Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Telebranchen: Husk lige jordforbindelsen til 5G-supermobilnettet

pix-5G
På et tidspunkt er køen af dimser og dingenoter, som gerne vil kobles på internetforbindelsen over mobilnettet, være så stor, at der bliver pladsmangel. Derfor arbejdes der i kulissen på at få 5G-mobilnet op at køre, hvor kapaciteten og datahastigheden er langt større, og forsinkelserne meget mindre. Men man skal ikke tro, at 5G kommer af sig selv, siger den danske telebranche, som forventer praktisk opbakning fra de danske politikere. Arkivfoto: Josep Lago, AFP/Scanpix Foto:

Ingen siger, at det kommende supermobilnet vil dække hele Danmark, og det kræver indtil flere hjælpende hænder fra politikerne at sikre, at Danmark får størst og bedst mulig 5G-dækning, siger de danske teleselskaber.

Forventningsniveauet til det kommende 5G-mobilnet er nu skruet så højt op, at der ikke længere er jordforbindelse. Hvis danskerne skal kunne bruge det op mod 100 gange hurtigere supermobilnet, skal politikerne både gøre det billigt at kunne bruge mobilfrekvenserne, lette adgangen til at sætte de nødvendige master og antenner op samt tillade, at flere teleselskaber kan deles om 5G-nettet.

Det fastslår Jakob Willer, direktør for Teleindustrien i Danmark, der er telebranchens brancheorganisation, på baggrund af blandt andet begejstrede tilbagemeldinger til Berlingske fra Folketingets IT- og teleordførere.

Som en pizza - ikke alle får pepperoni, færre får oliven

»Det er ikke, fordi vi ikke selv er begejstrede. Vi er nødt til at bygge 5G-net, når vi ser på hvordan 4G udvikler sig. På et tidspunkt løber 4G-nettet tør for plads. Men der er brug for en slags forventningsafstemning i forhold til, hvad 5G kan, og hvad der skal til, for at Danmark får 5G,« siger Jakob Willer.

5G er en ny mobilteknologi, som ventes at kunne tages i brug omkring 2020, hvor der også vil være telefoner, som kan forstå og bruge 5G. 5G har en langt større kapacitet og hastighed end dagens 4G-net, når det kommer til dataoverførsler, som tillige vil ske med en minimal forsinkelse.

»5G vil åbne nye muligheder for, at f.eks. biler kan kommunikere med hinanden, og er velegnet til særlige tjenester. Men 5G er samtidig stærkt differentieret. De, der tror, at 5G løser dækningsproblemerne, tager fejl. Det bliver som en pizza: Der er tomater og ost overalt men kun få steder pepperoni og endnu færre steder oliven. At 5G muliggør datahastigheder, der kan måles i gigabyte pr. sekund, betyder ikke, at vi får gigabytehastigheder overalt i Danmark,« siger Jakob Willer.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Ikke fuldt knald på hele Danmark

Det kræver nemlig store investeringer at få 5G gjort klar. Ifølge Karen Møller fra Telias radionetværksudvikling skal teleselskaberne »håndtere 10-100 gange mere udstyr og mere end 10.000 gange mere trafik«. Teleselskaberne investerer lige nu omkring seks milliarder kroner hvert år i Danmark for at vedligeholde og udvikle de mange faste og mobile net.

Derfor skal politikerne bistå med at gøre det billigere og lettere at få 5G indført i Danmark, mener telebranchen. TDC, Telenor, Telia og »3«, som driver de tre mobilnet i Danmark (Telia og Telenor er gået sammen), betalte i september en milliard kroner til statskassen for også fremover at kunne bruge radiofrekvensen 1.800 megahertz.

»Selskaberne skal bruge penge på nyt udstyr og ny teknologi. Oveni skal der bruges penge på at indkøbe rettigheder til frekvenser, og hvis det går som hidtil, vil det være høje beløb. Der vil være brug for mange frekvenser fremover. Dertil kommer udgifter til at rulle dem ud, for mange steder skal udstyret sættes meget tæt - så hvordan håndterer man at få lov og får aftaler på plads, og hvad bliver huslejen for at anvende jord, tagrygge og husvægge? Der er ekstremt mange omkostninger forbundet med udrulningen. Derfor får Danmark ikke tre parallelle 5G-net igen fra A til Z i landet,« fastslår teledirektøren.

pix-Tingenes Internet

Deleøkonomi, ja, tak

Han opfordrer politikerne, som før sommerferien skal modernisere det 18 år gamle teleforlig, til at sikre, at prisen for at bruge mobilfrekvenserne kommer ned »på så lave omkostninger som muligt«.

»Politikerne bør også bane vejen for, at vi kan komme ud og sætte udstyr op uden for høje omkostninger. Måske skal der tænkes i en form for anlægslov eller i at give selskaberne rettigheder til at udbygge. Da elnettet blev udbygget, kunne man ikke sige nej til, at det forndne udstyr blev sat op,« siger Jakob Willer.

For at sikre størst mulig udbredelse ser teleselskaberne også gerne, at politikerne giver dem lov til at kunne deles om det udstyr, der skal til mange steder.

»Vi har en del erfaringer med at bygge fælles, indendørs anlæg, f.eks. i Københavns metro og i lufthavnene. Politisk bør der skabes fleksibilitet, hvor selskaberne kan samarbejde om at bygge fælles og dele net, også udendørs, f.eks. ned ad Strøget, hvor der bliver brug for stor kapacitet og mange antenner - men selvfølgelig skal det ikke gå ud over konkurrencen,« understreger teledirektøren.

I metroen og lufthavnene bygges der anlæg, som selskaberne ejer i fællesskab. Udstyret er altså fælles, men selskaberne anvender stadig deres egne frekvenser og kobler sig på anlægget gennem deres eget udstyr, som står står et samlet sted. Også i togene bruges fælles anlæg i form af forstærkere. Udstyret ejes i fællesskab, men hvert selskab fører sit eget signal igennem.

Tre store usikkerhedsmomenter

Tre store usikkerhedsmomenter skal også løses. Flere kommuners ønske om at kunne give gratis trådløs netforbindelse skaber offentlig konkurrence med de private selskaber, som derfor ønsker meget klare retningslinier for, hvad der er tilladt, så de private ikke skal konkurrere mod det offentliges pengekasse.

Et andet punkt er den såkaldte netneutralitet, som Danmark og EU er talsmænd for. Her skal alle have lige adgang til nettet, og ingen må kunne købe sig til en plads i overhalingsbanen på bekostning af andre. Med et 5G-net kan der oprettes særtjenester, f.eks. kunne Danmarks Radio sikre sig dedikeret transmissionskapacitet, men spørgsmålet er, om dette og andre særtjenester vil være at overtræde netneutraliteten.

»Endelig er der selve sikkerheden - beskyttelsen af persondata. Når stort set alt kobles på nettet: sensorer, netkameraer, fjernsyn, køleskabe, biler, cykler m.m., bliver der behov for at styrke sikkerheden, for masser af disse komponenter bliver jo ikke opdateret. Derfor bør der være en minimumstandard for sikkerhed, noget, som Danmark bør sikre gennemført på EU-plan,« siger Jakob Willer.

Den store, nordiske plan

5G er endnu ikke helt klar, fordi der mangler enighed om en række mindre, tekniske detaljer, som dog er afgørende for, at alt udstyr vil virke over hele verden. Derfor forventes 5G først klar til at blive taget i brug i det små uden for laboratorierne i 2020.

I øjeblikket eksperimenteres der dog på livet løs for at skaffe erfaringer og finde de ting, der skal forbedres. Den norske telegigant Telenor - nummer 2 i såvel Danmark som Norden - afprøvede mandag i denne uge for første gang 5G-teknologien i hovedkvarteret i den nedlagte Fornebu-lufthavn uden for Oslo i overværelse af den norske trafikminister, Ketil Solvik-Olsen.

Også svensk-finske Telia, som er Nordens største teleselskab, eksperimenterer med 5G og har tidligere bebudet, at de første 5G-mobilforbindelser vil blive åbnet i 2018 i Stockholm i Sverige og Tallinn i Estland.

Den svenske, finske og norske regering offentliggjorde i slutningen af februar et samarbejde om - sammen med Danmark og Litauen - at gøre Norden til et 5G-lokomotiv. En konkret plan præsenteres på den nordisk-baltiske digitaliseringskonference Digital North, som holdes 25. april i Oslo, eftersom Norge lige nu er ordførende for Nordisk Ministerråd.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen