Del : SMS
Berlingske Business

Steve Ballmer har forladt Microsoft

pix-Ballmer
Tidligere topchef i Microsoft, Steve Ballmer (i gul bluse), købte for nylig basketballholdet Los Angeles Clippers og vil nu bruge al sin tid her. Her får han en snak med den tidligere spiller Magic Johnson. Arkivfoto: Richard Mackson, USA Today/Scanpix Foto:

Topchefen gennem 13 år har nedlagt sit hverv i Microsofts bestyrelse for at hellige sig sin nyerhvervelse, et basketballhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere topchef Steve Ballmer har nu også trukket sig fra bestyrelsen i den amerikanske softwaregigant Microsoft, efter at han forleden blev den lykkelige ejer af sit eget basketballhold.

Den 58-årige Steve Ballmer overtog i 2000 roret og dermed ledelsen af Microsoft efter sin gode ven og medstifter Bill Gates, der trak sig lidt tilbage for at hellige sig godgørende virksomhed med de mange milliarder kroner, som Microsoft havde tjent til ham. Steve Ballmer, som siden foråret 2014 er Microsofts største enkeltaktionær efter Bill Gates' fortsatte salg af sine aktier, annoncerede for et år siden sin afgang fra topposten efter længere tids kritik af, at Microsoft ikke formåede at følge med tiden og udvikle sig, men kort efter at Microsoft meddelte sit køb af den finske mobilgigant Nokias mobilforretning.

Frie hænder til Nadella

Steve Ballmer trådte tilbage 4. februar, hvor Satya Nadella tog over som topchef for den 39 år gamle virksomhed.

Steve Ballmer købte for nylig basketballholdet Los Angeles Clippers for rekordsummern to milliarder dollars og har i et brev til Satya Nadella meddelt, at han straks træder ud af Microsofts bestyrelse for at kunne bruge mere tid på sit nye ejerskab. Dermed får Satya Nadella endnu friere hænder til at kunne stille på Microsofts kurs i en tid, hvor de traditionelle PCer, som fortsat er en af hovedindtægtskilderne for Microsoft, er under voldsomt pres fra især tavle-PC- og mobilverdenen.

Satya Nadella meddelte ved regnskabsaflæggelsen i juli, at 18.000 ansatte i Microsoft - svarende til omkring 14 procent - skal fyres. Heraf kommer de 1.100 fra de dele af Nokia, som Microsoft overtog tidligere i år.

Beholder sin store aktiepost

Steve Ballmer ejer fire procent af Microsofts aktier til en værdi af omkring 15 milliarder dollars.

»Jeg forventer fortsat at beholde den position i en forudsigelig fremtid,« skriver han i brevet, som Microsoft har offentliggjort.

Beslutningen glæder analytikere.

»Det fjerner den sidste »Ballmer-skygge« over Microsoft. Hans afgang fra bestyrelsen er positiv, fordi det efterlader selskabet med et blankt stykke papir,« siger FBR Capital Markets-analytiker Daniel Ives til nyhedsbureauet Reuters.

Bill Gates trådte i februar 2014 tilbage som bestyrelsesformand for Microsoft men sidder stadig med i bestyrelsen.

Steve Ballmer kom til Microsoft i 1980.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere