Del : SMS
Berlingske Business

Strammere dataregler bekymrer kommuner

pix-Kommunernes Landsforening
Nye og strammere databeskyttelsesregler vil kun give yderligere og dyrere administration, frygter Kommunernes Landsforening. Arkivfoto: Kasper Palsnov, Scanpix Foto:

Mens Dansk Industri skubber til regeringen for at få vedtaget nye databeskyttelsesregler efter snart fire års standen i våde, frygter de danske kommuner, at de nye regler vil koste Danmark omkring en milliard kroner uden at gøre tingene bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den planlagte stramning af databeskyttelsesreglerne i Europa vil få voldsomme økonomiske konsekvenser for det offentlige i Danmark, uden at danskerne samtidig opnår bedre datasikkerhed.

Det mener Kommunernes Landsforening, som benytter den europæiske databeskyttelsesdag onsdag til at opfordre regeringen til at se på konsekvenserne - og dermed går mod Dansk Industri, som tidligere onsdag opfordrede regeringen til at skubbe på, så mere end tre års »fedtspilleri« kunne afsluttes og Europa endelig få de samme databeskyttelsesregler i alle 28 lande.

KL: Det vil koste Danmark en milliard kroner

»Reglerne vil får store - både økonomiske og praktiske - konsekvenser for den offentlige sektor i Danmark, hvis de vedtages og implementeres i den nuværende form. Forslaget til dataforordning lægger nemlig op til at indføre en lang række nye dokumentations-, oplysnings- og samtykkekrav til de offentlige IT-systemer. De giver ikke reelt borgerne mere datasikkerhed men øger blot den offentlige administration,« mener Thomas Kastrup-Larsen, som er formand for KLs internationale udvalg.

KL vurderer selv, at de nye regler vil koste Danmark omkring en milliard kroner at indføre og vil nu gerne se regeringens egne beregninger.

EU-Kommissionen fremlagde allerede i begyndelsen af 2012 forslag til, hvordan de 28 landes i dag meget forskellige regler for databeskyttelse af personlige oplysninger kunne ensartes. Samtidig skal der strammes betydeligt op, og der vil vanke betragteligt større bøder, hvis man ikke har datasikkerheden i orden. Tillige skal både virksomheder og organisationer straks informere myndighederne, hvis der sker brud på datasikkerheden, og alle berørte, hvis data er blevet bragt i fare, skal have besked.

Enig i bedre sikkerhed

Thomas Kastrup-Larsen understreger, at kommunerne er helt enige i, at datasikkerheden skal forbedres.

»Datasikkerhed skal tages meget alvorligt, men det skal ikke ske via krav og regler, der sætter moderniseringen og digitaliseringen af den offentlige sektor flere år tilbage og samtidig ikke væsentligt øger datasikkerheden for borgerne,« siger han.

Dansk Industris branchesamarbejde inden for IT- og telesektoren, ITEK, ser ikke problemer ved de nye regler, som også vil betyde, at en afgørelse truffet i datatilsynet i ét EU-land vil gælde for samtlige 28 EU-lande.

»Det er den eneste rigtige vej at gå,« siger chefkonsulent i ITEK, Henning Mortensen, til Berlingske.

Han håber, at de 28 lande inden sommerferien kan enes om reglerne, så de kan blive vedtaget og tages i brug fra nytår.

ITEK har lavet en guide til, hvordan man som virksomhed allerede nu kan foretage den risikoanalyse ud fra brugernes synspunkter, som de foreslåede EU-regler kræver.

Pris for at sætte fokus på databeskyttelse

På et arrangement, som blev holdt på Christiansborg i anledning af databeskyttelsesdagen, fik journalist Anders Kjærulff fra Radio 24syv onsdag formiddag overrakt Databeskyttelsesdagens Pris 2015 for sit program »Aflyttet«.

»Anders Kjærulff har vedholdende bidraget til oplysning om databeskyttelse og sikkerhed fra mange forskellige vinkler igennem sine programmer. Den indsats skal belønnes - og så vil det jo være fint, hvis programmet Aflyttet fik en mere bred eksponering og flere fik øje på denne lille perle,« sagde juryformand Ian Erdmann, tidligere sikkerhedsdirektør hos medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere