6. marts 2010, 08:21

Det måtte gå galt. Men ingen turde tænke tanken. Alle havde så travlt med at stige på vognen, for sæt nu, at det blev konkurrenten, der satsede rigtigt og stak af med milliardgevinsten.

10. marts 2000 - for præcis ti år siden - brast det, der senere er blevet kaldt »IT-boblen« og stadig står som et skræmmebillede for alle, der kan huske så langt tilbage. Den blinde tro på, at alt, der hed noget med »IT« havde potentielt milliardafkast, havde blæst aktiekurserne op i urealistiske skyhøjder, og næsten enhver iværksætter kunne næsten med et snuptag skaffe nye penge. Folk stod i kø for at være med på IT-eventyret og sikre sig evig rigdom. Alt, der havde med lovende teknologi at gøre, opnåede svimlende værdier, og IT-virksomheder skød i vejret i troen på, at de kunne udrette mirakler.

Mere værd end banken

Et lille norsk firma som Opticom, der mente at have en teknologi, som kunne revolutionere lagringen af data, havde på et tidspunkt een højere børsværdi end Den Norske Bank (DnB). Men mest opblæst var netstedet Lastminute.com, som solgte ledige billetter til fly m.m. Børsværdien var på et tidspunkt mere end fire gange større end de flyselskaber, som man solgte billetter til.

I 2000 voksede Internet med 16 millioner netsteder.

Loftet blev ramt

10. marts 2000 ramte det IT-dominerede, amerikanske Nasdaq-børsindeks loftet. Da nåede det indeks 5.048,62 - det højeste niveau nogensinde og altså over 50 gange højere, end da Nasdaq åbnede i 1971.

Fire dage senere toppede børsen i London.

Og dermed brast »dotcom«-boblen, benævnt således efter den engelske udtale af Internet-efternavnet ».com«, nemlig alle de kommercielle Internet-aktiviteter. Spørgsmålstegnene begyndte at melde sig. Tvivlen nagede. Folk begyndte at passe på pengene. IT-boblen brast, og rigtigt mange investorer fik en kæberasler af rang.

Brugte 730 millioner kroner på 18 måneder

Poesikritikeren Ernst Malmsten lancerede sammen med den tidligere model og svenske landsmand Kajsa Leander modebutikken Boo.com, da alt var »hottest«. Det blev et af Europas største kollapser. I maj 2000 gik firmaet ned efter at have brændt over 730 millioner kroner af på 18 måneder, skriver Sunday Times.

Året efter oprandt 11. september-angrebene på World Trade Center i New York, USA. Dermed forsvandt den sidste tillid til IT-sektoren.

Eksplosionen kom senere

Her ti år senere ruller Internettet med en fart og bredde, som end ikke de tidligste pionerer havde troet muligt.

I 2000 foregik Internet-opkoblingen for rigtigt mange fortsat fra et modem via en telefonlinie i særdeles langsom fart, og der var en tilsvarende særdeles udbredt mistro til at anvende sit kreditkort på nettet.

Nu er nethastighederne enorme, man går »på« fra en mobiltelefon eller bærbar PC på farten, prisen på teknologi er styrtdykket, software kan hentes gratis hjem, og der er bunker af plads overalt til at lagre de mange data, som vi slynger om os med.

Nasdaq ligger i dag på lidt over indeks 2.200 - halvdelen af den værdi, som det opnåede 10. marts for ti år siden.