Del : SMS
Berlingske Business

Telia og Telenor kom Vestagers forbud i forkøbet

pix-Vestager
EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ville forbyde fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark. Arkivfoto: Patrick Seeger, EPA/Scanpix Foto:

Margrethe Vestager var klar med et forbud mod de to telegiganters fusion i Danmark. Det fik de to selskaber til at trække stikket selv, før Vestager gjorde det for dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager var på vej med et forbud mod fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark, hvis ikke de to telegiganter selv fredag morgen havde besluttet at trække sig.

Det bekræftede hun fredag morgen i en tale på en advokatkonference i Firenze i Norditalien.

»Vi var klar til det,« siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters. »Det, vi så, så meget alvorligt ud. For mig var det nødvendigt, at der var en fjerde mobiloperatør.«

TDC får tæsk

Det er den første telefusion i Europa, som får dødsstøddet.

»I denne sag har vi i Kommissionen, baseret på vores dybdegående analyser og de fakta, vi har indsamlet, haft alvorlige bekymringer om den fortsatte konkurrence på det danske marked - noget, der ville kræve tilsvarende, betydelige indrømmelser. Det vil i dette tilfælde betyde en fjerde netværksoperatør. Telia og Telenor har ikke tilbudt indrømmelser, der var tilstrækkelige til at sikre fortsat konkurrence på det danske mobilmarked,« siger Margrethe Vestager uddybende.

TDC, som sidder solidt på det danske telemarked, får økonomiske tæsk med en styrtdykkende aktie, der røg 5,5 procent ned fredag morgen, efter at konkurrenterne valgte at droppe deres planlagte fusion i Danmark, fordi EU-Kommissionen stiller for skrappe krav.

Men telegigantens nye koncernchef, Pernille Erenbjerg, mener, at en fusion havde været det eneste rigtige.

»Som udgangspunkt ændrer dette ikke noget for TDC. Det hjemlige mobilmarked er præget af ekstremt hård konkurrence, og det vil også være tilfældet fremover. Vi mener fortsat, at der er behov for en konsolidering til at sikre et sundt og bæredygtigt investeringsklima på mobilmarkedet herhjemme. Men vi må konstatere, at Kommissionens krav har været så skrappe, at Telia og Telenor har opgivet at gennemføre en fusion,« siger Pernille Erenbjerg i en skriftlig kommentar.

Europa ryster

Meddelelsen om den droppede fusion giver dønninger ud gennem Europa, hvor teleaktierne dykker.

Margrethe Vestager har endnu to telefusioner liggende på sit bord - en i Storbritannien, en anden i Italien. Her er frygten fredag steget for, at også de vil gå en hård tid i møde efter resultatet i Danmark.

Telebranchen har de seneste år været under hårdt pres på grund af de faldende priser. Derfor er der i hele Europa en bølge af fusioner og opkøb i gang. Ofte er de så store, at EUs konkurrencemyndigheder skal indover og sige god for dem. Margrethe Vestager har, siden hun tiltrådte for snart et år siden, flere gange slået fast, at det ikke må medføre stigende forbrugerpriser, at der bliver færre selskaber på markedet.

TDCs opbakning til fusionen mellem Telenor og Telia - Danmarks næst- og tredjestørste teleselskaber - skyldes håbet om, at det at få en modstander, der er lige så stor som TDC selv på mobilområdet, kunne få sat en bundprop i de styrtdykkende mobilpriser, som langsomt men sikkert æder selskabernes pengekasse op indefra.

Det er så præcis samme frygt men med modsat fortegn, som har fået Margrethe Vestager til at sætte hælene i, fordi hun frygter, at færre selskaber vil gå ud over konkurrencen, den konstante fornyelse på området og medføre højere priser for forbrugerne.

Flere analytikere påpeger, at priserne er trykket så langt i bund, at en dansker hver måned kan nøjes med at betale, hvad der svarer til to caffe latte eller en større familiepizza for et mobilabonnement, og at teleselskabernes investeringer derfor falder, fordi det er stadig sværere at få økonomien til at hænge sammen, hvilket var årsagen til, at Telia og Telenor - der ude i verden er arge modstandere - til sidst valgte at ville slå sig sammen. Det er ikke sket i noget andet land.

Telia og Telenor havde allerede udpeget den nye fælles ledelse af det ikke navngivne, danske selskab.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere