16. juni 2011, 06:25

Et lille skulderklap, en del forståelse – men ingen penge, tak.

Sådan lyder ønskesedlen til politikerne fra telebranchen, der synes, at det dårlige image overskygger den store og altafgørende nytte, som netop den leverer til at sikre Danmarks fremtid med blandt andet hurtige mobil- og internetforbindelser.

Derfor skal telebranchen og politikerne i tættere dialog for at finde ud af, hvordan man kan hjælpe hinanden. På dagens årsmøde i Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) er Venstres teleordfører Torsten Schack Pedersen og Socialdemokraternes ditto Yildiz Akdogan derfor inviteret med for at skabe forståelse for, at politikken på teleområdet ikke konstant ændres gennem indgreb og nye gebyrer.

»Det er, som om telebranchen får politiske dummebøder, fordi den har så dårligt et omdømme. ’Udlandspriserne er for høje, der er gebyrer her og dér...’ Det er sikkert rigtigt, og vi gør givetvis ikke nok for at rette op på det, for det er et langt, sejt træk, som vi har taget en række initiativer til for at ændre. Men denne politiske dagsorden skygger for det egentlige: Hvordan kommer der gang i væksten, og hvordan sikrer man fortsatte investeringer til udbygning af bredbånd? Vi råber ikke på hverken stats- eller særstøtte. Vi gider ikke at stå og klynke, for teleselskaberne er jo frivilligt på markedet, fordi de tror på en fornuftig forrentning. Men det er underligt, at man særbeskatter den branche, der spiller en så vigtig samfundsmæssig rolle. Vi ønsker blot rimelige vilkår - og at man ikke lægger os hindringer i vejen,« siger Jakob Willer, der er direktør for Telekommunikationsindustrien.

Konkrete og klare mål

»Og nu lægges der også op til, at vi skal betale udgifterne for at standse piratkopiering. De mange økonomiske og administrative byrder viser i den grad en manglende vilje til at se på os som en industri, man ønsker at satse på og fremme i Danmark,« siger teleindustriens direktør.

Den danske telebranche er økonomisk presset, og investeringerne er ikke så høje som tidligere.

»Væksten er aftaget, og priserne er banket helt i bund. Derfor så vi gerne, at politikerne opsatte operationelle og konkrete målsætninger for større brug af f.eks. telemedicin, telekonferencer i den offentlige sektor og IT i folkeskolerne. I digitaliseringen af Danmark er brugen af IT og tele væsentlige ingredienser. Derfor vil målbare, operationelle, ambitiøse og konkrete mål gøre det attraktivt at investere i ny digital infrastruktur i Danmark. Og når det sker, vil forbrugerne stadig få de gode tilbud, for vi har faktisk nogle af verdens laveste telepriser,« siger Jakob Willer.

Teleselskaberne slåes stadig med kommuner, som ikke vil give tilladelse til at sætte master og antenner op, selv om mange samtidig klager over ringe mobildækning.

»Det er i høj grad kommunerne, der skal løfte digitaliseringen fremad. Derfor er bl.a. vigtigt at sikre samgravning og tænke digital infrastruktur og plads til mobilmaster, når gader og stræder graves op, eller når der stykkes ud. Det bør ikke være muligt at lave en kommunal erhvervspolitik, uden at digital infrastruktur er tænkt med. Det trækker jo både nye borgere og erhvervslivet til, at forbindelserne er i orden,« siger branchedirektøren.

Gennem de seneste år har staten solgt radiofrekvenser til nye mobiltjenester. Senest lagde de TDC, Telenor, Telia og »3« sammenlagt en milliard kroner for at få adgang til at bygge nye supermobilnet (LTE eller, i folkemunde, 4G) op.

»Men alle pengene i auktionsprovenuerne virker som, om teleselskaberne skal betale særskat for at lukke huller i statskassen. Vi har ikke noget imod at betale, for måden at fordele frekvenser på er god nok. Men pengene burde øremærkes til den branche, som giver dem,« siger Jakob Willer.

Der bliver noget at tale om torsdag – for slukkede telefoner.