Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Talerstolen

I de sidste ti år er bl.a. internettet blevet en vigtig drivkraft for udviklingen mod stadig højere produktivitet og

øget dynamik.



Denne nye form for teknologi skaber nye typer forretninger, hvor gamle grænser nedbrydes, og lægger

op til nye samarbejdsformer i virksomheden, indenfor brancher og mellem forskellige brancher.



Markedsføring og handel

over internettet slår for alvor igennem i disse år og mange danske virksomheder er blevet spillere på det globale

marked.



Også for de mindre og mellemstore danske virksomheder betyder internet-teknologien helt nye udfordringer både

på det lokale og på det globale marked.



Internettet er et kæmpe udstillingsvindue. Det fører til en

stadig skarpere konkurrence, når kunder verden over med blot et par museklik kan sammenligne produkter og priser fra forskellige

firmaer beliggende i f.eks. Haslev, Hamborg og Hanoi.

Store chancer for SMVer

Teknologien udbygges hastigt, og overraskende

nye kombinationer og anvendelser opstår.



For virksomheden betyder det både risiko i form af nye trusler fra konkurrenter,

men så sandelig også nye muligheder. Ledelsen har her en meget vigtig opgave i løbende at holde sig orienteret

og justere forretningsplaner og strategi.



Heldigvis bliver den tekniske gennemførelse af IT-projekter stadig nemmere og

mere overkommelig og desuden er der store muligheder for udvikling og økonomiske gevinster også for mindre og mellemstore

virksomheder.



Samfundsøkonomisk er det også vigtigt, at vi får gang i udviklingen. Mindre og mellemstore virksomheder

udgør hovedparten af det samlede antal virksomheder i Danmark samt står for over halvdelen af den samlede omsætning

og beskæftigelse.



Disse virksomheder er af helt afgørende betydning for innovation og udvikling af den danske konkurrenceevne

og det danske samfund.



Globaliseringen betyder, at mange af disse virksomheder er tvunget til at tænke internationalt

på alle planer, bl.a. hvad angår leverandører og markeder.

Ledelsens ansvar

Det er afgørende for

en vellykket indførelse og anvendelse af informationsteknologi, at virksomhedens ledelse - både top og mellemledelse

- engagerer sig i processen: Som initiativtagere, som idé-skabere og som deltagere i projektledelsen, for at sikre det rette forretningsmæssige

fokus.



Ledelsen skal kunne lede under forandring, motivere medarbejderne og skabe et attraktivt arbejdsmiljø. Medarbejderne

skal løbende orienteres om udviklingen, inddrages i beslutningsprocesserne og videre-uddannes.



Indsatsen på disse

områder vil naturligvis afhænge kraftigt af virksomhedens størrelse og af dens ambitioner på IT- området.

I en mindre virksomhed bliver der måske kun tale om nogle dages arbejde - i en større virksomhed om mange måneders

indsats.



Nye udfordringer kræver ofte nye kvalifikationer.



I en lille virksomhed er det måske kun en enkelt

medarbejder eller to, der bliver berørt - men i en større virksomhed kan det være flere hundrede.

Motivationen

blomstrer

Kravene til medarbejderkvalifikationer og efteruddannelse ændrer sig betydeligt, i takt med anvendelsen af nye former

for IT-teknologi. Jo mere ny IT-teknologi virksomheden anvender - jo større krav til uddannelse.



Uddannelsen skal hovedsageligt

rettes mod at uddanne medarbejderne til at kunne gennemskue forholdet mellem virksomhedens forretning og den nye IT-funktionalitet,

således at der en klar forståelse for hvorfor det nye system tages i anvendelse, og hvorfor virksomhedens forretningsgange eventuelt

skal justeres.



Fokuserer ledelsen på dette forhold, opnår medarbejderen en større motivation til at sætte

sig ind i brugen af det nye system.



Det handler jo om - for medarbejderne og virksomheden - at bruge den viden de har til at

skabe værdi for virksomheden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen