Amerikansk storfond trækker sig ud af Nordens største teleselskab.
12. august 2008, 08:11 – opdateret 16. maj 2012, 11:12
Den fjerdestørste ejer i Nordens største teleselskab Telia har solgt alle sine aktier.
Den amerikanske storfond Capital Group, som er en af de største udenlandske ejere på børsen i Stockholm, har i juli solgt samtlige sine 2,3 procent af aktierne i Telia, viser en ny ejerstatistik fra SIS Ägerservice. Fonden er både en af verdens største og mest hemmelighedsfulde. Den ejede ved årsskiftet aktier på den svenske fondsbørs for 25,3 milliarder svenske kroner, skriver nyhedstjenesten E24.
Capital Group har i stedet købt sig ind i Volvo, Swedbank og banken SEB.
Den svenske regeringen er selv ved at trække sig ud af Telia som led i den største privatisering i landets historie. Den svenske stat ejer 37,5 procent af Telia-koncernen.
Et muligt salg faldt dog til jorden. Frankrigs svar på TDC, France Telecom, havde budt, hvad der svarer til 166 milliarder danske kroner for den svensk-finske koncern, men bestyrelsen i Telia afviste allerede få timer efter buddet som for lavt.






























































