Del : SMS
Berlingske Business

Slut med dyr mobilregning i EU i 2017

pix-Roaming
Fra juni 2017 - lige op til sommerferien - forsvinder de særlige (og dyre) udlandspriser på at bruge mobiltelefonen og internetforbindelsen fra de øvrige 27 EU-lande, så man kan undgå at lave en »Anker Boye« og få en kæmpe regning, som Odense-borgmesteren præsterede under en ferie. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Efter årtiers kamp bliver det forbudt for teleselskaber at tage ekstra, når man bruger sin mobiltelefon eller computer i de øvrige 27 EU-lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om halvandet år er det slut med at betale dyre udlandspriser for at bruge sin mobiltelefon eller bærbare computer i udlandet, efter at Europaparlamentet tirsdag eftermiddag har vedtaget at fjerne roamingtaksterne fra 15. juni 2017.

Allerede til april 2016 vil der ske en betydelig nedsættelse af priserne, men et år senere er det helt slut, og priserne vil være ens i alle 28 EU-lande.

Dermed slutter mange års spillen med musklerne og interne slagsmål mellem EU-landene, som ikke alle har været lige begejstrede for tanken om at fjerne afgifterne, som især sydeuropæiske teleselskaber tjener store penge på, da mængden af turister her er større end længere nordpå.

pix-Udlandsmobil

Ordentlig gok i datapriserne i 2016

Forbuddet mod at tage overpriser gælder de 28 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein, som alle følger EU-lovgivningen, selv om de ikke er med i EU.

EUs digitale superkommissær, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip, kalder aftalen »bemærkelsesværdig« og »afgørende vigtig« for at skabe et ægte, digitalt fællesmarked i de 24 EU-lande.

Fra 30. april 2016 bliver priserne sænket for sidste gang, inden de året efter forsvinder. Fra april må det højst koste 5 eurocent pr. minut, når man ringer, 2 eurocent for at sende en SMS-tekstbesked og 5 eurocent for at bruge sin internetforbindelse over mobilnettet. Alle priser er - endnu - uden moms. Sidstnævnte er et ordentlig gok i forhold til, hvad det koster nu. Priserne for, hvad det koster at blive ringet op, vil blive fastsat senere i år men bliver - lover EU - »betragteligt lavere« end prisen for selv at ringe op.

De danske maksimumpriser - som reelt er dem, vi alle betaler, da ingen teleselskaber lægger sig under - bliver også fastlagt senere.

billde mobil

Kattelem - og ens adgang til Internet

Der er en kattelem i aftalen mellem Europaparlamentet og EU-Kommissionen. Hvis et teleselskab kan bevise, at de ikke kan dække deres omkostninger, fordi roamingindtægterne forsvinder, og at dette påvirker priserne i hjemlandet, kan den nationale telemyndighed tillade, at de tager en minimal ekstrapris.

Ligeledes har teleselskaberne lov til at indføre det, der kaldes »rimelig brug«, altså muligheden for at sige stop, hvis nogen f.eks. finder på ganske uhæmmet at bruge data og lade forbindelsen stå åbent konstant.

pix-Netneutralitet

Afskaffelsen af roamingafgifterne er en del af en større telepakke, som EU arbejder med. Samtidig har Europaparlamentet besluttet, at alle skal have lige ret til at komme på nettet. Det bliver altså forbudt at blokere for indhold, applikationer eller tjenester eller at sætte farten ned og dermed give nogen en fordel frem for andre. »Netneutralitet« kaldes det, og det bliver nu lov, medmindre der foreligger direkte ordrer fra en domstol om det modsatte, eller hvis der er cyberangreb i gang, og at det derfor kan blive nødvendigt at gribe ind.

EU har gennem mange år tvangsnedsat roamingpriserne år for år op til sommerferien. I år var første gang, at det ikke skete.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere