Del : SMS
Berlingske Business

TDC mest effektive teleselskab i Nordeuropa

TDC har i 2012 overhalet Swisscom som det mest effektive teleselskab i Nordeuropa. Det fremgår, når man måler, hvor stor en andel EBITDA udgør af selskabernes omsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et vigtigt resultat for TDC i et vanskeligt år, hvor sektoren har været under pres, og vinderne – også set med aktiemarkedets øjne – i store træk har været de selskaber, der bedst forstår at holde indtjeningen oppe, mens omsæt- ningen falder.

Når det gælder udviklingen i årets aktiekurs ligger TDC dog langt fra i top. Det er derimod britiske BT Group, der trods et mærkbart omsætningsfald har øget sin indtjening og dermed særligt har bevist sin modstandskraft under en lavkonjunktur. Der er dog også en lang række andre forklaringer på variationerne i aktiekurserne i 2012, blandt andet, at nogle af selskaberne startede året med et ret lavt udgangspunkt og har overrasket positivt, mens andre ikke har været særligt solide, så modgangen i 2012 har skabt behov for betydelige kapitaltilførsler – det gælder for eksempel hollandske KPN.

Telenor, der målt på aktiekurser har scoret en andenplads, er nok stadig det bedste eksempel på en televirksomhed, der tidligt har fundet en vinderstrategi. Selskabet har i 2012 både formået at forøge sin omsætning mere end nogen af rivalerne og tydeligt at forbedre sin indtjeningsevne. Når EBITDA-marginen fortsat ligger i mellemfeltet, så skyldes det at der generelt er højere driftsomkostninger på de vækstmarkeder uden for Europa, som Telenor har investeret i og kan takke for sin succes.

Men Telenors eksempel understreger også, at øget indtjening gennem salgsvækst på et stigende marked kun er en mulighed for de selskaber, der i tide har fået placeret en stor del af deres omsætning uden for de veletablerede europæiske markeder.

De, der omsætningsmæssigt har deres tyngdepunkt i Europa, har ikke længere mulighed for at købe op på de attraktive – og efterhånden relativt dyre – vækstmarkeder, og de må finde en anden vej frem end Telenors. Og det er netop her TDC udmærker sig.

For det første har selskabet i en årrække rationaliseret og fokuseret mere hårdhændet end sine rivaler. Det er sket under kapitalfondenes ejerskab, men også efter at de delvist har trykket sig ud.

For det andet er TDC – efter at kursen blev lagt hårdt om, da kapitalfondene overtog koncernen – blevet generalist på et afgrænset marked: Her udbyder man alle slags teletjenester til kunderne inden for markedets, Danmarks, grænser.

For det tredje har TDC være underkastet en hårdere konkurrence end mange af sine europæiske rivaler – og har dermed haft tid til at skærpe sin konkurrenceevne. I Danmark har markedets dominerende aktør i det seneste årti været under hårdt angreb fra ikke alene TeliaSonera og Telenor men også fra den stribe af mindre konkurrenter, som er dukket op igennem årene.

Prøv Økonomisk Ugebrev i en måned for kun 500,- kr.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere