Del : SMS

Telia napper fortsat kunder og tjener nu penge

pix-Telia-butik
Kampen om danskerne på mobilmarkedet fortsætter med uformindsket styrke. Telia nedskrev for nylig værdien af sin danske forretning med 1,5 milliarder kroner. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Danmarks tredjestørste telekoncern har på tre måneder hentet 8.000 nye mobilkunder og 6.000 bredbåndskunder og øget sit resultat væsentligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Telias store indtag af nye mobilkunder er taget en smule af op til jul. Til gengæld tjener Danmarks tredjestørste teleselskab nu langt flere penge.

I oktober-december fik Telia 8.000 nye mobilkunder og har nu 1.644.000 og vandt samtidig 6.000 flere bredbåndskunder. Til gengæld steg 4.000 fastnetkunder af.

pix-Telia-bygning

Gennem hele 2015 er Telias overskud dykket, men årets sidste kvartal lander med et godt driftsresultat på 199 millioner svenske kroner (Telia opgiver ikke sine tal i danske kroner) mod 154 millioner kroner for et år siden og 131 millioner kroner kvartalet forinden. Det sker på baggrund af en stigende omsætning, der fra 3. til 4. kvartal er vokset fra 1.459 til 1.563 millioner kroner.

TDC presses yderligere

Telias resultat lægger dermed op til en fortsættelse af mere end et års tendens, hvor Telia, »3« og Telenor alle har stjålet kunder fra TDC, som tydeligt har kunnet mærke det økonomiske pres fra konkurrenterne. Og Telia kan glæde sig over, at alle 8.000 nye kunder er abonnenter, ikke taletidskortkunder, som typisk forsvinder lige så hurtigt, som de kommer ind.

pix-Telia

Telia slås dog fortsat med, at hver mobilkunde bruger mindre om måneden end tidligere. Gennemsnitsforbruget for de 1,6 millioner mobilkunder er nu nede på 124 kroner - ti kroner mindre om måneden end for et år siden. Forbruget har været støt dalende i tre år. Til gengæld vokser det månedlige forbrug hos Telias bredbåndskunder en anelse i forhold til for tre måneder siden og er nu på 152 kroner.

To dage før nytår købte Telia de sidste 50 procent af landbrugsgrovvarekoncernens mobilselskab, DLG Tele, og dermed alle 220.000 kunder og hele omsætningen. Kunderne var dog allerede på Telias mobilnet. DLG Tele fortsætter som selskab under Telia-hatten.

Også »3« henter færre kunder end tidligere

Svensk-finskejede Telia, som desuden ejer lavprismobilselskabet CallMe, er det tredjestørste teleselskab i Danmark efter TDC og Telenor men hører - som norskejede Telenor - til blandt verdens ti største mobilselskaber. Men Telia-koncernen har for nylig valgt at trække sig ud af syv lande i Eurasien oven på en omfattende bestikkelsessag.

pix-Onfone

Regnskabet er Morten Bentzens første, siden han i oktober overtog roret på Telia Danmark efter Søren Abildgaard, der blev udnævnt til koncernledelsen i Stockholm.

»3« fremlagde som det første af de fire store regnskab torsdag. Selskabet vandt i 4. kvartal 15.000 nye mobilkunder og er nu oppe på 1.174.000 mobilkunder - langt færre end målet var. »3«s omsætning var på 802 millioner kroner (mod 940 millioner et år tidligere), mens driftsresultatet til gengæld voksede fra 418 til 428 millioner kroner, og overskudsgraden voksede fra 17 til 26 procent.

To store milliardnedskrivninger på få uger

Telia, som har været i Danmark siden 1995, nedskrev tidligere i januar værdien af sit danske selskab med 1,5 milliarder kroner oven på den aflyste fusion med Telenor. De to selskaber havde planlagt at gå helt sammen i Danmark men måtte trække sig efter skrappe EU-krav. Telia og Telenor har dog fortsat fælles mobilnet herhjemme - i øvrigt som det eneste sted i verden. Onsdag fyrede Telia 43 medarbejdere i Danmark, fordi de opsatte, økonomisk mål ikke var nået.

28BUS20160126-152010-3BM-15.jpg

TDC valgte onsdag i denne uge at nedskrive værdien af Danmarks største telekoncern med 4,6 milliarder kroner.

TDC kommer med regnskab 5. februar, Telenor 10. februar.

(Opdateres...)

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere