Berlingske Business

TDC-opkøb vil kræve milliardoverbud fra Telia

pix-Dennelind, Telia
Telias topchef, Johan Dennelind, skal regne med at have det meget store checkhæfte frem, hvis han skal gøre sig håb om at købe sin danske konkurrent, TDC, og dermed løse et næsten evigtgyldigt problem med, at Telia ikke tjener penge i Danmark, siger analytiker. Arkivfoto: Albert Gea, Reuters/Scanpix Foto:

Den svenske konkurrent vil skulle betale næsten ti milliarder kroner i overpris, hvis TDCs bestyrelse skal kunne overtales til at sælge, mener analytiker. Men TDC er alt for forgældet til at kunne forhindre opkøbet ved selv at købe op i Sverige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Telia vil skulle lægge op mod ti milliarder kroner i overpris, hvis den svensk-finske telegigant skal gøre sig forhåbninger om at overtage sin danske konkurrent, TDC.

Det anslår senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, som følger telemarkedet tæt, efter fredagens forlydender om, at Telia arbejder på en hasteovertagelse af TDC, mens TDC selv angiveligt forsøger at forpurre overtagelsen ved at ville købe Sveriges største kabel-TV-selskab Com Hem og dermed skabe konkurrencemæssige problemer for Telia-koncernen.

Bestemt ikke bare et greb i lommen

»Der har været kæmpe spekulationer i lang tid om det fremtidige ejerskab af TDC, og når det er så vedvarende, foregår der nok noget i kulissen. TDC er forretningsmæssigt udfordret og skal forsvare en række områder for at sikre sin lønsomhed. Men bestyrelsen har både tid og ro til at kunne feje for lave bud væk. Det brænder ikke under dem nu. Men skal der komme et opkøb, bliver det på meget høje prisniveauer, hvis TDCs bestyrelse skal synes, at det er spændende. TDC har nu en markedsværdi på 30,8 milliarder kroner, og man skal nok nærme sig 37-40 milliarder kroner, før det får bestyrelsens accept. Det er en klækkelig merpris og bestemt ikke bare et greb i lommen for Telia, som vil skulle ud og bede om penge hos aktionærerne,« siger Morten Imsgard til Berlingske.

Det vil kræve, at Telia-ledelsen kan påvise, at der vil være store synergier at hente ved at købe TDC - og frasælge det nuværende Telia i Danmark, som gennem meget lang tid har haft store problemer med at tjene penge.

»Samtidig er TDC relativt højt gældsat. Teleselskaber skal helst ikke op i nærheden af, hvor TDC er i dag, for den gæld er godt nok høj,« mener Morten Imsgard.

pix-TDC-gadeskab

TDCs bestyrelse skal gå tiggergang

Og netop det vil give problemer, hvis TDC - som kilder siger til Dagens Industri - påtænker at købe Com Hem i Sverige for at forpurre en Telia-overtagelse.

»Forsvarsværket mod Telia er klart at købe noget i Sverige. Så vil de svenske konkurrencemyndigheder sige, at Telia bliver alt for dominerende dér. Men TDC er i en situation, hvor man ikke kan optage mere gæld. Så hvis TDC skal lave et opkøb som forsvar mod selv at blive opkøbt, skal bestyrelsen nærmest gå tiggergang hos sine nuværende ejere og bede dem om at spytte en masse milliarder kroner i kassen mod senere at få et bedre afkast. Den forretningside får de meget, meget svært ved at sælge. På papiret kunne det være en løsning, i praksis er den meget usandsynlig,« mener Morten Imsgard.

Telia vil dog ifølge ham stadig være den mest oplagte køber, fordi Telia i Danmark lider under priskrigen, og fordi Telia-koncernen er i færd med at frasælge sine aktiviteter i Eurasien for at koncentrere sig om Norden og Baltikum.

»Hvis man ikke kun ønsker at afvikle men faktisk vil have en større forrening, er TDC den oplagte mulighed at købe. Og hvis nogen skal købe TDC, skal det være en industriel køber. Og en sådan - som Telia - vil kunne byde på prisniveauer, der er højere, end hvad en kapitalfond kan tilbyde,« siger Sydbank-analytikeren.

 Business, Technology, Internet and network concept .

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Macrons franske valgsejr kan sikre Tysklands rolle som det europæiske lokomotiv.Emmanuel Macrons sejr i det franske præsidentvalg er godt for eurozonens stabilitet. Et fransk-tysk samarbejde politisk...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen