Del : SMS
Berlingske Business

Snart har flere mobiltelefon end el og vand

pix-Strøm
I 2020 vil flere mennesker på kloden have en mobiltelefon end adgang til strøm. Her forsøger afghanske handlende at oplade mobiltelefoner efter voldsomme strømudfald i den nordlige del af landet som følge af krigshandlinger. Arkivfoto: Jawad Jalali, EPA/Scanpix Foto:

Udbredelsen af mobiltelefoner vokser, mens datamængderne eksploderer i takt med, at flere og flere ting kobles på internetforbindelsen for at skabe Tingenes Internet. Alene i Norden vil 150 millioner dimser om fire år være »på«.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om fire år vil flere mennesker i verden have adgang til en mobiltelefon end til elektricitet og rindende vand. Samtidig sluttes flere og flere ting til internetforbindelsen, så der i Norden i 2020 vil være 150 millioner dimser og dingenoter, som kommunikerer med hinanden for at skabe »Tingenes Internet«.

I 2020 vil 5,4 milliarder mennesker - eller 69 procent af klodens befolkning - eje en mobiltelefon, hvor kun 5,3 milliarder vil have adgang til elektricitet og 3,5 milliarder til vand. Samtidig vil den mobile datatrafik være otte gange så stor som i dag - nemlig 30,6 exabyte mod i dag 3,7 exabyte om måneden - og svare til, at hvert eneste menneske på kloden sender 28 billeder om dagen året rundt. Det fremgår af en ny rapport »Visual Networking Index« fra den amerikanske IT-gigant Cisco, som leverer en stor del af det udstyr, som verdens nettrafik suser igennem.

Tingenes Internet presser sig på

Datamængderne er eksploderet på især mobilnettene, hvor ikke alene telefoner men også computere og tavle-PCer kobles på for at have forbindelse overalt. Alene i 2015 voksede den globale datatrafik på mobilnettene med 74 procent.

En af grundene til den kraftige stigning er, at mere og mere udstyr skal kobles på mobilnettet for at kommunikere med også andet udstyr. De teknikbegejstrede kalder det »Tingenes Internet«. Her vil et væld af målere konstant levere oplysninger, så man f.eks. kan lave intelligent strømstyring, få selvkørende biler til at trille rundt på vejene uden at skabe trafikpropper og uheld, styre belysningen i byerne, sænke og hæve temperaturen i bygninger afhængig af forholdene og meget mere. Oveni kommer så den rene maskine-til-maskine-kommunikation, som når f.eks. en dankortterminal kobler sig på en server, fordi man betaler for varer i en butik.

En ny rapport fra den svensk-finske mobilgigant Telia og konsulentfirmaet Arthur D. Little viser, at antallet af internettilkoblede enheder er steget med 16 procent i de fem nordiske lande siden sidste år. I 2020 vil der være flere end fem tilkoblede enheder per indbygger, svarende til 150 millioner dimser og dingenoter. Det vil betyde et nordisk marked med en værdi på 12 milliarder kroner.

Det er stadig mere avancerede - men endnu ikke selvkørende - biler, der trækker læsset sammen med den voksende digitalisering af både virksomheder og samfund.

»Vi er endnu i den spæde begyndelse, og vi har endnu ikke set alle de fantastiske muligheder, som Tingenes Internet vil bringe med sig. Men vi ved, at denne revolution vil betyde helt nye muligheder for mennesker, virksomheder og samfundet som helhed. Boliger vil blive mere sikre, byer smartere og virksomheder bedre, når enheder og ting kobles sammen og kommunikerer,« siger Hans Dahlberg, leder af Telias globale såkaldt maskine-til-maskine-tjenester.

Kobl mobiltelefonen til dit trådløse net og få bedre dækning

For at forbedre den indendørs mobildækning, som altid har voldt kvaler, fordi signalerne har svært ved at trænge gennem bygningers mure og vægge, forbereder også danske teleselskaber i løbet af i år at begynde at indføre muligheden for at bruge folks trådløse hjemmenet, når man ringer til nogen.

Teknologien kaldes for »Wifi-calling«. Den trådløse router i hjemmet vil dermed reelt fungere som en slags ekstra mobilmast. Når man er hjemme og skal bruge mobiltelefonen, vil den kunne koble på det trådløse net, som altid har en langt bedre dækning, og routeren vil derefter tage kontakt til mobilmasten og sikre, at der er forbindelse.

Cisco anslår, at omkring 15,7 procent af verdens taleforbrug i dag sker via »Wifi-calling« i dag, og at det vil være 52,9 procent i 2020.

»Snart vil alle nye smartphones kunne bruge det. Wifi vil blive brugt som et billigere alternativ til dyre mobilmaster, hvilket vil sikre lavere priser og bedre dækning og kvalitet for den enkelte dansker,« siger Michael Nielsen, teknisk chef hos Cisco Danmark.

Han ser samtidig muligheden for, at flere vil droppe internettelefoniprogrammer som Skype og Viber til fordel for »wifi-calling«, fordi man dér kan ringe og blive ringet op på samme mobilnummer, uanset om man faktisk er på mobilnettet eller på det trådløse net. Derfor forventer Cisco af brugen af internettelefoni vil falde fra 66,3 procent i 2015 til 20,8 procent i 2020.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere