Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Spam og virus er din egen skyld

Når medarbejdere installerer egen programmer, bruger personlig e-mail til arbejdsopgaver og efterlader deres pc ulåst, bliver deres computer usikker.

Selv om mange virksomheder har en IT-sikkerhedspolitik, der skal undgå den mest usikre adfærd på firmaets computere, er der mange medarbejdere, der glemmer de mest almindelige regler. Det viser en undersøgelse, som netværksleverandøren Cisco har fået lavet i ti lande, skriver Dagbladet Inginiørens Version 2.

1. Sikkerhedsindstillingerne bliver ændret.
Omkring 20 procent af medarbejderne i undersøgelsen indrømmede, at de ændrer på sikkerhedsindstillingerne i deres it-systemer. Det var ofte for at give adgang til websteder, som virksomheden ellers havde blokeret for.

2. Bruger ikke-godkendte programmer
It-administratorerne fortalte, at 70 procent af de undersøgte virksomheder mente, at brugen af uautoriseret software var årsag til halvdelen af tabet af værdifulde data. Eksemplerne var chattjenester, sociale netværkstjenester og internetbutikker.

3. Uautoriset adgang
Omkring 40 procent af it-administratorerne havde haft problemer med ansatte,de fik adgang til lokaler eller dele af netværket, det ikke var meningen, de skulle have adgang til.

4. Deler fortrolig viden
Hver fjerde medarbejder havde delt fortrolig viden med en person, der ikke var ansat i virksomheden. Typisk var det ikke med vilje - men for at dele ideer eller få luft for frustrationer.

5. Giver andre adgang til computerne
Lidt under halvdelen af medarbejderne gav uvedkommende personer adgang til at bruge en arbejds-computer eller andre IT-systemer.

6. Manglende grænse mellem personlig IT og firma-IT
To tredjedele af medarbejderne i undersøgelsen brugte dagligt deres arbejds-pc til personlige formål som internetdiskussioner, blogging, musikdownload, indkøb og netbank.

7. Ubeskyttede pc'er
Mange mearbejdere lod deres laptops stå på skrivebordet, når de gik hjem. Samtidig sagde hver tredje medarbejder, at de gik fra deres pc i længere tid uden at låse den..

8. Opbevaring af adgangskoder
Hver femte medarbejder skriver sin adgangskode ned eller gemmer den på selve pc'en.

9. Bærbare enheder med fortrolige data
Det var et stort sikkerhedproblem, at USB-nøgler og bærbare computere rummer ukrypterede data. Omkring 22 procent af medarbejderne tager dem med udenfor virksomheden.

10. Lader uvedkommende få fysisk adgang
“Tailgating,” hvor uvedkommende personer kommer med indenfor i virksomheden uden opsyn, er en overset risiko.

 




Markedet lige nu