8. november 2009, 05:30 – opdateret 20. maj 2012, 02:05

PARIS/ KØBENHAVN: En helt almindelig efterårsdag i 2003 har videnskabsminister Helge Sander ( V) en telefonsamtale, der gør ham til en helt ualmindeligt glad mand.

Han har nemlig, forklarer han bagefter i en pressemeddelelse, fundet løsningen på et irriterende og kostbart problem, som enhver, der har forsøgt at e-maile et foto eller en tekst, kan nikke genkendende til:

»Jeg kan ikke åbne filen. Gider du sende den igen?« lyder svaret fra den ven eller arbejdskollega, man gerne vil udveksle dokumentet med.

Den slags trivialiteter har gennem årene ført til desperation hos studerende og forskere, der ville dele arbejdspapirer og statistiske resultater.

Det har ført til tonsvis af afrevne hårtotter i de små hjem, når familien har udskiftet hjemmecomputeren blot for at opdage, at de elektroniske fotoalbum, dagbøger eller breve på den nye model fremstår som kilometerlange strimler af hieroglyffer.

Og det har kostet virksomheder formuer.

»En organisation med 1.000 vidensarbejdere mister næsten seks millioner dollars om året blot på den tid, der spildes, når ansatte skal omformatere information, som de flytter mellem forskellige programmer,« vurderer det internationale analysehus IDC, der følger IT- markedet tæt.

Eller 30.000 danske kroner per næse.

Det er derfor en salig triumf, da Helge Sander den 17. november 2003 kan lade en euforisk skrivelse tikke ind på danske avisredaktioner og meddele, at han personligt har indgået en aftale med selveste Bill Gates, stifter af verdens største softwarefirma, Microsoft : »Den betyder, at millioner af dokumenter let og ubesværet kan udveksles mellem forskellige IT-systemer,« lover ministeren.

I dag, seks år senere, ligger visionen om fri og gnidningsfri udveksling af dokumenter stadig og glimter et sted ude i fremtiden.

Den kommer allertidligst i 2015, antyder Microsoft nu - og det har fået et folketingsflertal til at overveje at pålægge regeringen at kappe navlestrengen til softwaregiganten og satse på programmer, der er uafhængige - og tilmed ofte gratis.

Men i stormens øje sidder en uerfaren socialdemokratisk IT-ordfører under hårdt pres, for der står både milliarder og international prestige på spil.

Formatkrigen

Det var i høj grad Bill Gates' fortjeneste, at alment tilgængelige computerprogrammer i 1990erne gjorde sit indtog i skoler, virksomheder og hjem, og styresystemet Windows og tekstbehandlingsprogrammer som Word har gjort ham til en af verdens allerrigeste mænd.

Men i takt med at Microsofts programmer gik sin sejrsgang jorden rundt, forstod Gates også at indføre begrænsninger i dem, så han var sikker på, at kunderne kom igen.

Eksempelvis udgav man med jævne mellemrum nye forbedrede versioner af Word, som IT-entusiaster med smag for fremtiden rev ned fra hylderne.

Men også andre, der ikke havde brug for de nyeste og mest sofistikerede redskaber, blev indirekte tvunget til at følge med shoppingbølgen, hver gang Microsoft bragte en ny version til torvs.

For de nye versioner var ofte sådan indrettet, at dets filer ikke kunne læses i en tidligere version af programmet -og havde man ikke den nyeste version installeret, risikerede man derfor at få underlige tegn frem på skærmen, når lillemor sendte en madopskrift forfattet i Word.

Faktisk har Microsoft gennem årene været så dygtig til at udnytte sin dominerende stilling, at det i begyndelsen af 2008 havde inkasseret bøder for 13 milliarder kroner fra bl. a.

EU-Kommissionen for at udnytte sit monopol. Det er i strid med enhver økonomisk teori og bryder fundamentalt med både EUs og USAs konkurrenceprincipper.

Men bøderne har prellet af på softwaregiganten som vand på en gås, fortæller Jens Hørlück fra Aarhus Universitet, et af fem medlemmer i et ekspertudvalg, som IT-ordførerne på Christiansborg nedsatte for at få faglig støtte: »Eventuelle, konkurrencebegrænsende foranstaltninger, som man f. eks. bruger mod Arla og andre, virker bare ikke her. Hvis man tæller samtlige bøder og forlig sammen, som Microsoft har fået for skævvridning af konkurrencen, når vi hen til februar i deres regnskab -herefter er resten overskud.« Microsoft har nemlig ikke bare en markedsandel men også en avance på sine produkter, der er uden lige i nogen anden branche, våbensalg og narkotikahandel iberegnet.

Således anslåes, at omkring 90 procent af alle personlige computere - altså fraregnet servere - har Windows installeret, mens et næsten lige så højt tal også har kontorpakken Microsoft Office, der indeholder Word.

»Microsoft har to monopolområder, Windows og Office, hvor nettooverskudet er på 73 øre af hver salgskrone,« fortæller Hørlück.

Indtægter vil rasle ned En af fremmeste metoder til at holde konkurrenter ude af markedet er at spille med såkaldt lukkede standarder, hvilket vil sige, at man ikke fortæller offentligheden, hvad der skal til, før et program kan »snakke« sammen med et Microsoft -program.

Forsøger et konkurrerende firma at lave et bedre eller billigere program end Microsofts, famler dets programmører derfor i blinde og risikerer ikke at kunne finde ud af, hvordan de kan få for eksempel en tekstbehandlingsfil fra Word til at åbne korrekt i deres program.

Sådan bliver det sværere - eller umuligt - at lokke kunder til at skifte til selv et gratis program, fordi brugeren med rette frygter at få sin adgang til tidligere breve, e-mail, fotografier osv. blokeret eller besværliggjort.

Anvender man derimod en såkaldt åben standard, er formatet offentligt dokumenteret - typisk af den internationale standardiseringsorganisation ISO i Schweiz - og så kan softwareprogrammører sikre sig, at dokumenterne kan åbnes og se ud, som de gjorde i det program, de blev oprettet i.

Og hvis man bliver træt af sit program, eller der kommer noget bedre og mere smart på markedet, kan man altid tage sine dokumenter og gå sin vej. Vel at mærke uden at risikere at få sine arkiver forvandlet til elektronisk konfetti.

Problemet fra Microsofts synspunkt er, at indførelsen af en åben standard ifølge fagfolk vil få virksomhedens indtægter til at rasle ned af den simple grund, at der i dag findes helt gratis kontorsoftware, såsom tekstbehandling og regneark, der dækker langt de flestes behov.

Det er derfor højst overraskende, da Sander efter sin telefonsamtale beretter, at Bill Gates er vendt på rundt på en tallerken og fremover vil basere sine programmer på åbne standarder: »Den nye åbenhed om standarder ventes at styrke konkurrencen på softwaremarkedet,« erklærer Sander og understreger, at Danmark er udvalgt til særligt foregangsland: »Danmark er det første land i verden, hvor Microsoft iværksætter en helt ny åbenhedspolitik.«.

Til angreb på kommuneskole

Microsofts åbne standard lader dog vente på sig, og da der i juni 2006 ikke er sket noget, får den daværende radikale IT-ordfører Morten Helveg Petersen et enstemmigt Folketing til at pålægge »regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder«.

Spørgsmålet er bare, hvilken åben standard man skal vælge til dokumenthåndtering.

Der melder sig hurtigt to kandidater: Open Document Format ( ODF), udviklet af den internationale standardiseringsorganisation OASIS, og Microsofts bud, OpenXML Strict.

Opgøret får fra begyndelsen international bevågenhed, selv om salg af IT-programmer til kongerigets offentlige computere ifølge Konkurrencestyrelsen kun tegner sig for to promille af den globale efterspørgsel efter kontorpakker.

Opmærksomheden skyldes, at folketingsbeslutningen på det tidspunkt er enestående på verdensplan. Men også at Microsoft i Danmark ikke kun dominerer softwaremarkedet for personlige computere -som i resten af verden -men også totalt dominerer markedet for software til det offentlige og virksomheder.

»Kunne alle lande bare blive som Danmark!« sagde Microsoft -topchef Steve Balmer i 2004. »Min ambition er at gøre resten af verden dansk. Hvis vi var lige så succesfulde i resten af verden, som vi er i Danmark, så ville Microsoft Business Solutions være ti gange større, hvad angår indtjening.«

Microsoft Business Solutions er det tidligere Navision, som bl. a.
Damgaard-brødrene solgte for 1,55 milliarder for syv år siden. Det er Microsofts største udviklingscenter uden for USA.

At blive valgt fra i netop Danmark vil derfor både prestigemæssigt og økonomisk være en bet af de helt store, og Microsoft Danmark A/ S sætter derfor alle sejl til, hver gang en offentlig instans -stor eller lille -vælger virksomhedens programmer fra.

Da Lyngby-Taarbæks politikere i enighed beslutter at skrotte Microsoft Office på kommunens skoler, installere den gratis kontorpakke OpenOffice og i stedet bruge pengene på flere computere, skriver Microsofts danske teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen et langt læserbrev i den lokale gratisavis Det Grønne Område, at skiftet »pålægger lærere, elever og forældre unødigt besvær samt forringer ITunderstøttelsen i læringen« : »Det er ikke tilfældigt, at Microsoft Office er langt den mest valgte og anvendte kontorpakke på markedet, for den understøtter bedre end nogen anden pakke behovet blandt millioner af mennesker med forskellig tilgang, baggrund og kultur.«

»Microsoft fortæller, at der kun er deres rugbrød. Hvis man vælger andres rugbrød, så hænger smørret enten ikke fast på brødet, eller også tager det længere tid at smøre det på. Det er ikke min erfaring, og jeg så gerne, at man har mere end et rugbrød at vælge imellem,« siger Jens Kjellerup, IT-chef i Lyngby-Taarbæk Kommune, der blankt afviser, at skiftet har medført nævneværdige vanskeligheder for elever eller lærere.

Kommer tidligst i 2015

Navnlig bliver der dog arbejdet på Christiansborg, hvor IT-giganten hyrer flere kommunikationsrådgivere med gode kontakter.

Blandt andet SFs gruppeformand Ole Sohn får sig således lidt af en overraskelse, da han en dag får besøg af sin tidligere pressesekretær Peter Goll -nu ansat som lobbyist for Microsoft . Goll får dog ikke overbevist sin tidligere chef.

Men først og fremmest går man i kødet på Socialdemokraterne, hvor man i efteråret 2008 hyrer Martin Rossen, tidligere medlem af DSUs landsledelse. Rossen har ganske vist i nogle år arbejdet i det private erhvervsliv, men plejer stadig et godt forhold til partispidser som Morten Bødskov og Henrik Sass Larsen, som han kan ses drikke gravøl med på Cinemateket i København, da partiet inkasserer valgnederlaget i 2007.

Trækker i trådene

Og Rossen synes at have mere held end Goll med at trække i trådene i sit gamle parti, der spiller tungen på vægtskålen, fordi regeringens normale støtter i Dansk Folkeparti er arge modstandere af Microsofts monopol.

Modstanden bliver uddybet af, at Microsofts åbne standard ikke er implementeret nogen steder: Den er - i modsætning til ODF - kun beskrevet på papir. Hvornår den rent faktisk bliver færdig, kan man ikke få svar på, hvis man ringer til Microsoft , men på et lukket møde i standardiseringsorganisationen ISO for nylig sagde højtstående repræsentanter for IT-giganten, at det næppe vil ske de første mange år.

»De tilkendegav, at de ikke forventer at have en implementering, dvs.
en oversættelse fra standardteksten til et program som Office, før tidligst i 2015-17. Måske endda senere, sagde de,« beretter professor Mogens Kühn Pedersen fra Copenhagen Business School, der deltog i mødet og tydeligt husker den larmende tavshed der fulgte.

I Microsofts danske hovedkvarter i Hellerup ser man skriften på væggen og indser tilsyneladende, at man ikke kan få Folketinget med på at vrage konkurrentens standard til fordel for ens egen.

Men man giver ikke op. En af Microsofts direktører ringer den socialdemokratiske IT-ordfører Yildiz Akdogan op kort inden hun 9.

oktober skal til møde hos videnskabsminister Sander for at afæske hende, om det er rigtigt, at hun vil pege på ODF. Hun nægter at udtale sig, og Microsoft -direktøren lægger røret på med en bemærkning om, at hun hører nærmere fra folk i hendes eget parti med flere stjerner på skulderen.

Internt pres

Og ganske rigtigt. De kommende uger bliver den nyudnævnte -og i IT- sammenhæng grønne -Akdogan ifølge flere kilder på Christiansborg udsat for et internt pres for at kræve begge standarder indført, og dermed vakler flertallet uden om regeringen.

»Det er korrekt, at jeg kender Morten Bødskov. I forhold til den konkrete sag har jeg kun talt perifært med ham om denne,« siger Martin Rossen. »Jeg følger den her sag yderst, yderst perifært og har fuld tillid til, at vores ordfører er i stand til at guide os," siger Bødskov, der afviser at han har lagt pres på Akdogan:

»Jeg indtager den holdning, som vores IT-ordfører finder frem til.«

Den socialdemokratiske beslutning vækker stor begejstring hos Venstres IT- ordfører Michael Aastrup Jensen, der er varm tilhænger af Microsofts produkter:

»Det er en uoverskuelig opgave, såfremt man kun vælger én og ikke mindst en ODF-standard. Det vil betyde, at milliarder af dokumenter i kommuner og regioners arkiver skal laves om til et andet format, og det vil koste en bunke tid og penge,« siger Michael Aastrup Jensen til Fagpressebureauet.

Men ifølge eksperter vil man skulle omformatere de offentlige ITarkiver, uanset om man vælger den eller den anden åbne standard. For akkurat lige som man i 1990erne havde problemer med at udveksle dokumenter mellem to forskellige Word-programmer, vil programmer der engang i fremtiden måtte blive lavet på baggrund af Microsofts lovede åbne standard faktisk ikke umiddelbart kunne åbne dokumenter fra de seneste 15-20 års offentlige IT-arkiver - fordi de er baseret på de nuværende lukkede Microsoft -standarder.

Undgå dobbeltbogholderi

Men også fremadrettet ønsker eksempelvis Kommunernes Landsforening én og kun én standard for at sikre sig mod, at man fanges i en form for dobbelt bogholderi. Eller som professor Peter Mølgaard fra Copenhagen Business School advarer om i en rapport om konkurrenceforholdene på softwaremarkedet:

»Hvis der ikke er fuld kompatibilitet mellem de to valgte standarder, vil der - under forudsætning af, at begge standarder faktisk anvendes - ikke være tale om en standardisering.

Dokumenter skal stadig »oversættes« mellem de to standarder - og det kan være både dyrt og besværligt.« Hos den socialdemokratiske ITordfører er forvirringen total:

»Jeg vil nødig være med til at beslutte noget, som får konsekvenser, der er svært at reparere på. Det er ikke så nemt blot at træffe en politisk beslutning,« lyder det fra Yildiz Akdogan, der ønsker en international konference om sagen for at høre om erfaringer fra udlandet.

»Hvis tiden taler til fordel for, at begge parter skal oppe sig ( og få samspillet mellem formaterne til at virke, red.), så er det ikke spildt tid.«

Det sidste er professor Mølgaard ikke enig i. Han mener, man burde kløve den gordiske knude så hurtigt som muligt, fordi jo længere tid, der går, jo flere arkiver vil offentlige og private myndigheder opbygge, som skal omformateres.

Og jo længere vil samfundet og virksomheder spilde på »formatkrigen«, som fænomenet kaldes i fagsproget, i stedet for at koncentrere sig om at konkurrere på at levere de bedste og billigste produkter.

»Forsinkelsen i introduktionen af en standard vedrørende førstegenerationsmobiltelefoni i USA kostede det amerikanske samfund flercifrede milliardbeløb i dollar,« skriver Mølgaard.

»Hvis man først beslutter sig til en standard for sent kan det betyde, at ny teknologi udbredes langsommere end ellers, fordi »markedet« venter på afklaring
- og det er dyrt for samfundet.«

Læs også: Yildiz kan ende Microsofts dominans

Læs også: Microsoft: Multinationale interesser for fuld udblæsning i formatkrigen

Læs også: Joachim Sperlings blog om sagen