Privatkundedirektør skal sikre lavere mobilpriser til udlandet.
18. august 2008, 13:48 – opdateret 16. maj 2012, 11:50
Den tidligere TDC-direktør Gert Rieder indtræder i bestyrelsen for teleselskabet Vopium, som konkurrerer med netop TDC på mobilområdet.
Gert Rieder stod for TDCs privatkundeforretning frem til sidste år, hvor han havde ansvaret for 4.800 ansatte og en omsætning på næsten otte milliarder kroner. Han har været i telebranchen i mere end 20 år. Han er i dag rådgiver for de Luxembourg-baserede investeringsselskab Enex Group, som i maj investerede 4,2 millioner euro (omkring 32 millioner kroner) i Vopium som led i en international satsning.
Mindst en halvering af priserne
Vopium er et program til mobiltelefonen, som gør det muligt at ringe til udlandet fra sin mobiltelefon til priser, der er 50-90 procent under, hvad man normalt betaler. Alle udlandsopkald sendes via Vopiums IT-systemer og internationale teleselskaber til modtagere i udlandet.
Omkring 500 forskellige mobiltelefoner kan anvendes Vopiums program.
Bestyrelsesformand Christian Eyde Møller kalder Gert Rieder for »en uvurderlig tilføjelse« til bestyrelsen.
Gert Rieder er sønderjyde og uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Han har en executive MBA fra INSEAD i Frankrig.





























































