Ny teknologi vil give mulighed for at få Internet-forbindelser, der er 25 gange hurtigere end dagens gennemsnit.
13. marts 2010, 11:57
Telia går nu i gang med at skrue op for Internet-hastigheden på de faste linier, som selskabet har i Danmark, Sverige og Norge.
En million bredbåndsabonnenter i de tre skandinaviske lande vil få mulighed for at kunne få TV i HD-kvalitet, filmafspilning direkte over nettet og andre multimedietjenester som netspil, når Nordens største teleselskab opgraderer sit ADSL-net til den langt hurtigere VDSL2-teknologi, skriver Insidetelecom.no.
Hastighed falder med afstanden
Den svenske storleverandør af teleudstyr, Ericsson, skal stå for opgraderingen, der begynder i Sverige og vil tage et år. Dermed er man tættere på de svenske myndigheders mål om, at man overalt i landet vil kunne købe sig til hastigheder på op mod 100 megabit i sekundet. I dag er en god dansk gennemsnitsforbindelse på fire megabit i sekundet.
Bor man inden for de første 500 meter fra et knudepunkt på fastnettet, kan man opnå helt op til 250 megabit i sekundet. Efter 500 meter falder maksimumhastigheden til 100 megabit, og en kilometer derfra er topfarten 50 megabit i sekundet.
Intet konkret om Danmark
Telia i Danmark er meget fåmælte om aftalen.
»Vi kan ikke give detailler om, hvordan det vil foregå konkret,« siger kommunikationschef i Telia Bredbånd, Lone Berning, til Business.dk.































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten