12. februar 2007, 14:00 – opdateret 12. februar 2007, 14:18

Dansk Røde Kors etablerede sig i sidste uge i et veritabelt Red Light District med titusinder af ludere, alfonser og velbesøgte stripklubber sekunder væk. Grundfos og Syddansk Universitet flytter også ind. Sverige har bebudet en ambassade. IBM og Reuters er for længst flyttet dertil. Til Second Life. En slags samfund på nettet, der minder i udseende om moderne computerspil.

Second Life er så bredt omtalt også herhjemme, som gjaldt det en alkymist, der kan skabe olie af vand.

Vi hører, at det er fremtidens internet, fremtidens markedsplads, fremtidens kommunikationsform. Selv på World Economic Forums Davos-møde var Second Life på dagsordenen.

Godt tilbud

Hvem tør blive væk? Og når selv gode, solide Grundfoss vil sælge pumper derude! Der sidder nok en og anden direktør, der anser sig for visionær og tæller på knapperne lige nu.

Helt gratis er det ikke, men han kan sikre virksomheden en egen ø på 65.536 kvadratmeter for blot 10.000 kroner, suppleret med årlig »grundskat« på omkring 1.000 kr. Da alle indbyggerne kan flyve (ved at trykke på Page Up), behøver han ikke at tænke i færge- eller flyforbindelse.

Bygningen - den skal jo imponere, men der findes masser af hjælpere. For eksempel hørte jeg forleden, at det ofte omtalte Innovation Lab gerne »bygger« og indretter. Organisationen har 137 danske virksomheder /organisationer som medlemmer.

Et særligt bud fra Innovation Lab, som jeg hørte om, havde en prislap på op mod 250.000 kroner! Organisationen tilbyder også foredrag med en ledsaget tur i Second Life til 10.000 kroner. Desuden køres kurser til en pris af 3.000-4.000 kroner pr. person, men så får hver også en avatar - altså sin egen figur/person i 3D - skabt i det lovende land.

Grundfos i TV-avisen

Jo, der er skam penge i Second Life, og vi har hørt mange succeshistorier. Den største er nok om den kinesiske kvinde Anshe Chung, der tjener styrtende på at forvandle det golde basisland til et smukt landskab med lækker bolig, der så videresælges. Men er der penge i det for Grundfos udover eksponeringen i TV-avisen?

Jeg har læst meget om Second Life i diverse medier. Californiske Linden Lab, der står bag Second Life, fortæller selv (ved et besøg fredag formiddag) om 3,4 millioner indbyggere, og oplyser, at der inden for det seneste døgn er omsat for 1,4 mio. dollar på indkøb. Der har typisk været mellem 15.000 og 25.000 personer online de gange, jeg har tjekket hjemmesiden.

Linden antyder på forskellig vis, at der er over én million aktive »indbyggere«, men tallet anfægtes af kritikere. Ifølge dem er fem ud af seks, der opretter sig med en avatar i Second Life, væk inden for en måned, og endnu flere på længere sigt. Ofte hævdes, at der i alt kun er op mod 300.000 aktive brugere. Til sammenligning kan nævnes, at det avatar-baserede netspil World of Warcraft, har 7,5 millioner betalende brugere.

I Second Life kan man »leve« gratis, men vil man have jord, bolig, et kønnere udseende etc. koster det. Og udseende tæller meget, også i den verden, for den altovervejende majoritet af avatarerne går kun efter én ting, og det er sex, sex og sex.

Mit besøg

Under mine ganske få smutture derud, mødte jeg kun høje, bredskuldrede mænd, samt smukke kvinder med en D-skål. Hos IBM var der overmåde langt mellem de besøgende. Hos Reuter mødte jeg slet ingen (kan være min fejl). Starten gik i en oplevelsespark, som jeg som begynder ikke evnede at udnytte, og i stripklubben tilbød en gut med en slambert af format en nøgen kvinde blinkende juveler for videre tjenester.

Virtuel raslebøsse

Jeg ved ikke, om jeg mødte Jørgen Poulsen, generalsekretær for Røde Kors, på hans nyopkøbte ø, for alle bruger pseudonym. Den golde klippeø skal nu gøres til et sted, hvor folk fristes til at lægge penge i raslebøssen og lære noget om Røde Kors' arbejde. Personligt tror jeg, at danskerne har større chancer ved at placere sig med raslebøssen uden for casinoerne i Second Life.

De virksomheder og organisationer, der er kommet først til Second Life, har scoret ubetalelig PR på det. Af anden nytte kan nævnes, at de får set perspektiverne i brug af avatarer for eksempel til supplerende kundebetjening. Jeg hører også om, at nye kontakter knyttes, og for fantasifulde pixelbyggere vil der være en vis mulighed for at skabe sig en forretning.

Men jeg tror ikke på Second Life som en relevant erhvervsplatform for mange andre end dem, der har fokus på verdens ældste profession. Vil du derud for at prøve, så gør det nu. Om et år til halvandet år risikerer din virksomhed at blive til grin, hvis sådanne planer luftes.

Eller er det mig, der bliver til grin? Er Second Life en relevant markedsplads, eller et avanceret pyramidespil, hvor de eksisterende spillere gør alt for at få lokket nye ind, da de kun dermed kan score penge? Hvad tror du? Ordet er frit på bloggen www.it-bizzen.blogspot.com