Det bliver dyrere at løfte røret og ringe til folk med telefonabonnement hos Sonofon og Tele 2.
30. december 2008, 13:46 – opdateret 5. maj 2012, 00:06
TDC-kunder skal betale mere for at ringe til konkurrenten Sonofons kunder.
Fra 1. februar hæver landets største teleselskab TDC prisen for at ringe fra en fastnettelefon til anden, hvis modtageren er kunde hos Telenor-koncernen, som ejer Sonofon og Tele 2 i Danmark.
- I gennemsnit vil det koste TDCs fastnetkunder omkring 40 øre ekstra om måneden,« forklarer pressemedarbejder Ib Konrad Jensen fra TDC.
Baggrunden er, at Telenor har sat sine engrospriser over for TDC op, altså det beløb, som teleselskaberne afregner med hinanden, når kunderne ringer på tværs af selskaberne. Telenor hæver sine priser fra 1. januar.
TDC sender så prisstigningen videre til sine kunder, sådan som det også skete, da priserne i foråret blev hævet.
Konkret vil det koste fem øre ekstra i minuttet, når man ringer.
Kunder med TDC Samtale Døgn-abonnement berøres dog ikke, da de har fast pris, uanset hvor meget de taler.




























































