Berlingske Business
LIVE
15:31 Amerikansk aktiemarked åbner med stigninger

Telia-topchef: Vi køber noget andet end TDC - eller forlader Danmark

pix-Johan Dennelind
Telias topchef, Johan Dennelind, lægger et køb af TDC på hylden men ser mange andre muligheder for at købe op i Danmark - uden at han vil afsløre hvilke. Foto fra Telias presse- og analytikerkonference

Nordens største telekoncern har ikke opgivet opkøb i Danmark men udelukker at gå efter TDC, siger topchef Johan Dennelind. Han er dog klar til at droppe Danmark helt.

TDC er for dyrt og for risikabelt at købe. Derfor ser Nordens største teleselskab, Telia, på »andre muligheder« i Danmark - men er klar til at forlade Danmark, hvis det mislykkes.

Det siger Telia-koncernens topchef, Johan Dennelind, der fredag formiddag fremlagde telegigantens regnskab for oktober-december.

»Danmark er et hårdt marked, som vi har talt om mange gange. Vi kæmper for enhver bevægelse for at få vækst i omsætningen og driftsresultatet. Og vi er i gang med at se på muligheder - og der er mange muligheder, som vi kan kaste os over,« fastslog Johan Dennelind på en presse- og analytikerkonference.

Jaap Postma

TDC er for risikabel og dyr

For en uge siden rapporterede den svenske finansavis, Dagens Næringsliv, at Telia forhandlede om at købe TDC for derved at kunne tjene de penge i Danmark, som Telias egen forretning ikke rigtigt giver.

»Hvad angår TDC, har der været mange spekulationer. Men TDC er for risikabelt et spil, og der er en for høj værdisætning. Vi er ikke interesseret i TDC nu. Derfor ser vi på andre muligheder i Danmark, og vi udelukker ikke alle de andre muligheder, som er på bordet. Men lad os tale nærmere om dem, når vi ved, hvad vi gør. I mellemtiden fokuserer vi på organisk vækst,« fastslog Johan Dennelind.

Han fremhævede, at Telias nye strategi er at fokusere på Norden og Baltikum, »både organisk og ikke-organisk«, hvorfor Telia er i færd med at sælge sine forretninger fra i Eurasien.

Danmark er derfor fortsat en vigtig brik i Telias puslespil men ikke for enhver pris.

»Jeg har ikke udelukket at forlade Danmark, selv om det ikke er vores foretrukne valg. Vi kan ikke have nogen operation, der giver nul eller negativ resultater. Hvis man gør det for længe, ødelægger værdien, og det er ikke derfor, at vi er her. Hvis det, der kræves for at skabe eller spare værdi, er, at vi til sidst skal forlade Danmark efter at have udforsket alle mulighederne, så er det det, vi bliver nødt til at gøre. Men det er den sidste mulighed for, hvad vi ønsker at gøre, så vi udforsker intensivt de forskellige muligheder, som vi har, og har nu sagt, at TDC ikke er en mulighed,« sagde Johan Dennelind.

pix-Landskab
For abonnenter LÆS MERE : Mobilhuller udryddes kun gennem samarbejde

Ville kræve milliardoverbud

Telia har ikke hidtil villet kommentere forlydenderne om et opkøb af TDC, men senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, som følger telemarkederne tæt, fastslog i sidste uge over for Berlingske, at Telia ville skulle betale en overpris på omkring ti milliarder kroner for at overbevise TDCs bestyrelse om, at Telia skulle blive den nye ejer.

De penge har Telia svært ved at skaffe oven på flere opkøb i især Norge og med en uafklaret milliardbod som følge af en ti år gammel bestikkelsessag fra Usbekistan, hvor Telia har betalt penge under bordet for at sikre sig ret til at drive mobilselskab i landet.

Investeringsøkonom Per Hansen i den svenske aktiehandelsportal Nordnet kalder det »helt naturligt«, at Telia nu melder ud, at TDC ikke er noget, som den svensk-finske koncern går efter.

pix-Telia-butik

»Rent faktisk giver alt andet absolut ingen mening,« siger han med henvisning til, at EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tidligere har sagt, at EU ikke vil godkende færre netværk i Danmark.

Alt er låst fast

»Derfor kan der ikke høstes de synergier, som en sammenlægning af TDC og Telia skulle være baseret på. En udvej kunne være at sælge sin licens til andre, men det vil sandsynligvis også indbefatte, at man ikke uden udfordringer kan flytte kunderne over på Telias net og give TDC licensen tilbage til videresalg,« siger Per Hansen.

pix-Morten Bentzen

Han understreger samtidig, at der er for mange teleselskaber og en for stram styring af konkurrencen i Danmark.-

»Ingen kan tjene det, som reelt skal til for at være profitabel. Så længe der ikke er mulighed for at lave synergier, vil situationen ikke ændre sig i Danmark. I Tappernøje må de nøjes med en tvivlsom forbindelse til omverdenen, alt imens mobilbrugerne i storbyerne får lave priser og en fornuftig dækning. En større telefusion er med de regulatoriske vinde, der blæser, aktuelt udelukket. Punktum,« siger Per Hansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen