Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

TDC-datter betaler bøde på 100.000 kr.

Det TDC-ejede bredbåndsselskab Fullrate fortalte ikke, hvad kunderne reelt skulle betale, og blev dermed meldt til politiet af forbrugerombudsmanden.

1 Kommentar

Det TDC-ejede bredbåndsselskab Fullrate betaler en bøde på 100.000 kroner for ikke at have givet tydelige prisoplysninger.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe meldte Fullrate til politiet for et år siden for at have overtrådt markedsføringsloven ved kun at annoncere med den månedlige abonnementspris for bredbånd men ikke oplyse, hvad den samlede mindsteudgift ville blive. Forbrugerne var nemlig bundet i seks måneder, og der var både oprettelsesgebyr og fremsendelsesgebyr med, hvis man sagde ja til tilbuddet.

Forkert pris

Desuden skrev Fullrate i prislisten på sit netsted, at oprettelsen var gratis, selv om den reelt kostede 99 kroner, hvis kunden ikke havde en router - en modtager/sender - i forvejen.

»Jeg er glad for, at Fullrate har erkendt forholdet samt rettet sin markedsføring, da det er med til at gøre markedet mere gennemsigtigt og derved nemmere for forbrugeren at overskue,« siger Henrik Øe.

Bødens størrelse er fastsat ud fra omkostningerne ved markedsføringen, men Fullrate har fået rabat for aktivt at have hjulpet til opklaringen.

Forbrugerombudsmanden har på det seneste politianmeldt en række selskaber for ulovlig markedsføring.

For nylig betalte det også TDC-ejede lavprismobilselskab Telmore ligeledes 100.000 kroner i bøde.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Fullrate betaler for fodfejl

Jeg skal tillade mig at korigere den frie fortolkning om kunderne reelt ikke har fået oplyst omkostningerne ved tegning af et bredbåndsabonnement hos Fullrate.

Forbrugerombudsmanden har givet bredbåndsbranchen et eftersyn, og har i den forbindelse indledt sager mod otte bredbåndsselskaber. Vi har i forlængelse heraf accepteret at betale en bøde fra Forbrugerombudsmanden på 100.000 kr., fordi vi tilbage i 2008 ikke havde oplyst mindsteprisen på vores bredbåndsforbindelser alle de steder på websitet, hvor det var påkrævet. Tilsvarende har vi fået en mindre påtalte, fordi vi ikke måtte prisangive oprettelserne på vores bredbåndsprodukter selvstændigt, men skulle indregne prisen for vores standard router.

Det har aldrig været vores hensigt at skjule noget - vi er stolte af vores lave og gennemskuelige priser, men vi erkender, at vi lavede en skønhedsfejl, selv om det ikke har været muligt at bestille vores produkter uden at få oplyst mindsteprisen eller den samlede oprettelse.

Vi har selvfølgelig samarbejdet med Forbrugerombudsmanden, og rettet de punkter, som forbrugerombudsmanden har fundet anledning til at kritisere med det samme. Netop fordi vi ikke bevidst har forsøgt at hemmeligholde vores priser, synes vi, bødens størrelse er voldsom, men vi er samtidig tilfredse med, at Forbrugerombudsmanden håndhæver reglerne på området, og gør det nemt for forbrugerne at skifte bredbåndsleverandør.

Venlig hilsen
Peter Mægbæk
Adm.dir.




Markedet lige nu