Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Teleselskaber i fælles front mod Apple

24 store teleselskaber og mobilproducenter vil sammen sælge programmer til mobiltelefonerne. Analytikere tvivler på effekten.

2 Kommentarer

BARCELONA: 24 af de store teleselskaber verden over er gået sammen om at tilbyde programmer til alle slags mobiltelefoner for dermed at stå stærkere i konkurrencen med Apple.

Tre af de største producenter af mobiltelefoner - Samsung, LG Electronics og Sony Ericsson - er med i samarbejdet, som mobilbrancheforeningen GSM Association koordinerer, og som også tæller USAs største mobilselskab AT&T, den kinesiske gigant China Mobile, Japans NTT DoCoMo, franske Orange, spanske Telefónica og britiske Vodafone. Sidstnævnte er verdens største mobilselskab.

Til sammen har de over tre millioner kunder og forventer, at det nye samarbejde vil gøre branchen mere overskuelig.

Skepsis blandt analytikere

Men analytikerne, der følger telebranchen, er meget skeptiske over for, om så mange forskellige selskaber vil kunne enes og sikre den markante position, som skal til for effektivt at stå op mod Apple.

»Apple har bygget et flot og meget velfungerende slog med en direkte bro over til kunderne, som ingen andre synes at kunne gå ordentligt på så langt. Hvis resten af branchen bare bliver ved med at tale om programbutikker, mens de går over Apples bro, vil de altid finde Steve Jobs (Apples topchef og medstifter, red.) ved slottets port,« siger analytiker Saverio Romeo fra Frost & Sullivan til nyhedsbureauet Reuters.

Apples onlinebutik App Store, som blev åbnet i 2008, registrerede i januar 2010, at program nummer tre milliarder var blevet hentet. Apple tager selv 30 procent af den pris, som programmerne sælges videre for. Det ventes, at den nye sammenslutning vil gå efter noget tilsvarende.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Der må da være flere

"Til sammen har de over tre millioner kunder"

Det må da være langt flere?

Sort snak?

Hvad er det lige Saverio Romeo fra Frost & Sullivan siger? Snakker han sort eller er Berlingske bare gået over til at oversætte vha. Google?




Markedet lige nu