Berlingske Business

TDC køber kriseramte ComX

TDC
TDC køber bredbåndsudbyderen ComX, der har været i store vanskeligheder. Foto:

TDC køber den kriseramte bredbåndsudbyder ComX, der i dag servicerer over 34.000 hustande. TDC er ved at støvsuge det danske marked, mener flere teleanalytikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den sjællandske TV- og bredbåndsudbyder ComX er reddet fra den økonomiske krise, efter at Danmarks største telekoncern, TDC, overtager hele butikken fra 1. december.

Hele selskabet og de 60 medarbejdere bliver en del af TDC, som lover, at der for kunderne ikke sker ændringer.

TDC vil ikke oplyse prisen på købet.

ComX blev etableret i 2002 og var et af de første selskaber i Danmark, som leverede TV- og internetforbindelse gennem fibernet. I dag er omkring 34.000 husstande kunder hos ComX, som har udvidet repertoiret med også IP-telefoni. ComX, der har hovedsæde i Albertslund på Københavns vestegn, omsatte i 2012 for 91,8 millioner kroner og leverede et overskud på 7,2 millioner. Egenkapitalen er på 71,5 millioner.

I spidsen for ComX stod en overgang IT-entreprenøren Finn Helmer, som i 2005 skød 44 millioner kroner ind i selskabet og blev bestyrelsesformand. Finn Helmer blev imidlertid i 2010 fyret som direktør og er siden gået konkurs.

FinnHelmer_Business

ComX har navnlig fat i antenne- og boligforeninger. Det gør ifølge den nye direktør for TDC Operations, som står får hele TDCs netværk, Peter Trier Schleidt, ComX til et godt supplement til TDCs kabel-TV-selskab YouSee og det ligeledes TDC-ejede Dansk Kabel-TV.

TDC støvsuger markedet

ComX-købet er endnu et eksempel på, at TDC er i gang med at støvsuge det danske marked for mindre selskaber, mener teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult

»ComX har en størrelse, så TDC gerne må købe dem, for omsætningen er ikke så stor, at konkurrencemyndighederne kan gøre noget. Dette er endnu et eksempel på, at hvis fiberselskaberne bruger tid på at drive en ineffektiv forretning og slås med hinanden i stedet for at konsolidere markedet, så har TDC påtaget sig rollen som konsolidator i markedet. En stor del af TDCs succes skyldes ikke decideret, at TDC er dygtig, men at konkurrenterne er større amatører, end TDC selv er,« siger han til Berlingske.

Han mener, at købet styrker TDCs markedsposition på kabelsiden.

»Med den pris, som TDC sandsynligvis giver, vil de, der har investeret i ComX, have tabt penge, ligesom dem, der i sin tid investerede i DONGs fibernet,« siger John Strand med henvisning til, at TDC i november 2009 købte energiselskabet DONG Energys fibernet i Nord- og Østsjælland.

Vil påvirke konkurrencen

Også teleanalytiker Torben Rune, direktør i konsulentfirmaet Netplan, som rådgiver om teknologikøb, ser tydeligt TDCs perspektiv.

»Købet af ComX er nok sket ud fra samme bevæggrunde, som da TDC købte DONGs fibernet; TDC kan godt lide at befinde sig i rollen som eneleverandør, det har man haft en århundredlang tradition for. Så perspektivet er desværre, at TDC styrker sin rolle endnu mere sin rolle på hele bredbåndsmarkedet. TDC ønsker at bevare sin eneposition som leverandør i de givtige områder i hovedstaden, så købet får selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, ligesom det vil påvirke lysten til, at andre bevæger sig ind på markedet,« siger han til Berlingske.

Udfordringen for elselskaberne, som med deres fibernet er gået i nærkamp med TDC, og mere fritstående selskaber som ComX er ifølge Torben Rune, at de både har en forholdsvis dyr infrastruktur, som afskrives over en meget lang tidshorisont, samtidig med at de skal levere konkurrencedygtigt indhold, f.eks. de populære TV-kanaler, samtidig med at priskonkurrencen er stor.

»Dette vil hjælpe TDC til at få sine aftaler gjort lidt bedre, når der er flere kunder i butikken. Både DONG og ComX har haft det svært. En af de værste problemer har været TDCs vedvarende påstande om, at det var spild af penge og dyrt at investere. Disse påstande gøres nu til skamme med meget stor tydelighed. For hvis det virkelig var så dårlig en forretning, skulle man være en svært stor tosse, hvis man købte det nu. Det er lidt ærgerligt, at ComX ikke har haft tilstrækkeligt tålmodig investorkapital til at kunne udmønte sig som alternativ på markedet,« mener Torben Rune.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen