6. december 2008, 17:18 – opdateret 17. maj 2012, 03:52

Fredag den 28. november var en grum dag. På det tidspunkt stod det klart, at retssagen, som Stein Baggers advokat længe havde truet med, næppe kunne afværges.

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen ringede om aftenen med det triste budskab.

Stein Bagger, den nu forsvundne, tidligere administrerende direktør for konkursramte IT Factory, ville have 100.000 kroner som godtgørelse for tort. Han ville kompenseres for den skade, han havde lidt for ”ærefornærmende udtalelser” på min Berlingske-blog Bizzen og på sporten.dk.

Bagger ville også have en undskyldning. Det var ikke nok, at kommentarerne for længst var fjernet.

Situationen hin fredag aften var absurd, for da stod det omsider klart, at IT Factory slet ikke havde de produkter, de påstod var en storsælgende succes. Lige så klart var det, at et helt nyt ”revolutionerende” produkt, som ifølge Stein Bagger ville gøre IT Factory til softwareverdens Intel, ikke holdt. Løgne om partnere og kunder var afsløret.

IBM svigtede
Det, der manglede, var, at IBM Danmark udviste mandsmod nok til at standse løgnene officielt.

De lunkne tvetydigheder, jeg gennem de seneste måneder havde fået kendskab til, ville ikke holde i retten, og udadtil var der kun ros fra IBM til IT Factory.

Netop IBM var blevet ekstra central for afsløringen. Stein Bagger og Asger Jensby lagde nemlig nye spor ud, efterhånden som der blev prikket hul på ballonerne. De var begyndt at pege på banalt videresalg af IBM-software, som den allermest betydende årsag til de urealistisk flotte resultater.

”Det er rugbrødsmotoren for IT Factory,” sagde Asger Jensby i det timelange interview, jeg havde med ham for en måned siden.

Og hvilken motor. Ifølge Jensby ville overskuddet i år blive på 420 millioner kroner, en stigning på 163 procent i forhold til året før. Og på IT Factorys hjemmeside kunne man læse, at omsætningen ville stige fra godt 850 millioner til 1,9 milliarder.

I branchen havde snakken om den usandsynligt store succes længe gået. Jeg selv fattede heller ingen ting, selv om jeg havde spurgt alt og alle ud. At der var noget rivravruskende galt blev dog klart, da jeg i september 2007 modtog en anonym mail.

Mail fra John Doe
Mailen var afsendt af John Doe – et begreb, der i USA bruges om en ukendt person. Personen videresendte en mail, som han oprindelig havde sendt til Asger Jensby et halvt år før. ”Fik aldrig nogen reaktion på den,” skrev John Doe.

Indholdet var klart fra en fagmand. En, der kendte til software og især den slags software, som IT Factory oprindeligt havde slået sig op på, nemlig IBM Lotus Notes – et mail- og samarbejdsværktøj.

John Doe påpegede, at omfanget af IT Factorys resultater ikke stemte med, hvad der var muligt på det område. Han nævnte en lang række misforhold over den tre sider lange mail, og så fulgte en opfordring til Asger Jensby:

”I det omfang du ikke selv er involveret i ovenstående, er mit råd til dig, at I laver en grundig revision af ITF’s toplinie mht. konkrete kundeforhold, projekter, partnerskaber, fakturering mv.”

Mange har siden hørt, at Asger Jensby ikke beskæftiger sig med anonyme henvendelser. ”Jeg er en forretningsmand, ikke journalist”, som han forklarede, da han i torsdags var gæst i Jersild Live på DR1.

Nørbygaards papirpenge
Asger Jensbys mange udtalelser om, hvor mange penge IT Factory egentlig var værd, gav mig et skub.

Jensbys investeringselskab JMI invest, ejede lidt over halvdelen af IT Factory, og blandt partnerne var Finn Nørbygaard. Da jeg i et formiddagsblad læste, hvor lykkelig entertaineren var over de mange hundrede millioner som værdien af IT Factory havde forgyldt ham med, blev det for meget.

”Spis brød til, kære venner. Milliarderne er jo foreløbig kun på papiret,” skrev jeg i et blogindlæg i december 2007 med overskriften ”Rigmanden Finn Nørbygårds papirpenge”. Indlægget blev afsluttet med disse ord:

”Jeg er altid skeptisk over for milliardvurderinger af danske firmaer, der ikke har nogen lang sund track record, en ofte noget uigennemsigtig selskabskonstruktion, og hvor det er storaktionærer, der konstant blæser værdier op over for offentligheden:-)”

Mistanker myldrer frem
Det indlæg blev startskuddet for kommentarer fra kyndige mennesker, der udtrykte mistanker løgn, svindel og bedrag.

