5. august 2008, 08:10 – opdateret 5. august 2008, 08:18

Intet tidspunkt er så afslørende for, hvad der er galt med universitetspolitikken, som når årets optag offentliggøres den 30. juli. Her ses et koncentrat af sumpen, der opstår, når gratisprincip og taxameterprincip kolliderer.

Når unge og gamle egoer styrer. Når der »sexes op«, og når hensynet til sandheden må vige for pynteløgne.

Netop i år er situationen trukket ekstra skarpt op grundet det alvorlige fald i optag, der er sket trods en større »generation«. Totalt er faldet på godt ni procent, højest på universiteterne, hvor der ligefrem tales om et »blodbad«.

De videregående uddannelser kæmper om de unge, da taxameterprincippet virker således, at pengene til forskning og uddannelse følger hovederne. Nix’er de unge et fag, ryger også forskningskronerne, uanset hvor afgørende dette fags forskning måtte være for samfundets ve og vel. Det er sygt.

Se på, hvad de unge vil
Et bud på højprestige-fag sås for nogle måneder siden fra en sociolog i uddannelsesavisen fra Berlingske/Urban. Top-5 lød således: Skuespiller, forfatter, filosof, journalist, film- og teaterinstruktør. På Københavns Universitet er Top-3 i søgning: Lægevidenskab, jura og psykologi. Højt på de unges agenda står også arkitekt og designer. Og så vil de være »innovative«.

Derfor er det ikke så underligt, at den mest søgte civilingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet hedder »Design og Innovation«, ej heller at Aalborg har fået god søgning på cand. scient-linjen »Produktion- og Designpsykologi«.

Det flyder med ord som design, innovation, arkitektur, medie og sundhed i titler på »nye« studier. Nogle gange som kosmetik på studier, der ikke »solgte« nok. Andre gange er indholdet ændret radikalt.

Titelinflation
For et par dage siden hørte jeg det berørt i et suk fra en af landets førende ingeniørbaserede virksomheder. Sukket vedrørte skiltet »Design«.

»På nogle linjer findes stadig et tungt ingeniørgrundlag under Design-skiltet, på andre er det blevet meget tyndt,« lød meldingen. Titelinflationen har kompliceret rekrutteringsarbejdet.

En anden tendens er, at ord som IT og teknologi knyttes til klassiske studier. Om det er for at tækkes de unge eller regeringen er ikke til at vide. Men mon ikke vinderen udi »opsexning« er følgende Aarhus-studium »Digital design – IT, æstetik og interaktion«?

Eller hvad IT-universitetets bud? Her forsynes mennesket, der har brugt allermest tid på et vilkårligt bachelorstudie – måske film- og medievidenskab, litteratur eller andet, der tænder i café latte-segmentet – med titlen cand. IT. Efter blot to års overbygning. Og jo, linien »Design og Kommunikation« er populær.

Tjener disse krumspring med rødder i taxameterprincippet de unge, når valget skal foretages og i længden? Ikke som jeg ser det. Udbuddet for eksempel inden for det forkætrede IT-område er blevet helt uoverskueligt grundet manglen på en vis entydighed og konsekvens.

Er for eksempel Aalborg-succesen Humanistisk Informatik virkelig IT? Ja, siger universitetet til medierne, men præsentationen af studiet over for de unge lyder således: »Humanistisk informatik handler om menneskers kommunikation. Både når det handler om brug af medier og IT, og når det sker i en almindelig samtale.«

Årets vinder i optag blev i øvrigt ganske overraskende ingeniøruddannelserne, hvor der var en fremgang på knap fire procent. Sejrherrerne gik stille med dørene om, at succesen kun gælder de mellemlange uddannelser, diplomingeniørerne. Er de lange inge­niøruddannelser mon overflødige?

Flittige polakker
Avisen Ingeniøren fortæller om et engelsksproget diplom-uddannelsessted, hvor stigningen er helt oppe på de 73 procent takket være især ansøgere fra EU-landet Polen. Uddannelsen er altså gratis, og måske kan der tjenes lidt håndører ved siden af. Flot eller?

En leder på det uddannelsessted fortæller, at de unge nok forlader Danmark igen, blandt andet på grund af Udlændingestyrelsens krav om, at udlændinge skal være i job senest tre måneder efter eksamen.

Samme syndebuk brugte Syddansk Universitet (SDU), da det tidligere var unge fra Pakistan, Kina og Indien, der gav en kæmpevækst i taxameterpengene, men som ikke blev. Nu kommer disse unge slet ikke, fordi gratisprincippet er væk for ej-EU-borgere, så det var altså ikke det »fantastiske danske uddannelsessystem«, der trak. (At myndighederne så står til dumpekarakter, når det gælder veluddannede udlændinge, er en hel anden sag).

Hvorfor alle disse skønmalerier? Hvorfor har vi et system, der gør, at vejen til for eksempel læge- og psykologistudier er tårnhøje karakterer, uden en tanke for, at personens egen karakter burde spille en stor rolle i de fag? Hvorfor er det omkostningsfrit for den unge at bruge år på at smage sig gennem to-tre fag, som bød vi på en gratis-buffet?

Nå, men det går jo forrygende i lille Danmark, og årets fald skyldes blot ændrede adgangskrav, hører vi, så hvorfor ændre andet end dem? Du har ordet på min blog bizzen.blogs.business.dk.