Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Slut med bredbåndskaos - kommuner skal have klare regler

pix-Kabler
Der har været for mange møgsager, hvor kommunale udbud af bedre internetforbindelser har måttet trækkes tilbage eller ændres, fordi de ikke overholdt reglerne. Derfor skal det nye, politiske teleforlig på Christiansborg indføre et tilsyn med udbuddene, inden de går i gang, mener Dansk Erhverv. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix

Dansk Erhverv vil have kommunale udbud af bedre internetforbindelser set efter, før de sendes ud, for at undgå favorisering af bestemte selskaber.

Oven på flere sager, hvor kommuner har måttet trække udbud af bedre internetforbindelser i bestemte områder tilbage, fordi de var i strid med konkurrencereglerne, kræver Dansk Erhverv nu, at alle udbud skal forhåndsgodkendes, før de sendes ud.

»En stor del af den beslutning, som teleselskaberne skal træffe for, hvordan og hvor de investerer, afhænger af den enkelte kommune. Men nogle gange er udbud simpelt hen endt med at blive annulleret, fordi valget af leverandør så ud til at være truffet på forhånd, eller fordi der har været statsstøtte indblandet. Det skaber usikkerhed og utryghed om, hvorvidt man vil deltage i næste udbud, som man jo bruger tid og penge på, når det risikerer at blive afbrudt. Der skal derfor være et klart tilsyn med kommunerne, så skævhederne rettes op, og det er oplagt at få udbud godkendt på forhånd og at inddrage potentielle leverandører i en indledende dialog, så uddbuddet er reelt åbent for konkurrence med forskellige løsninger,« siger Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

pix-Fiberkabler

Erstatning på otte millioner kroner

Dansk Erhverv og brancheorganisationen IT-Branchen ønsker derfor, at politikerne indfører klare regler for blandt andet kommunale udbud af bredbånd i det teleforlig, som skal forhandles i Folketinget efter sommerferien.

»Hvis noget i dag går galt, kan man først ændre det lang tid efter udbuddet. Det er skidt for alle parter, når et udbud må aflyses, eller det ender i udbudskoks. Derfor er en vigtig opgave i det nye teleforlig at skabe gode rammer. Tilsynet skal rette op på skævhederne. Det vigtigste er klare regler og retningslinier. F.eks. kunne der udarbejdes en håndbog om digital infrastruktur, som kommunerne kan forstå. Kommunerne har helt sikkert god vilje til at gøre det bedste for borgerne, men på grund af usikkerhed ender det gang på gang galt,« konstaterer Poul Noer.

pix-Fiberkabler

I en meget omtalt sag nåede Ringkøbing-Skjern Kommune lige at trække et omstridt udbud af bredbånd tilbage, inden EU-Kommissionen ville have dømt det ulovligt. Kommunen havde udvalgt det lokale RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig på forhånd, hvilket fik flere andre selskaber til at klage. Ringkøbing-Skjern Kommune har siden måttet betale otte millioner kroner i erstatning for den brudte kontrakt til 70 millioner kroner, som allerede var underskrevet, ud over en advokatregning på omkring fire millioner kroner.

TDC

Kasketsammenblanding er et problem

I Syddjurs Kommune havde man allerede valgt leverandøren, inden man indledte en kampagne blandt borgerne for at få dem til at gå sammen om at få bedre internetforbindelser.

»Kommunen henviste simpelt hen til en bestemt leverandør, nemlig det lokale energiselskab. Der er klare regler for, hvad en kommune må og ikke må. Man må ikke pege på en bestemt leverandør. Så er det reklame, og så skal selskabet betale for den, og det skal fremgå af det kommunale informationsmateriale,« siger Poul Noer.

I Randers Kommune måtte et udbud gå om på grund af uklarheder og sammenblandede roller blandt lokalpolitikerne. Derfor ønsker Dansk Erhverv også habilitetsreglerne gjort klare.

»Vi har flere gange set, at kommunalpolitikere har flere kasketter. De er både med til at træffe beslutningen om bredbåndsudbuddet og har samtidig bestyrelsesposter i det selskab, der byder på opgaven. Det skaber ikke tillid. For tit vil politikerne gerne love en bestemt type forbindelse, f.eks. fiberbredbånd, fordi det er en god løsning. Men det kan ske, at andre løsninger kan levere varen bedre og billigere,« siger Poul Noer.

soslange

Gør det på samme måde overalt, tak

Det kaldes for teknologineutralitet, fordi man skal kunne vælge mellem, om fibernet, kabel-TV-forbindelse, fastnetforbindelse eller mobilforbindelse er den bedste i et bestemt område. Og der er solidt flertal i Folketinget for fortsat at håndhæve, at man ikke på forhånd skal vælge en bestemt type forbindelse.

Hvorfor bliver der ved med at dukke nye sager op? De bliver jo omtalt i medierne, så man burde vel tage ved lære?

»Borgmestre og kommunalpolitikere har uden tvivl de bedste hensigter og vil gerne gøre borgerne glade og skaffe bedre bredbånds- og mobilddækning, for der ligger uden tvivl et pres på politikerne fra borgerne. Men det er et kompliceret arbejde, og måske er det første gang, at kommunens medarbejdere er impliceret i sådan en udbudsrunde. Derfor er der mange faldgruber, og derfor kan det gå galt,« siger chefkonsulenten.

Og det skaber ekstra arbejde for de tele- og internetudbydere, som gerne vil byde på opgaverne.

pix-Internethastighed

»Kommunerne kæmper med at finde ud af, hvad de skal gøre. Principielt er der 98 måder at gøre tingene på, og dermed skal teleselskaberne bruge kræfter på at håndtere hver kommune forskelligt. Derfor vil det være en stor forbedring at få helt klare rammer: Sådan er standardmåden, der er nogen lunde fælles for hele landet. Nogle kommuner er allerede gået sammen om at skabe fælles regningslinier, bl.a. i Region Sjælland og Region Nordjylland, således at selskaberne ikke møder forskellige regelsæt. Så der er kommuner, der gør det godt - det er ikke kun en klagesang,« understreger Poul Noer.

Forhandlinger efter sommerferien

Det er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der skal foresidde forhandlingerne om et nyt og moderniseret teleforlig, som skal erstatte den længstgældende politiske aftale, nemlig det nuværende teleforlig fra 1999, og få flest mulige, og gerne alle, partier med i en bred aftale.

Blandt mange punkter er også en tvangsåbning af energiselskabernes fibernet, så alle vil kunne købe sig adgang til dem og dermed til de husstande, som er sluttet til dem, og kunne levere internetforbindelse, TV og telefoni ad den vej.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen