Del : SMS
Berlingske Business

TDC mangler penge til storkøb

pix-Com Hem
Ligesom YouSee i Danmark satser svenske Com Hem på at levere til alle slags skærme - og det vil være interessant, men også dyrt, for TDC. Foto: Com Hem

Danmarks største telekoncern rygtes igen at ville købe Sveriges største kabel-TV-selskab, men TDC skylder så mange penge væk, at analytikere anser det for højst usandsynligt trods udsigten til at skabe en skandinavisk kabel-TV-gigant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om TDC utvivlsomt fortsat gerne vil købe Sveriges største kabel-TV-selskab og dermed etablere sig solidt på det største skandinaviske marked, er TDCs gæld allerede nu voldsomt stor efter opkøbet i Norge i efteråret.

»TDCs gæld er tæt på det maksimale af, hvad deres kreditvurdering kan bære. Spørgsmålet er, hvad investorerne siger til mere gæld og betaling i kontanter plus udstedelse af nye aktier og sletning af udbytte,« siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Han hæfter sig også ved, at TDCs nye topchef, Pernille Erenbjerg, for nyligt har sagt, at nye opkøb ikke er på tale på kort og mellemlang sigt.

tdc

Markedspris: 20 milliarder kroner

Rygterne om nye forhandlinger mellem Com Hems ejer, kapitalfonden BC Partners, og TDC blev rapporteret af nyhedsbureauet Bloomberg News. Com Hem har lige nu en markedsværdi på omkring 19,4 milliarder kroner. Allerede i december 2014 var der tilsvarende forlydender om TDCs interesse for Com Hem, som ved udgangen af juni 2015 havde 894.000 kunder, hvoraf de 637.000 havde bredbånd og de 627.000 TV-abonnement. Omkring 50 procent af Sveriges husstande er koblet på Com Hems net.

Hverken BC Partners, Com Hem eller TDC har ønsket at kommentere de nye forlydender.

»En af de meget væsentlige årsager til, at TDC er strategisk udfordret, er, at TDC producer højprisprodukter men ikke kan få penge for sine produkter,« konstaterer Per Hansen fra Nordnet.

TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for et

Købte op for lånte penge

Det gennemsnitslige månedforbrug for private mobilkunder hos TDC ligger på 114 kroner og for erhvervskunder på 133 kroner. Det er under halvdelen af, hvad man internationalt forventer, og alle teleselskaber i Danmark er hårdt presset af den hårde konkurrence på mobilmarkedet.

TDC er de seneste to kvartaler blevet reddet på målstregen af sit opkøb i Norge af landets næststørste kabel-TV-selskab, Get, med 500.000 TV-kunder og 332.000 bredbåndskunder for 12,5 milliarder kroner. Get henter nemlig den fremgang hjem til TDC-koncernen, som den danske forretning ikke selv kan levere. Get blev købt for lånte penge til en - ifølge daværende topchef Carsten Dilling - god rente på blot omkring 2,5 procent.

»TDC har YouSee i Danmark og Get i Norge. Hvis TDC køber Com Hem i Sverige, bliver TDC i høj grad en kabeludbyder. Forklaringen ligger lige for: Com Hem og Get og tildels også YouSee har relativt stærke markedspositioner, og håbet er, at prispresset er mindre her end inden for mobilområdet. Det er dog i meget høj grad et spørgsmål, hvordan TDC skal finansiere et køb af Com Hem, og om TDC kan finansiere det,« siger Per Hansen.

pix-Com Hem

Analytikere: Højst usandsynligt - men...

Også senioranalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, er skeptisk over for rygterne om et TDC-køb af Com Hem, da Com Hem også har en stor gæld.

»TDC skal ud at bede aktionærerne om penge i form af en aktieemission, hvis et køb skal gennemføres, og det vil nok komme som et chok for mange aktionærer,« siger han til Ritzau Finans uden dog aldeles at ville udelukke, at det kunne ske.

Også investeringsbanken Carnegie kalder det »højst usandsynligt« med en TDC-overtagelse med henvisning til, at TDC så skulle udstede nye aktier for at få penge til opkøbet.

Skulle TDC købe Com Hem, ville det være det største opkøb siden købet i 2000 af det schweiziske teleselskab Sunrise, som TDC - som det sidste udenlandske selskab - solgte i oktober 2010 for 18,6 milliarder kroner.

Com Hem er stiftet i 1983 og har i dag omkring 1.100 ansatte og hovedkontor i Stockholm.

pix-Comhem

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere