et år siden.

TDC har de seneste to uger været ude i en slem rystetur, efter at aktien først steg godt på baggrund af forlydender om, at Telia ville købe selskabet. Da Telias topchef, Johan Dennelind, så i fredags slog fast, at det vil Telia ikke, for det er for dyrt og risikabelt, raslede TDC-aktien ned igen.

TDC fyrede som følge af den hårde konkurrence torsdag i denne uge 72 teknisk ansatte, mens 52 fik en frivillig fratrædelse. I november blev 96 ansatte i TDCs norske kabel-TV-selskab, Get, fyret.

Onsdag - Roaming

Effekt af nedbrud kommer senere

Det katastrofale nedbrud i YouSee nytårsaften, hvor over en million husstande ikke havde TV i op til et døgn på en af de største TV-aftener på året, kan ikke aflæses af TDCs regnskab. Det vil først være næste gang, at det kan ses, hvor mange danskere og nordmænd der i de 24 timer fandt ud af, at der er andre måder at se fjernsyn på.

TDC er, som noget unikt i Europa, størst på alle fire hovedområder: mobiltelefoni, fastnettelefoni, TV og bredbånd. Svensk-finske Telia er dog Nordens største telekoncern og norske Telenor næststørste. De hører begge til blandt verdens største mobilselskaber, hvor TDC til sammenligning er en dværg.

TDC ejer i Danmark mobilselskaberne Fullrate, Telmore og YouSee Mobil (tidl. Onfone) samt Dansk Kabel-TV og landets største kabel-TV-selskab, YouSee, filmudlejningstjenesten Blockbuster og gamblingvirksomheden Bet25. Desuden ejer TDC i Norge Get, der er det næststørste kabel-TV-selskab, som blev købt for 12,5 milliarder kroner i september 2014 - »de bedste 13 milliarder, som jeg nogen sinde har brugt!« som TDC-topchef Pernille Erenbjerg tidligere har udtrykt det over for Berlingske.

TDC-koncernen beskæftiger nu 7.963 medarbejdere, heraf de 7.025 i Danmark. Det er samlet set 66 flere end for et år siden - i Danmark alene 200 flere.

Jaap Postma

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen