Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tidligere pirattjeneste udfordrer Apple

Napster Inc. udfordrer nu Apples ITunes. Den tidligere pirattjeneste åbnede i dag verdens største onlinebutik for MP3-download.

Med et arkiv på mere end seks millioner sange, er den tidligere pirattjeneste Napster Inc. klar til at tage kampen op med onlinesalget af musik i MP3-format, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye online musikbutik tilbyder kunderne, at de kan hente sangene uden, at de er beskyttet mod videre kopiering. Ofte er det sådan, at når man har hentet en sang, kan man eksempelvis kun kopiere filen fem gange, hvorefter det er slut. Netop det, at sangene kan kopieres uden begrænsning, har indtil været en af iTunes’ forcer, der med en markedsandel på mere end 70 procent af det amerikanske online musikmarked er den absolutte mastodont.

Napsters MP3-format er kompatibel med de fleste digitale medier inklusiv iPod og iPhone.

”Vi tror på, at kunderne vil bevæge sig mod en ubegrænset musikmodel,” siger Chris Gorog, direktør for Napster.

Tidligere pirat
Tilbage i starten af dette årtusinde var Napster Inc. genstand et massivt angreb fra store bredder af den etablerede musikbranche.

Dengang havde Napster lavet tjeneste, hvorfra brugerne kunne formidle og hente MP3-filer uden at betale for det. Det specielle var, at brugerne havde sangene på deres egne computer, så Napster formidlede så at sige bare kontakten mellem brugerne.

Det betød at blandt andet danske Lars Ulrich fra det amerikanske band Metallica sammen med en række musikere sagsøgte Napster. I 2002 endte søgsmålene med, at Napster lukkede. I 2005 kom de på banen igen som lovlig onlinebutik.

 




Markedet lige nu