Del : SMS
Berlingske Business

TDC gør klar til kraftig mobiloprustning

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.
Om et år skal TDCs 4G-/LTE-mobilnet dække hele Danmark – med garanti for at være det bedste. Foto:

Om et år skal TDCs 4G-/LTE-mobilnet dække hele Danmark – med garanti for at være det bedste. Konkurrenterne forventer problemer. »Det er som at foretage en hjertetransplantation på en maratonløber, mens han løber,« siger Telias topchef.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den største og hurtigste operation til dato vil landets største telekoncern inden et år have rullet et landsdækkende 4G-/LTE-mobilnet ud, som TDC tilmed vil kunne garantere er Danmarks bedste.

»Det er den hurtigste udrulning, der indtil videre er foretaget i Danmark. Vi skal nå at skifte udstyr på 3.500 mobilmaster og sætter yderligere 150 master op for at forbedre dækningen. Meget tæt på udgangen af næste år burde alt være på plads – selv om det kan gå ind i januar 2015,« siger Peter Schleidt, koncerndirektør i TDC Operations, som står for hele TDCs netværk, til Berlingske.

IRAN-HUAWEI/HP

Det er aftalen fra september med kinesiske Huawei, verdens næststørste leverandør af teleudstyr, som skal bringe udbygningen i mål på rekordtid. Huawei overtager 1. marts opgaven med at udbygge og vedligeholde TDCs mobilnet fra svenske Ericsson, men allerede nu kører Huawei og TDC en fælles test omkring Helsingør og sommerhusområder dér for at afprøve, hvad der snart skal ske i hele Danmark, når 4G-/LTE-mobilnettet med datahastigheder, der er fem-ti gange højere end på dagens 3G-mobilnet, skal gøres klar.

»Vi har skiftet 28 mobilmaster, som alle har fået 4G-teknologi sat op. Tidligere havde kun otte master det, og det har givet en enorm forbedring, som samtidig giver mere kapacitet til både 4G og 3G. Og vi har kun fået lutter positive tilbagemeldinger,« siger Peter Schleidt.

Mere kapacitet

Så snart Huawei overtager TDCs net, skal det gå hurtigt.

»Vi tager region for region og kører ned gennem Sjælland. Til sommer vil hele København have 4G-dækning overalt. Derefter fortsætter vi ned over resten af Sjælland, fortsætter i Aarhus og går sydpå til Midt- og Sydjylland samt Fyn. Derefter arbejder vi os fra Aarhus mod nord,« forklarer koncerndirektøren. Teleselskaberne købte i 2012 ret til at bruge ledige radiofrekvenser på 800 MHz til 4G-/LTE-mobilsignaler. Den lave frekvens betyder, at signalerne rækker længere og er stærkere indendørs, hvilket normalt er det store problem for mobildækningen. Samtidig med at de tages i brug, omlægges mobiltrafikken teknisk, så den automatisk fordeles over flere frekvenser. Det giver større kapacitet og dermed færre udfald og færre tilfælde, hvor mobiltelefonen må hoppe ned på mobilnet med lavere hastigheder for at bevare forbindelsen.

Endnu er det stadig et mindretal af danskernes mobiltelefoner og tavle-PCer, der kan koble sig på 4G-/LTE-mobilnettet, men det ændrer sig hastigt.

TDC_Nomura_Business

TDCs aftale med Huawei til fire milliarder over seks år er unik, fordi Huawei har forpligtet sig til at sikre, at TDCs net altid er mindst lige så godt som konkurrenternes.

»Lige nu kører målevogne rundt og måler dækningen på GSM-, 3G- og 4G-/LTE-nettene, både vores eget og konkurrenternes. Når vi er færdige med et område, vil målevognene igen – og i hele aftaleperioden med Huawei – måle taleoplevelsen, kvaliteten i opkaldet, hastigheder for upload og download, og hvor hurtig netforbindelsen er – også i forhold til konkurrenterne. Og hvis dækningen er for dårlig, eller konkurrenterne ligger på et bedre niveau, skal Huawei opdatere TDCs net, så vi altid har det allerbedste net,« siger Peter Schleidt.

TDC bruger hvert år mere end en halv milliard på at udbygge sine mobilnet.

Hjertetransplantation i løb

De nærmeste konkurrenter, Telenor og Telia, er i færd med at slå deres mobilnet i Danmark sammen.

3G-nettene er nu næsten lagt sammen i hele landet, og straks derefter samles 4G- og de gamle 2G-/GSM-net.

»Erfaringerne fra også Telias tidligere sammenlægning af net med Orange viser, at hvis TDC skal gøre det så hurtigt, er det som at foretage en hjertetransplantation på en maratonløber, mens han løber. Det kommer kunderne til at mærke. Det vil give mange driftsforstyrrelser, og navnlig erhvervskunderne bør have nogen bekymring – ud over den frygt, der har været fremme, for mulig aflytning,« siger Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard.

Telia og Telenor forventer at have lagt alle net sammen i begyndelsen af 2015 og vil da dække 98 procent af Danmark med 4G/LTE.

Huawei

»At TDC også går efter at blive Danmarks bedste netværk, bekymrer mig egentlig ikke. På det danske samfunds vegne er det fantastisk. Vi får formodentlig verdens bedste dækning, hvilket samfundsmæssigt og med digitaliseringsagendaen er godt. Nu har vi en bil, der kører 300 km/timen, og TDC har en med 80 km/timen. Ingen har et voldsomt behov for at køre så hurtigt. Netværket er forudsætningen men ikke alene den afgørende faktor. Vi henter en del af TDCs kunder på at kunne levere produkter som Spotify og HBO,« siger Søren Abildgaard.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere