29. september 2008, 06:45 – opdateret 16. maj 2012, 17:24

”Vi kan snart fodre svin med bredbånd”. Den spøjse bemærkning hørte jeg forleden, da snakken faldt på de drastisk faldende priser på bredbånd og telefoni som følge af den stigende konkurrence.

I dag kan man rask væk få en 20 megabits forbindelse for 299 kroner. Det er ikke længe siden, at man måtte betale langt mere for blot 256 kilobit.

De enorme prisfald skyldes kampen mellem spillere som TDC, Cybercity, Fullrate, 3, Telia, Telenor, Dansk Bredbånd (Clearwire), elselskaber og flere andre. Men det er samtidig en kamp mellem gammel og ny teknologi.

Den gamle bredbåndsteknologi, ADSL, har TDC’s kobberledninger som landevej. ADSL trænges af de yngre trådløse teknologier. Her ses, hvad der kalder 3. og 4. generation af mobilnettet udbudt som mobilt bredbånd. ”Stik en ”dongle” i PC’en, og du er på overalt”, lyder reklamerne. Men her ses også teknologien Wimax, der ikke fordrer så mange antenner i landskabet som 3G-nettet.

Udgifterne halveret
Nogle husker måske, at jeg for godt et år siden på denne plads bebudede, at jeg ville spare minimum en tredjedel på mine bredbånds- og teleudgifter. Jeg har faktisk halveret mine udgifter, men der står stadig idiot på ryggen af mig. Takket være kampen havde jeg kunnet reducere med næsten to tredjedele, hvis jeg havde brugt mere tid på opgaven

Men kampen på markedet er noget ulige. Tag elværkerne for eksempel. Inden de er færdige med at nedgrave deres højhastighedsfibre over det danske land, har de nok investeret op mod 15 milliarder kroner. Det er vel at mærke penge, som de havde i egne bugnende kasser.

Tag så det tidligere monopol TDC, der ejer kobberet. Når konkurrenter som Cybercity og Fullrate installerer ADSL hos kunderne, skal de lægge omkring 800 kroner i ”vejafgift” til TDC for hver eneste kunde – hver år.

Sådanne årlige bøder ligger der hverken på det mobile bredbånd eller Wimax (også kendt som standarden IEEE 802.16), men der skal i stedet investeres i master og masteudstyr.

Mobilselskabet 3, der var allerførst ude med det mobile bredbånd herhjemme, har i følge it-avisen Computerworld foreløbig tabt 3,6 milliarder kroner på den danske satsning. 3, der er ejet af et Hong Kong-konglomerat, har vist omkring halvdelen af de godt 260.000 kunder, der kører på mobilt bredbånd.

Milliardtab og topdækning
Mobilselskabets store investeringer i master og udstyr har imidlertid givet bonus. 3 tilbyder en båndbredde på op til 7,2 megabit, mens konkurrenterne ligger på det halve, og ifølge en ny undersøgelse fra teleforskere på Aalborg Universitet byder 3 også den bedste dækning.

Spørgsmålet er, om den mobile bredbåndssucces vil levner plads til gamle ADSL og til unge Wimax herhjemme. ADSL er bundet til adressen, mens man kan fly og fare med det mobile net, så et og samme abonnement duer hjemme og ude.

Wimax-dækningen er mere begrænset end mobildækningen. Godt nok rækker én mast omkring 30 kilometer, og der er masser af ”plads” på det spektrum, hvor bredbåndet kører, men der skal alligevel mange master til.

Der er tre udbydere af Wimax herhjemme. Dansk Bredbånd, der står bag produktet Clearwire, dækker i de større byområder, og er så vidt jeg kan se, billigere end både ADSL og mobilt bredbånd i den helt lave ende.

Butler Networks, der sælger sine Wimax-tjenester via partnere, er på websiden holdt op med at fortælle om sin dækningsprocent i starten af 2006.
Den tredje spiller elselskabet, Elro, der med sin Wimax-service, Skyline, er begyndt at dække jyske landområder og små byer.

Det er lige til at blive forvirret af, men mon ikke udviklingen vil sikre, vi en dag blot kan indstille vores bærbare og vores mobil efter vores præferencer, hvad enten det er den billigste forbindelse, den hurtigste eller én bestemt leverandør. Og så kobler dimsen sig blot op pr. automatik, om det er på Wi-Fi (hjemmets trådløse net, der er forbundet med kobber eller fiber), Wimax, 3G nettet eller et langsommere mobilnet.
Indbygget som standard.

PCerne har i dag som standard indbygget kobling til ADSL og Wi-Fi, og de første PCer, der fra fabrikken er forsynet med indbygget kobling til det mobile bredbånd, ses så småt. Står det til chipgiganten Intel, der sammen med telekoncernen Sprint, Google og flere andre investerer voldsomt i Wimax, vil vi også medfødt Wimax-kobling.

Samme udvikling ses i mobilerne. Oveni kommer, at der ventes nogle vældige spring i hastigheder. Godt nok er Danmark landet, der har den største andel af borgerne på nettet, men gælder det farten på bredbåndet (download og upload), så ligger vi ifølge en undersøgelse fra netværksfirmaet Cisco kun på en ottende plads. I top ligger Japan, Sverige og Holland.

Farteksplosionen kommer både på Wimax og det mobile bredbånd (via teknologien LTE). Kun ekstremt få af os har i dag behov for 200-300 megabit download og 50 megabit upload, men bare vent at se. For ikke længe siden var 1 megabit ren luksus, og nu snærer begrænsningen hos flere.

Hvem af de blødende aktører overlever? Læs mere på min blog bizzen.blogs.business.dk og bidrag selv.