Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Teleselskaber: Hvad skal vi gøre ved ulovlig dataindsamling, Pape?

pix-Datacenter
Tele- og internetselskaberne i Danmark indsamler fortsat millioner af oplysninger hver dag om danskernes brug af telefoni og Internet - men ifølge en EU-dom lige før jul er masseindsamling ulovlig. Arkivfoto: Dennis Lehmann, Scanpix Foto:

Teleselskabernes og industrien kræver klart svar nu fra justitsminister Søren Pape Poulsen om følgerne for Danmark af den EU-dom, som før jul kendte masseindsamlingen af tele- og internetdata ulovlig.

Artiklen fortsætter under annoncen

En måned efter, at EU-Domstolen erklærede det ulovligt at pålægge teleselskaber at masseindsamle oplysninger om borgerne, har det danske justitsministerium endnu ikke forholdt sig til, hvilke følger det får for den indsamling, som stadig finder sted i også Danmark, og nu kræver både teleselskaber og industriorganisationer handling.

»Vi ved stadig ikke, hvad justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger til det. Vi har spurgt og efterspørger i den grad officielle udmeldinger om, hvad der fremadrettet skal ske med de danske regler. Vi kan ikke leve med den uklarhed. Det er en urimelig situation at sætte teleudbyderne i. Dommen siger ret klart, at denne type overvågning ikke er i overensstemmelse med menneskerettighedscharteret og EU-regler, men vi har stadig gældende, danske regler, som teleselskaberne selvfølgelig er nødt til at iagttage. Det er tvingende nødvendigt, at justitsministeren kommer ud og fortæller, hvad der sker fremadrettet som følge af dommen,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation Teleindustrien, til Berlingske.

pix-Fingeraftryk

DI: Logger vi lovligt?

EU-Domstolen, som er EUs øverste, juridiske myndighed, slog tre dage før jul fast, at den svenske lovgivning om indsamling af folks tele- og internetoplysninger var ulovlig. Teleselskaberne havde ret i at protestere mod lovkravet om en bred og generel datalagring, for den strider mod beskyttelsen af privatlivets fred. Oplysningerne må udelukkende samles ind mod personer, der mistænkes for grove forbrydelser, og det må kun ske, efter at en domstol eller en anden myndighed har sagt god for det, sagde domstolen.

Både Tele2 og Telenor har meddelt, at de ophører med at indsamle de kontroversielle oplysninger trods både politiets og anklagemyndighedens bekymring.

pix-Anders Ygeman

Også i Dansk Industri er tålmodigheden ved at slippe op.

»Vi opfordrer den danske justitsminister til snarest muligt at komme med sin vurdering af dommen og indkalde branchen til dialog om den videre proces. Branchen kan ikke leve med, at der er sået tvivl om lovligheden af den logning, de foretager i dag. Grundlæggende ved televirksomhederne ikke, om de er købt eller solgt i forhold til den logning, de foretager i dag. Vi vil derfor gerne spørge justitsministeren ligeud: Logger vi ulovligt?« spørger Adam Lebech, branchedirektør i Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digital.

Pinds forslag ville udløse milliardregning

Den svenske indenrigsminister, Anders Ygeman (S), har allerede meddelt, at han inden for nu en uge vil sætte sig sammen med de store teleselskaber - Telia, Telenor og Tele2 - for at diskutere, hvad der nu skal ske i Sverige.

pix-Log

I 2014 ophævede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) den syv år lange internetsessionslogning, hvor der blev registreret omfattende stikprøver af al dansk brug af Internet. Den var flere gange vurderet nyttesløs, og EU-Domstolen kendte det EU-direktiv, som logningen byggede på, ulovlig.

Sidste år kæmpede justitsminister Søren Pind for at indføre en ny og langt mere omfattende overvågning af danskernes tale- og internetbrug. Den ville medføre en milliardstor regning til indkøb og opsætning af udstyr og siden en regning i mangemillionersklassen hvert år for at holde den svimlende dataindsamling kørende.

pix-Landskab
For abonnenter LÆS MERE : Mobilhuller udryddes kun gennem samarbejde

Efter bred kritik af retstilstanden og regningen valgte Søren Pind til sidst at kaste håndklædet i ringen men bebudede, at en anden type af dataindsamling ville blive fremlagt som nyt lovforslag senere.

Overvågning skal begrænses mest muligt

Den nye justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), var sammen med den anden nye regeringspartner, Liberal Alliance, samt SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet imod logningen. Dansk Folkeparti støttede Venstre-regeringen, mens Socialdemokraterne, hvis stemmer var afgørende, først ville se et konkret udspil men også var kritisk stemt.

PET aflytter konstant knap 1000 danskeres mobiltelefoner

Det nye udspil, som er skrevet ind i regeringsprogrammet, ser stadig ud til at medføre en betydeligt større indsamling af oplysninger om alle danskere end i dag og vil fortsat koste et stort beløb. Den kommende logning lægger blandt andet op til, at alle lokationsdata - altså geografiske oplysninger om, hvor telefonen befinder sig - skal gemmes, når man bruger internetforbindelsen, hvilket en smartphone og dens mange apps nærmest gør konstant. Kritikere vurderer, at man derved vil kunne kortlægge folks færden i detaljer.

Men EU-dommen 21. december er kommet på tværs for allerede den eksisterende indsamling af oplysninger.

»En eventuel, ny lovgivning om logning skal skabe reel værdi for politiets efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse, begrænse de økonomiske omkostninger for en presset telebranche og begrænse overvågningen af lovlydige danskere mest muligt,« fastslår Adam Lebech fra DI Digital, som ser frem til en konstruktiv dialog med Søren Pape Poulsen om effekterne af EU-dommen samt tankerne for den kommende lovgivning i Danmark.

pix-Digitalisering

Gør ikke noget selv nu

Jakob Willer fra Teleindustrien anbefaler, at teleselskaberne i Danmark ikke ændrer på noget, før Søren Pape Poulsen har meldt ud.

»Der er nu et pres på teleselskaberne for selv at indstille logningen i kraft af, at EU-dommen siger, at den er i strid med danske regler. Men det er vores opfattelse, at det er regeringens og statens ansvar at indrette reguleringen, så den er i overensstemmelse med dommen, således at de krav, der stilles om logning, er lovlige,« siger Jakob Willer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen