Del : SMS
Berlingske Business

TDC-topchef: Ingen grund til opsplitning

pix-CDilling
TDCs topchef Carsten Dilling mener, at TDC allerede er stramt reguleret på grund af sin størrelse. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Foto:

TDC er i forvejen under kraftig regulering af myndighederne, siger Carsten Dilling, som afviser forslag om at skille alle faste og mobile net ud i et selvstændigt selskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

TDCs topchef, Carsten Dilling, afviser, at der skulle være grund til at splitte landets største telekoncern op, sådan som Produktivitetskommissionen har bedt om at få undersøgt.

Kommissionen kom onsdag med sin rapport om dansk infrastruktur, både den fysiske og den digitale, og de problemer, som forhindrer Danmark i at blive produktivt nok.

En af dem udpeges til at være manglende konkurrence på især kabelområdet, altså kabel-TV-nettene, og kommissionen med tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen i spidsen anbefaler, at det undersøges, om TDC skal splittes op, så alle net - fastnet, mobilnet, fibernet og kabel-TV-net - lægges ud i et selvstændigt selskab, som resten af TDC og alle TDCs konkurrenter herefter bliver kunder i på lige vilkår. Rent teknisk kaldes en sådan opsplitning for funktionel separation, og det er både Storbritannien og Sverige i færd med at indføre.

Giver kun mere bøvl

Men det har Danmark ikke behov for, mener TDCs topchef.

»Jeg har svært ved at se behovet for en funktionel opsplitning af TDC. At en enkelt udbyder har en stor markedsandel, fører ikke nødvendigvis til højere priser og manglende konkurrence. Tværtimod viser internationale sammenligninger, at de danske bredbåndspriser hører til de absolut laveste i EU, og samtidig er bredbåndsdækningen og -hastighederne blandt de højeste,« siger teletopchefen.

TDC er størst på alle fire områder i Danmark: fastnettelefoni, mobiltelefoni, TV og internetforbindelser, hvilket er helt enestående i Europa.

Carsten Dilling mener, at TDC allerede på grund af sin størrelse er underlagt streng kontrol af myndighederne, i praksis Erhvervsstyrelsen, som er øverste telemyndighed i Danmark.

»Myndighederne fastsætter i forvejen de priser og betingelser, der gælder for at leje sig ind på TDCs infrastruktur. En funktionel opdeling vil formentlig ikke føre meget andet med sig end store administrative og tekniske udgifter, som ville være bedre anvendt i udbydning og forbedring af infrastrukturen,« mener han.

Kun TDC tjener penge

Erhvervsstyrelsen fik sidste år til opgave af daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) at kortlægge konkurrencen på det danske bredbåndsmarked. Det skete efter klager fra en række af TDCs konkurrenter, som finder konkurrencevilkårene urimelige.

Ser man på økonomien i branchen, er TDC det eneste selskab, som tjener penge på at være i Danmark, og det seneste års opkøb af en række selskaber har fået flere politikere til at hæve øjenbrynene over for det tidligere statsmonopol.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere