21. september 2009, 06:00

eBay ville ikke have Skype alligevel, Joost endte med at være et tordnende flop, og ude i fremtiden venter ikke bare en, men to bitre retssag om ophavsret og patenter. Eventyret om de to innovative IT-iværksættere, danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström, der blev stenrige af deres innovative ideer, lever videre – men efterspillet efter de to udvikleres tre hovedværk, Joost, Skype og Kazaa, er alle endt med at have særdeles flossede kanter.

Mens Zennström og Friis i disse dage er ved at trække splitten helt ud af TV-projektet Joost, lægger det dansk-svenske makkerpar rask væk sag an mod både den ene og den anden efterfølgende ejer af Skype. Selskabet blev i 2006 købt af eBay for 2,6 mia. dollars, som for nylig valgte at sælge 65 procent videre til en kreds af investorer med Netscape-stifter Marc Andreessen iblandt for blot 1,9 mia. dollars – selv om Skypes brugertal var vokset eksplosivt i perioden. eBay formåede aldrig at få en forretning ud af Skype.

Tabt en milliard
De to stenrige Skype-stiftere, der i forvejen havde lagt sag an mod eBay via en engelsk domstol, reagerede prompte med også at lægge sag an mod både Skype og de nye ejere, denne gang i USA. Den nye retssag kommer dog kun kort tid efter, at en svensk avis afdækkede, at Zennström havde tabt mindst en milliard svenske kroner på eventyret med TV-tjenesten Joost, der er ved at falde fuldstændig fra hinanden. Joost bygger på nogle af de samme ideer som Skype, men i stedet for lyd er det TV-billeder, tjenesten handler om.

Joost var et stykke software, der gav adgang til andre selskabers TV-programmer og film, men tjenesten blev et megastort flop og er indtil videre endt med, at 70 ud af 90 ansatte er blevet fyret, samtidig med at flere indholdsleverandører trak sig fra samarbejdet med Joost.

Joosts store problem var dets oprindelige idé, nemlig at brugerne skulle hente et program, der så skulle give adgang til en masse indhold, som andre leverede.

Nemt og smertefrit
Programmet i sig selv tjente primært det formål at gøre distribution af de levende billeder smertefrit og nemt. Folk gad imidlertid ikke hente programmet, og de, der gjorde, gad ikke i tilstrækkelig stort omfang bruge det – og for omkring et år siden begyndte Joost så sin deroute. I første omgang droppede selskabet det særlige program, der ellers var den grundlæggende idé, og begyndte i stedet at streame indholdet via selskabets hjemmeside. Skridtet var nødvendigt for at gøre Joost mere spiseligt for almindlige internetbrugere, men samtidig røg en stor del af den oprindelige idé i vasken. Joost gik fra at at være en unik idé til at være et produkt, der mindede om utallige konkurrenter på nettet, herunder det meget succesfulde Hulu.com eller Apples iTunes Store.

Friis og Zennströms primære ekspertise er peer-to-peer-teknologi, der benyttes til at dele store datamængder op i små datapakker, der så sendes gennem et stor og uorganiseret antal knudepunkter mellem afsender og modtager. I eksemplet Skype udgøres Skype-netværket af alle, der har Skype-programmet åbent på et givent tidspunkt, og datapakkerne finder derfor altid den hurtigste vej gennem Internettet uden om alle flaskehalse og overbelastede dele. Da Skype blev lanceret, var teknologien helt uhørt innovativ og ændrede med et hug hele billedet for teleselskabernes monopol på langdistancekommunikation på tværs af kontinenter, der hidtil havde kostet formuer, men som med Skype pludselig blev gratis. Samtidig virkede peer-to-peer-teknologien ganske overbevisende, og ofte gav Skype faktisk en bedre samtalekvalitet end en almindelig telefonforbindelse – også selv om man ringede til en Skype-bruger i Australien.

Nøjagtig det samme
Det var nøjagtigt samme idé, der lå bag Joost, der som Skype også baserede sig på teknologi fra Joltid. Levende billeder er nemlig tung kost at distribuere på nettet, fordi de fylder så meget, og Joosts særlige måde effektivt at udnytte den hurtigste vej gennem nettet er i teorien en gave til indholdsudbyderne. Eksempelvis vil det være umuligt for Danmarks Radio at skaffe båndbredde nok til at streame et program i høj kvalitet ud til tusindvis af danskere samtidig, men med peer-to-peer-programmer som Joost ville det være seerne selv, der sørgede for at distribuere signalerne rundt til hinanden.

Eventyret om det dansk-svenske samarbejde begyndte dog allerede tilbage i 2001 med peer-to-peer-programmet Kazaa, der blev afhændet allerede året efter. Kazaa blev fra begyndelsen brugt til ulovlig fildeling, og myndighederne jagtede selskabet rundt i manegen, indtil Kazaa til slut accepterede at betale 100 millioner dollars i bøde til musikindustrien for de overtrædelser, den ulovlige fildeling var løbet op i.