Del : SMS
Berlingske Business

Sydenergi køber Stofa og skærper TV-krig

pix-Stofa
Den svenske kapitalfond Ratos solgte torsdag morgen Stofa til Sydenergi.

Et af landets største energiselskaber slår nu for alvor til på TV-fronten for at give TDCs YouSee skarp konkurrence. Det kan ændre hele TV-markedet i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks næststørste kabel-TV-selskab, Stofa, er torsdag morgen blevet købt af et af landets største energiselskaber, Sydenergi (SE).

Sydenergi, som betaler 1,9 milliarder kroner til den svenske kapitalfond Ratos, sætter sig dermed i førersædet blandt elselskaberne som den ypperste konkurrent til Danmarks nummer 1 på kabel-TV-markedet, den hidtil nærmest uovervindelige YouSee, som er 100 procent ejet af TDC-koncernen.

Styrket konkurrence på TV og Internet

Samtidig gør Sydenergis koncerndirektør, Niels Duedahl, alvor af sine tidligere udtalelser om, at selskabet ønsker at blive landsdækkende.

»Med mange flere kunder i ryggen bliver SE og Stofa en national og folkeligt forankret udfordrer til de store spillere på markederne for TV og Internet til gavn for konkurrencen og dermed de danske TV- og internetkunder,« siger han.

Med købet bliver Sydenergi en af de største udbydere af TV og Internet i Danmark. Sydenergi, som har hovedkontor i Esbjerg og dækker Syd- og Sønderjylland, og Stofa vil tilsammen betjene ca. 400.000 TV- eller internetkunder på landsplan.

Kan ændre TV-markedet

Stofa blev i juli 2010 købt af den svenske kapitalfond Ratos og var indtil da en del af Telia-koncernen i Danmark.

Købet overrasker og kan ændre på hele TV-markedet i Danmark, hvor en lang række elselskaber hidtil gennem deres fælles salgsselskab Waoo har forsøgt at give YouSee konkurrence ved at sælge TV, internetforbindelse og telefoni gennem lysoptiske fibernet, som har en langt større kapacitet end det TDC-ejede, landsdækkende fastnet

»Sydenergi sender et meget stærkt signal til de andre fiberselskaber, som mest af alt ligner en fjumreklub, hvor 14 små fiberselskaber som 14 mikrobryggerier har troet, at de kunne banke Carlsberg. Sydenergi ved, at hvis man skal overleve i denne branche, så kræver det volumen, og det er svært at få volumen gennem organisk vækst. Dengang Ratos købte Stofa, burde fiberselskaberne have købt det forinden. Det var en strategisk fejl, at man ikke valgte at gøre det dengang. Nu står Sydenergi i en situation, hvor de ikke blot er den største aktør i Waoo men også har gjort sig uafhængige af Waoo. Alt, hvad Waoo leverer, har de nu i større skala gennem Stofa. Det betyder, at de øvrige fiberselskaber står med to valg: Enten lader de Sydneegri sætte sig i førersædet og får konsolideret de mange små fiberselskaber til ét stort. Eller også står de andre fiberselskaber tilbage uden Sydenergi og med et stækket Waoo, hvilket vil gøre tingene både sværere og dyrere for dem,« siger teleanalytiker John Strand, direktør for Strand Consult.

Et oplagt match

Koncerndirektør Niels Duedahl kalder Sydenergi og Stofa »et oplagt match«.

»SE og Stofa er et oplagt match, fordi tætte relationer og gode kundeoplevelser er kernen i begge virksomheders succes. Med Stofa vil vi kunne give vore kunder endnu bedre kundeoplevelser med mere og bedre indhold til en konkurrencedygtig pris,« siger Niels Duedahl.

Sydenergis repræsentantskab og de danske konkurrencemyndigheder skal nu sige god for købet. Repræsentantskabet mødes ekstraordinært 13. november.

Sydenergi har som mål at blive den mest lønsomme aktør i den danske energisektor og venter en omsætning i 2015 på fem milliarder kroner og et overskud fra den primære drift på over en milliard kroner. Hvor 80 procent af indtjeningen i 2011 kom fra elmarkedet, skal denne andel ned på 50 procent i 2015.

Fra juli 2011 til juni 2012 omsatte Stofa for 1.233 millioner kroner med et driftsresultat (EBITDA) på 240 millioner kroner. Omsætningen i Sydenergi voksede i 2011 med mere end 20 procent til 2,9 milliarder kroner, mens driftsresultatet endte på 316 millioner kroner.

Stofa har 445 medarbejdere.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere