TDC har modtaget en syngende lussing midt i bestræbelserne på at reintroducere selskabet på Fondsbørsen.
23. december 2009, 06:42
I en ventet afgørelse fra IT- og Telestyrelsen tvinges TDC nu til at åbne sit ellers hermetisk lukkede kabel-tv net under datterselskabet Yousee.
Afgørelsen medfører dyb frustration i teleselskabets ledelse i en tid, hvor TDC har forsøgt at afdække alle risici op til en børsintroduktion. Det skriver dagbladet Børsen.
»TDC kan sænke sine investeringer og øge dem på kabel-nettet, når de ejer begge net. Det kan medføre, at man kun kan få de høje hastigheder på kabel-nettet, som ikke er underlagt offentlig regulering,« siger konstitueret kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Filip Sundram og tilføjer dog, at styrelsen ingen beviser har for, at det sker, men at TDC har incitament til at gøre det.
Afgørelsen betyder, at Yousee skal give konkurrenter adgang til kabel-TV nettet og dermed give dem mulighed for at sælge bredbåndsydelser. Det gør TDC i dag og har dermed to kraftige adgangsveje til danskerne på fastnettet - en på kobbernettet og en til over en mio. husstande via kabel-TV nettet.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten