14. september 2009, 05:00 – opdateret 19. maj 2012, 17:24

De danske skatteborgere har fået en unødvendig ekstraregning på 200-300 millioner kroner, fordi staten ikke bad de to selskaber, der bød på det nye, fælles radionet til »de blå blink« om at regne deres tilbud ud på samme måde, sådan som statens egne rådgivere havde anbefalet.

Det fremgår nemlig af en hidtil hemmeligholdt rapport, at det norske rådgiverfirma Teleplan, som har bistået ved opbygningen af det norske nødnet, klart anbefalede, at tilbuddene skulle kunne sammenlignes direkte. Alligevel stillede de to bydere med hver deres model for, hvor mange master der var nødvendige for at sikre en ordentlig radiodækning landet over.

Dermed har staten reelt postet 300 millioner kroner for meget i det nye radionet til dansk politi, ambulancer og brandvæsen, da det amerikanske mobilselskab Motorola i 2007 blev valgt til opgaven. Den anklage kommer nu fra talsmanden for det konsortium, der tabte udbuddet, den sønderjyske erhvervsmand Hans Damm fra Damm Cellular, der i øjeblikket forbereder en stort anlagt sag mod staten ved Østre Landsret til foråret. Han har tidligere beskyldt staten for at have valgt Motorola som leverandør på forhånd og blot holdt udbuddet som en skinmanøvre, så det hele så pænt ud på overfladen.

Den hidtil ukendte rapport underbygger, at staten valgte ikke at lytte til de rådgivere, som staten selv havde hyret, mener han.

Forsinket mindst et år
Det landsdækkende radionet, som bygger på Tetra-teknologien og dertil hørende software, skulle efter planen have været leveret 1. september i år men er blevet forsinket i minimum et år. Det betyder, at den tre milliarder kroner dyre entreprise indtil videre er blevet temmelig meget dyrere, fordi landets regioner har måttet forlænge de hidtidige kontrakter om radionet med deres leverandør, Falck. Det nye radionet virker dog, men den software, der skal bruges til at kontrollere det, er ikke blevet leveret endnu.

Men forsinkelsen er nærmest statens mindste problem. Langt mere problematisk er det, at de tabende parter indbragte sagen for Klagenævnet for Udbud, der endte med at give klagerne medhold i, at staten havde sjusket med processen. Det fik staten til at hive klagenævnet i retten, og i 2010 skal Østre Landsret tage stilling til, om staten ultimativt skal betale op mod 370 mio. kroner ekstra, måske langt mere, i erstatninger til de vragede leverandører.

Derfor er det pikant, at der nu er dukket en rapport op med anbefalinger, som Økonomistyrelsen tilsyneladende har siddet overhørigt.

»Det er en kendsgerning, at vi ikke har fået en lige behandling, og dermed er EUs udbudsregler for ligebehandling overtrådt. Havde vi fået en lige behandling, ville vi havde vundet – og så ville vort tilbud have været op mod 300 millioner kroner billigere end Motorolas,« siger Hans Damm til Berlingske Business.

Damm-koncernen, som den sønderjyske erhvervsmand står bag, købte i 2003 den ene af de to Tetra-radiolicenser, som staten to år tidligere udstedte. Den anden ejes af mobilselskabet Motorola. Begge licenser var tiltænkt at skulle anvendes til både nød- og beredskaber samt civile kunder.

Men i 2006 besluttede staten, at der kun skulle være én udbyder af tjenester på ét landsdækkende beredskabsnet, SINE, og at alle private aktører, der deltager i beredskabet, vil være tvunget til også at benytte denne ene udbyder. Med andre ord ville taberens licens intet være værd, for der ville ikke være kunder tilbage.

Rapporten fra Teleplan, som rådgav om det norske nødnet, anbefaler, at staten lægger de samme kriterier til grund, når de vurderer udbyderne. Men det har staten ikke gjort i flere tilfælde. For eksempel har Damm-konsortiet i sit tilbud taget udgangspunkt i, at der skulle opstilles 546 master for at opfylde kravene til dækning, mens staten sagtens kunne leve med, at Motorola kun ville opstille omkring 448. Havde Damm-konsortiet fået lov til at bruge dette tal som udgangspunkt for beregningerne, kunne de efter eget udsagn have gjort det næsten 300 millioner kroner billigere end Motorola. Men i modsætning til hvad rapporten fra Teleplan anbefalede, valgte staten ikke at lægge ensartede krav til grund.

Misforståelse
Men det er en misforståelse, lyder det fra den øverste ansvarlige for SINE-udbuddet, Henrik Pinholt, der er vicedirektør i Økonomistyrelsen. Hvis Motorola har været for optimistiske i tilbud, bærer de selv risikoen,

»De har misforstået udbudsmaterialet. Vi har ikke købt et antal master, men en dækning – og hvis Motorola har brug for at sætte ekstra master op for at opnå den dækning, er det deres eget problem. Så risikoen ligger fuldt og helt hos Motorola og Dansk Beredskabskommunikation,« siger vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt.

Damm-konsortiets advokat, Niels Christian Ellegaard fra advokatfirmaet , er dog af en anden opfattelse.

»Det interessante er, hvorfor man ikke har fastlagt ens kriterier. Hvis man ønsker, at der skal konkurreres på disse kriterier, burde man have oplyst det, for Økonomistyrelsens tekniske rådgivere har jo godt kunnet se det. Det er klart, at jo flere basestationer (sendemaster, red.) man skal sætte op, jo dyrere bliver det, og jo længere tid tager det. Færre basestationer ville betyde et billigere tilbud og en hurtigere udrulning. Derfor ser dette mystisk ud, og jeg kan ikke sige, hvorfor man har gjort det. Jeg er naturligvis ret interesseret i finde ud af, hvorfor man ikke har gjort, så man kunne have afklaret den vildfarelse. Men hvis ikke de kommer med fornuftig forklaring, vil dette indgå i retssagen til næste år,« siger han.

Den fysiske del af Tetranettet er allerede leveret af Motorola – men softwaren, som århusianske Terma skulle levere, er forsinket.