Yderligere et blogindlæg i august 2008, koblet til en klumme i Berlingske Business om Asger Jensby, satte igen gang i kommentarerne.

Sandsynligvis var det dem, der udløste en afgørende anonym mail i september. Den kom fra en whistleblower, altså en person med dybt kendskab til interne forhold – en, der også var meget nervøs for risikoen ved af løfte sløret.

De sidste brikker om produkterne faldt på plads, så nu skulle vi ”bare” have partnere til at tale.

Heldigvis var jeg på det tidspunkt gået sammen med IT-avisen Computerworld om afdækningen – med chefredaktør Jan Horsager og journalist Kristian Hansen. Der var brug for flere kræfter, og en freelancejournalist er udsat, især når juraen bruges som trussel. Resultatet blev publiceret i IT-avisen Computerworld den 21. november.

Jeg skar det ud i pap i min mandagsklumme til Berlingske Business med titlen ”Riis-sponsor på Tour de Friløb.”

Længere kom det ikke i medierne. Vi manglede stadig svaret på den ekstreme indtægt. Min whistleblower kendte intet til det leasing-cirkus, der senere blev afsløret, kun til gennemfaktureringen af al IBM-softwaren.

Jeg forsøgte at sætte tommelskruer på IBM. ”Vil I virkelig trækkes med ned, eller kører I virkelig så meget omsætning igennem IT Factory.”

Mens landets største IT-selskab endnu en gang tænkte over en måde at sige ”Ingen kommentar” på, kastede jeg mig over en helt ny udvikling i sagen.

En hammer og en mand
Et par dage før var jeg blevet gjort bekendt med et voldeligt drama på en stille villavej via en SMS fra en af mine allerbedste kilder gennem mange år: ”Jeg har enten den mindste eller den største nyhed om IT Factory, du har hørt til dato. Du kan ringe nu, hvis du vil.”

Først måtte jeg sværge tavshedspligt, og så kom gyseren om manden, der blev jagtet med en hammer. Det var manden, der angiveligt er medejer af Stein Baggers investeringsselskab Agios United, og som pludselig ville købe Asger Jensby andel ud.

Men ingen anede, om volden var knyttet til IT Factory eller om der kunne være andre ting i spil.

Jeg har siden hørt, at al research, som jeg fyrede af i en lind strøm, og alle Computerworld-artiklerne – både offentliggjorte og nye - endte hos de rette øjne hos politiet.

Koblingen mellem Stein Bagger og et par bedrageridømte svenske forretningsforbindelser i USA blev vist nærlæst. Den kobling havde Computerworlds læsere allerede påpeget i september, hvor IT Factory blev kåret til ”Årets dygtigste IT-virksomhed”.

Kreativ platugle
Så er vi tilbage til fredag i sidste uge. Det blev ikke krimien fra det virkelige liv - det natlige overfald - jeg kunne kaste mig diskret over den weekend. Det blev reserveret til retssagen om de ”æresfornærmende udsagn”.

Stævningen skyldtes udsagn som ”et eller andet oppustet…a la Nordisk Fjer.” Ord som ”platugle” og ”kreativ”, havde også krænket Stein Bagger, ligeså noget om biler og skattevæsen. Værst at dømme efter Stein Baggers reaktioner over for mig var nok kommentaren, at når Baggers fortalte om sin MBA og ph.d., så var der tale om en lodret løgn.

Søndag aften var jeg færdig med en seks siders tæt skrevet redegørelse, ledsaget af 24 siders bilag.

I dag ved hele Danmark, at Stein Baggers advokat havde en tabersag. Der var ikke fugls føde på påstandene om ”æresfornærmende udsagn”. Selv en bananflue havde sultet.

Glædesdans
Da Berlingske tidligt mandag morgen ringede til mig og fortalte om IT Factorys konkurs, og at Stein Bagger var forsvundet, hoppede jeg rundt på gulvet af glæde og hylede.

Selv det, at medierådgiveren Erik Ove, der var blevet Asger Jensbys tro væbner, afslørede ”min” historie om det natlige overfald, gav ikke skår i glæden. En sej lang rejse var forbi, og truslen om retssagen syntes overstået.

Hvem trak tæppet væk under Stein Bagger?

Vi var mange. Journalister og ikke mindst alle de kyndige, der har hjulpet på vejen.

IT Factory var i frit fald,