Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

TDC tager krigserklæring med ro

Elselskabernes udfordring af TDC kommer ikke til at ændre det store. Det mener i hvert fald TDC selv.

TDC tager det roligt.

Det er muligt, at det skærper konkurrencen en smule, at 15 elselskaber i dag har dannet fælles front mod TDC, og er gået sammen om at etablere en internet- og TV-udbyder. En udbyder, der får rettighederne til at tilbyde internet-, TV- og telefonitjenester på de tusindvis af kilometer fiberkabler, som elselskaberne har rullet ud de senere år. 

Men TDCs chef for public affairs Anders Thomsen tror ikke på, at elselskabernes offensiv grundlæggende vil ændre på konkurrencesituationen på markedet for bredbånd.

”Vi har været vant til konkurrence i mange år i modsætning til elselskaberne. Nu er der så én af vores konkurrenter, der omstrukturerer, og det tager vi så til efterretning,” siger han.

Servicen er interessant

Han vil afvente, hvad elselskaberne rent faktisk kommer med, før han vil forholde sig til om TDC skal svare igen – og i givet fald hvordan.

”Det her tiltag i sig selv gør ikke, at vi lige pludselig ændrer strategi. Men vi vil selvfølgelig følge elselskaberne og markedet med interesse og hele tiden være på tæerne,” siger Anders Thomsen.

”Det er ikke interessant for danskerne med hvilken teknologi, de får deres bredbånd. Det, der er interessant er værdien af de ydelser, de får. Og det er dér, hvor TDC i mine øjne hele tiden har været foran elselskaberne. Vi må anstrenge os for hele tiden at matche eller overmatche deres tilbud,” lyder det fra Anders Thomsen.

 




Markedet lige nu