I flere og flere offentlige IT-aftaler offentliggøres vinderleverandøren ikke. Det er ulovligt, og der burde vanke bøder. Staten er den værste synder.
13. marts 2008, 20:32 – opdateret 14. maj 2012, 20:09
Trods trusler om bøder er det stadig en hemmelighed, hvem der vinder omkring hver fjerde offentlige IT-ordre i Danmark. Og staten er de værste - her mangler stadig flere leverandørnavne at blive offentliggjort.
Det fremgår af den årlige opgørelse over »Offentlige IT- og teleudbud 2007«, som den uafhængige tænketank, Center for Digital Forvaltning (CEDI), står bag.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen måtte ellers for halvandet år siden i et samråd i Folketingets erhvervsudvalg love, at Konkurrencestyrelsen straks vil rykke ud, hvis vinderen ikke offentliggøres.
»Men selv om det er blevet fremhævet, at vinderen skal offentliggøres, og selv om erhvervsminister Bendt Bendtsen har været kaldt i samråd for at få Konkurrencestyrelsen sat ind, er billedet stort set uændret. Det er tankevækkende,« siger Troels Andersen, medstifter af og direktør i CEDI.
Reglerne er strammet
Staten står for flere end 45 procent af alle de IT- og teleudbud, som i 2007 blev annonceret via EUs Udbudstidende. Og de er mange flere end året før - 153 mod 126 i 2006. Enkelte er dog blevet annulleret og udbudt igen og tæller derfor dobbelt. Men hvor der i 2006 blev offentliggjort 84 afgørelser, er kun 91 vindere meddelt sidste år.
»I omkring 20 procent kender man altså ikke vinderen, selv om det er obligatorisk at offentliggøre. Nu er reglerne oven i købet strammet, så alle udbud over 500.000 kroner skal annonceres offentligt, så man signalerer større gennemsigtighed. Det er beklageligt, at man i så mange tilfælde aldrig finder ud af, hvilken leverandør der er valgt,« siger Troels Andersen.
Konkurrencestyrelsen påpegede allerede for fire år siden, at reglerne ikke overholdes. Det burde udløse en bøde, men bøderne deles i praksis ikke ud. Men styrelsen har også problemer på andre områder end IT og satte derfor en kampagne i værk, »Så kan du lære det«, for at få forholdene forbedret.
Radikale: Ministeren må på banen
Den radikale IT-ordfører, Morten Helveg Petersen, er uforstående over for, at situationen ikke har ændret sig.
»Ministeren må redegøre for, om oplysningerne står til troende, og så må han forholde sig til dem. Jeg forstår ikke begrundelsen for ikke at offentliggøre vinderne,« siger Morten Helveg Petersen.
Mængden har udbudte IT-opgaver har aldrig været større.
»Aldrig har vi set så mange nye udbud som i 2007. Bruger man det som en indikator, er der rigtigt megen grøde i IT-landskabet, især i fagsystemerne i staten. Der sker altså virkelig noget på de centrale systemer. Det handler ikke kun om printere og PCer, og det er ikke blot hos Skat, som altid fremhæves, at der sker noget. Det er en interessant tendens,« mener Troels Andersen fra CEDI.
Større bredde i vinderskare
Han hæfter sig også ved, at selv om det er »the usual suspects« - den gamle garde -, der vinder flest ordrer, får andre efterhånden sneget sig ind.
»Bredden i feltet er større, og spredningen i top 15-20-leverandørerne er blevet lidt større,« siger CEDI-direktøren.
IBM og Rambøll Informatik topper vinderlisten i 2007 med fem aftaler, mens KMD (det tidligere Kommunedata), NetMester og WM-data (i dag Logica) vandt fire ordrer. NetMester er »outsideren« som nicheleverandør.
Samlet set vurderer CEDI, at værdien af udbud og rammeaftaler er på godt 2,2 milliarder kroner om året. Det svarer til cirka 15 procent af det samlede, årlige IT-forbrug i det offentlige.
30 procent af udbuddene er kommunale, regionerne står for seks procent og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udbuder to procent. Resten - 20 procent - kommer fra navnlig universiteter, pensionskasser, forsyningsvirksomheder og trafikselskaber.
Nogle udbud annulleres, men også det skal meddeles offentligheden.




























































