Del : SMS
Berlingske Business

Telenor klar med gratis data-SIM-kort

pix-Skov
Rigtigt mange bruger udelukkende deres tavle-PC på trådløse net, fordi de ikke vil investere i et dataabonnement, så de også kan få forbindelse, når de er på farten. Telenor mener nu at have så godt et net, at selskabet vil dele gratis data-SIM-kort ud, så man selv kan prøve oplevelsen. Foto: Iris/Scanpix

Gratis data-SIM-kort og kundedøgnservice er led i en massiv forårsoffensiv, som fra torsdag skal trække danskerne tilbage til det næststørste teleselskab i Danmark, som snart afslutter sammenlægningen af mobilnettene med Telia og derfor går målrettet efter TDCs kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks næststørste teleselskab, norskejede Telenor, opruster massivt med 24 timers kundeservice og uddeling af gratis SIM-datakort til tavle-PCer, så man kan prøve det nye, landsdækkende mobilnet, som Telia og Telenor snart er færdige med at skabe sammen for at blive Danmarks bedst dækkende.

Selvtilliden er i top, og målet er uden omsvøb at kapre TDC-kunder, som ikke hidtil har haft mod på at prøve konkurrenten.

Allerede fra torsdag den 20. marts begynder en af Telenors største lanceringer, som internt har gået under navnet »Storm«, fordi der skal ruskes op i den danske televerden med det klare formål at genskabe den manglende tillid til teleselskaberne og ændre fokus fra den priskrig, som på halvandet år har kostet Telenor 209.000 mobilabonnenter.

200 megabyte om måneden

Telenor vil forære data-SIM-kort med 200 megabyte dataforbrug pr. måned gratis væk for at få flere til at prøve det fælles Telenor-/Telia-mobilnet og samtidig skabe interesse for, at folk faktisk bruger tavle-PCen uden for hjemmet. De 200 megabyte kræver, at man registrerer sig hos Telenor på nettet eller i en Telenor-butik, for hvis man - når grænsen er nået - ønsker at købe 200 megabyte data yderligere for 19 kroner, har Telenor så kreditkortoplysningerne. Men man kan også bare vente til næste måned og starte på 200 nye megabyte data.

Fremstøddet kommer, efter at Teknologisk Institut i januar har foretaget målinger på 500 forskellige steder i Danmark af tale- og datadækningen ved at hente og sende data, se film over mobilnettet og tale sammen på en af de mest solgte mobiltelefoner herhjemme, en iPhone 5S, som for nylig af Aalborg Universitet for Erhvervsstyrelsen blev testet til at være dårligst til at holde forbindelsen. Teknologisk Instituts måling viser, at kunder på Telenors net i 76% af tiden ikke vil opleve fejl, hvor de på »3«s net får 52% og på TDCs net 50% fejlfrie oplevelser.

»Det havde vi overhovedet ikke forventet. Det var virkelig en øjenåbner, selv om vi vidste, at vi ville klare os godt. Telenor står med det stærkeste net i Danmark på grund af de frekvenser, vi har til rådighed, og de mange master, som simpelt hen dækker bedre. Selv når TDC har udbygget sig net, vil vi have 800-1.000 master flere end dem. Vi udfordrer derfor TDC ved at have slået dem fuldstændigt, og det er overhovedet ikke virkeligheden, når TDC påstår at have det bedste net. Nu kan TDC- og »3«-kunder få mulighed for at prøve dataoplevelsen. Mange har brugt TDC i årevis og ikke været klar til at skifte. Nu kan de prøve vores net, samtidig med at vi stimulerer folk til at bruge data på farten,« siger Marek Slacik, administrerende direktør for Telenor Danmark.

Kundedøgnservice åbner til maj

Teknologisk Institut har fået helt frie hænder til at parkere målebilen uden at tage hensyn til, hvor nærmeste mast var, for at teste Telenors, Telias, TDCs og »3«s net ved at hente fem megabyte data på max. 30 sekunder, at sende samme mængde på max. 60 sekunder, at se en YouTube-video i 60 sekunder og at ringe i 30 sekunder til en fastnettelefon. iPhone-telefonerne er købt direkte hos selskaberne med deres egne SIM-kort i.

Samtidig indfører Telenor fra maj kundedøgnservice for både privat- og erhvervskunder året rundt.

»Det er en investering i kunderne. 33 procent klager over for lang ventetid i telebranchen, og 64 procent ønsker at kunne ringe uden for normal arbejdstid. Derfor ansætter vi nu 40 ekstra i kundeservice, som vi er i færd med at uddanne. Er ventetiden for lang, kan man blive ringet op, og man vil på nettet kunne bede om at blive ringet op på et bestemt tidspunkt. Vi mener det alvorligt, at vi ønsker at komme væk fra priskrig og i stedet tale servicestandarder. Vi vil ændre, hvad danskerne kritiserer ved telebranchen, for kun 17 procent udtrykker, at de har tillid til branchen. Den tillid skal vi genskabe, for vi kan ikke køre en forretning uden tillid. Derfor skal vi kæmpe for at vinde folks tillid. Det gør man ikke på kort tid. Det er en investering,« understreger Marek Slacik.

100.000 har skiftet fra gamle abonnementer

Han satte for et halvt år siden en op- og udrydning i gang blandt Telenors mange abonnementer.

»Vores kunder havde over 750 forskellige abonnementer - alene på tale. I dag er vi i gang med at rydde op, og det glædelige er, at folk faktisk accepterer at blive opgraderet til et bedre tilbud. Vi havde troet, at det var svært, men op tre måneder har 100.000 skiftet gamle abonnementer ud, hvor de faktisk får mere ud af de nye uden at betale ekstra. Tilsvarende skærer vi de over 100 forskellige fastnet- og fastnetinternetabonnementer ned til 19 for at skabe enkelhed,« siger Marek Slacik.

Derudover lancerer Telenor en særlig mobilapplikation, så man let kan give tilbagemeldinger - positive som negative - om kvaliteten af forbindelsen på et givent sted. »Telenor-netværk« til iOS- og Android-telefoner bruger tidspunktet og den geografiske placering, når man indrapporterer. Tilsvarende opdaterer Telenor sine dækningskort, så man ud fra typen af mobiltelefon kan se, hvordan dækningen bør være i området. Dermed vil man f.eks. ikke se 4G-/LTE-dækningen, hvis telefonen eller tavle-PCen ikke kan bruge denne mulighed.

tele


Endelig har Telenor i januar lanceret en ny låneservice, så man - hvis ens telefon bryder ned og skal til reparation - i ventetiden får en ny iPhone-, Windows- eller Android-telefon af samme eller tilnærmelsesvis samme model som lånetelefon under reparationen. Med over 100.000 reparationer årligt alene hos Telenor af alt fra knust glas til alvorligere problemer er der tale om en omfattende aktivitet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere