Årets medarbejdergave - en iPod-musikafspiller - er et plagiat.
22. december 2008, 08:12 – opdateret 22. december 2008, 08:32
Til dagligt lever de af at afsløre svindel med falske varer. Nu er de svenske toldere selv blevet snydt.
Det svenske Tullverkets julegave til sine ansatte i år er nemlig med stor sandsynlighed en piratkopi. Alle ansatte har fået en iPod-musikafspiller fra Apple - troede man da. For den kan nemlig meget vel være et plagiat, mener jurist Marek Andersson fra Konsumentverket, Sveriges svar på forbrugerrådet.
Tullverkets informationschef Anette Malmberg siger til avisen Aftonbladet, at det ikke er toldvæsenet selv, som har importeret musikafspilleren. Den er indkøbt via et svensk firma, som har udvalgt gaven.
Læs også:





























































