Berlingske Business

TDC slår alarm

Telegiganten kaster sig ud på uprøvet jord og vil sælge tyverialarmer sammen med internet- og mobilforbindelsen, så man får et filmklip tilsendt, hvis noget rumsterer derhjemme eller i sommerhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks største teleselskab kaster sig fra denne uge ud i et helt nyt forretningsområde og vil til at sælge tyverialarmer.

Ved at udnytte internet- og mobilforbindelsen vil TDC samsælge dem med tyverialarmer, så man automatisk får et filmklip tilsendt på mobiltelefonen, hvis der er pludselige bevægelser i hjemmet. Telegiganten satser på, at alarmsystemerne bliver en lukrativ forretning.

»Vi ønsker jo hele tiden at værdiforædle vore produkter, for vi er ikke kun en telekoncern. Vi leverer også indhold. Første gang var, da vi indførte musiktjenesten TDC Play. Siden er TDC-TV (TV over internetforbindelsen, red.) kommet til. Nu vil vi også levere en funktionalitet, som hænger rigtig godt sammen med de grundprodukter, vi har, så det giver rigtigt god mening for kunderne at have bredbånd og mobiltelefon hos TDC,« siger Jesper Theill Eriksen, direktør for TDC Privat.

TDC har med held samsolgt internetabonnement, TV og telefoni i sin Home Trio-pakke gennem de seneste snart to år. Alarmsystemet er en udbygning for at holde på nuværende kunder og trække flere til. Flere andre leverer lignende løsninger, men det er første gang, et teleselskab gør det.

TDC Privat Alarm, som tilbuddet hedder, er en IP-baseret alarmløsning, altså en fysisk alarm, som kobles til internetforbindelsen. En føler - og eventuelt et kamera - sættes op på et centralt sted. Hvis alarmen går, vil kameraet kunne optage et videoklip med, hvad der sker i de sekunder, hvor alarmen udløses. Filmen sendes direkte til en mobiltelefon. Vælger man ikke kameraet, får man besked på mobiltelefonen om, at alarmen er gået. I begge tilfælde kan man nu kontakte naboen og/eller politiet.

Man kan også til enhver tid via internet logge sig ind og se, hvad kameraet viser.

Fremtidens system

»Dette er fremtidens alarmsystem, som gør brug af de telekommunikationsplatforme, som vi har - fastnet og mobilnet. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan de smelter og arbejder sammen,« siger Jesper Theill Eriksen.

Det er nødvendigt, at internetforbindelsen er fra TDC, men det er intet krav, at man skal have mobilabonnement hos TDC for at få alarmsystemet til at virke. Som TDC-direktøren udtrykker det:

»Vi har ikke brugt tid på at få det til at fungere, ej heller på at spærre det af.«

Nu går I ind på et helt nyt og uprøvet område. Hvad er jeres forventninger?

»Helt ærligt: Hvis man kikker på det og prisen sammenlignet med, hvad det kos­ter andre steder, burde der være et kæmpe potentiale i det. Men jeg tør ikke sætte et antal kunder på. Man skal passe på ikke at være for optimistisk,« siger Jesper Theill Eriksen.

TDC sælger alarmsystemet i en stor og en lille pakke. Den store med videokamera, den lille kun med føler. Den lille pakke koster 499 kroner i oprettelse og 99 kroner om måneden, den store 999 kroner i oprettelse med kamera og 149 kroner om måneden.

Hvis forbindelsen til alarmen går på grund af strømafbrydelse eller sabotage, får man også besked.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen